Hedegaard: EU-Kommissionen har et kommunikations-problem

BRUXELLES: EU-Kommissionen er for dårlig til at kommunikere, når sager, der er i overensstemmelse med i forvejen skrappe regler, går hen og bliver til medieskandaler.

Sådan siger tidligere klimakommissær, Connie Hedegaard, efter at Die Zeit har offentliggjort en liste med hende selv og 15 andre tidligere EU-kommissærer, der modtager vederlag på op til 937.000 kroner årligt. Det gør nogle af dem, selvom de har fået stillinger i det private erhvervsliv.

Offentliggørelsen kommer i kølvandet på en række sager, der i løbet af efteråret har fået medierne til at sætte spørgsmålstegn ved etikken hos tidligere kommissionsmedlemmer.

Og mens man med rette kan forholde sig kritisk til afsløringerne i flere af de andre sager, mener Connie Hedegaard ikke, at der er noget at komme efter i listen fra Die Zeit. 

Det skulle jo netop gøre, at der ikke blev dannet grobund for en masse mytedannelser. Det er sådan set lidt barokt, fordi man prøver at sørge for, at der er nogle ret vandtætte skodder

Connie Hedegaard
Tidligere klimakommissær

”Kommissionen er ikke god til at kommunikere, for egentligt burde der her være tale om en positiv historie,” siger Connie Hedegaard.

Hun slår nemlig fast, at Kommissionen har langt skrappere regler end andre EU-institutioner i forhold til, hvornår dets medlemmer kan påtage sig erhverv i det private.

”Et medlem af Europa-Parlamentet kan fra den ene dag til den anden gå til og komme fra at have været beskæftiget andre steder. I modsætning til det er der meget mere transparens i Kommissionen,” siger den tidligere kommissær.

Connie Hedegaard, der var kommissær på José Manuel Barrosos hold i årene 2010 til 2014, nævner også, at man som dansk minister fra den ene dag til den anden kan tage arbejde i det private.

Her fremhæver hun som eksempler den tidligere fødevareminister Karen Hækkerups (S) skifte til Landbrug & Fødevare og finansminister Bjarne Corydons (S) skifte til konsulentvirksomheden McKinsey.

Connie Hedegaard selv har i dag – to år efter hendes embedsperiode i Kommissionen – en post i bestyrelsen hos Danfoss, er bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito og er samtidig formand for den grønne fond KR Foundation. Derudover har hun en plads i Volkswagens bæredygtighedsråd.

Grobund for mytedannelser
EU-kommissærernes vederlag er en del af den afkølningsperiode, som det afkræves kommissærer, efter at de forlader embedet. De første 18 måneder af denne periode skal den tidligere kommissær have lov fra den nye kommission til at påtage sig et nyt hverv.

"Det særlige er, at jeg ikke bare kan gå ud og tage en hvilken som helst stilling. Det kan man ikke opretholde, uden at man betaler folk et eller andet," siger Connie Hedegaard.

Læs reglerne for aflønning af kommissærer under Barroso II her:

Muligheden for vederlag løber over tre år. Hun pointerer, at reglerne er konstrueret sådan for at dæmme op for kommisærernes mulige interessekonflikter.

”Det skulle jo netop gøre, at der ikke blev dannet grobund for en masse mytedannelser. Derfor er kritikken af vederlagene lidt barok, fordi det netop handler om at sikre, at der er nogle ret vandtætte skodder,” siger Connie Hedegaard.

Nye regler begrænser vederlaget til to år, men den tidligere kommission er omfattet af de gamle regler, der netop giver ret til pengene i tre år efter embedsperiodens ophør.

Interressekonflikt
Den Bruxelles-baserede ngo, Corporate European Observatory (CEO), beskæftiger sig med lobbyisme og åbenhed i EU-institutionerne. Her mener man, at EU-Kommissionen og dens kommissærer har et alvorligt problem med deres image.

”Kommissionen har klart et imageproblem. Vi har haft en række store skandaler om kommissærer, der har haft interessekonflikter, og den nuværende kommissions reaktion har samtidig været elendig,” siger Margarida da Silva fra CEO og fortsætter:

”Jean-Claude Junkcer vil end ikke acceptere, at Kommissionen har et problem. Han griber i hvert fald slet ikke ind.”

Margarida da Silva pointerer, at Connie Hedegaards post hos Danfoss er problematisk, da hun inden den 18 måneders afkølingsperiode havde søgt om dispensation til at tage posten. Et ønske, som den nye kommission afslog på grund af den indbyggede interessekonflikt.

Af andre sager om kommissærer, der har taget stillinger eller poster, der ifølge CEO er problematiske, nævner Margarida da Silva den tidligere konkurrencekommissær Neelie Kroes, der i dag er ansat af Uber, og hvis navn er dukket op i papirer om skattely i Bahamas, og tidligere handelskommissær Karel De Gucht, der sidder i bestyrelsen hos verdens største stålproducent, ArcelorMittal.

Også forhenværende kommissionsformand José Manuel Barroso, der modtager EU-pension samtidig med, at han har taget et job med milliongage hos den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, er i høj grad problematisk og med til at give EU-Kommmissionen et blakket ry, mener Margarida da Silva.

Mærkeligt billede
Connie Hedegaard kan godt forstå, at alle sagerne tilsammen vækker opmærksomhed.

”Når der pludselig bliver rodet skattely i Bahamas og alle mulige andre ting ind i det her, så kan det sagtens i pressens behandling af sagen komme til at stå meget, meget mærkeligt,” siger hun.

Til gengæld mener Connie Hedegaard ikke, at der kan være noget odiøst i, at hun selv har påtaget sig poster i det private.

”At det skulle være betænkeligt, at jeg halvandet år efter at have forladt Kommissionen, siger ja til at sidde i Danfoss' bestyrelse, er ikke til at forstå. Jeg havde intet med Danfoss at gøre, da jeg var kommissær,” siger hun.

Den tidligere EU-kommissær slår fast, at det ifølge reglerne ikke er muligt at tjene mere, end man gjorde som kommissær, uden at det bliver modregnet i vederlaget. 

"Der er ret klare regler om det. For eksempel har jeg allerede sagt til Kommissionen, at jeg kommer til at tjene mere, og derfor bliver vederlaget ikke aktuelt for mig," siger hun.