Hedegaard om COP21: Slækkede ambitioner er prisen for enighed

Klimatopmødet i Paris

COP21 afholdes 30. november til 11. december i Paris i Frankrig. Processen frem mod Paris-topmødet har været en skitse til en kommende aftale. Det er politikernes håb, at topmødet kan ende med en ny global klimaaftale, som skal gælde fra 2020. 
Overordnet er der to spor for klimaaftalen, der skal indgås i Paris: 

– et er penge til verdens fattigste lande, der rammes af klimaforandringerne. Her skal man finde ud af, hvordan man finansierer Den Grønne Fond, der skal have 100 milliarder dollars per år fra 2020. 
– det andet spor går på CO2-reduktioner efter 2020, så der er en chance for at bremse verdens temperaturstigning. Her har EU allerede vedtaget, at udledningen i 2030 skal være 40 procent lavere end i 1990. USA har meddelt, at dets udslip i 2025 skal være 26-28 procent lavere end i 2005. Kina har sagt, at landets udslip skal toppe senest i 2030. De tre står tilsammen for omkring halvdelen af verdens CO2-udledning. 

I alt har mere end 180 lande fremlagt deres klimaplaner til FN, der samlet set dækker mere end 95 procent af de globale udledninger. Til sammenligning dækker den gældende Kyoto-protokol 15 procent af de globale udledninger.