Hedegaard: Vi lægger stadig arm om klimamål

Ordene er klimakommissær Connie Hedegaards. De er sagt om målet for vedvarende energi, der er en del af det udspil om klima- og energimål for EU, som EU-Kommissionen kommer med om kun 12 dage.

"Vi sidder stadig og lægger arm om, hvad udspillet skal indeholde. Men der vil være et bud fra Kommissionen på, hvad CO2-målet skal være for 2030, noget omkring mål for vedvarende energi, som er det, vi stadig slås om, samt hvordan man sikrer et stærkt fokus på energieffektivisering," siger hun.

Udspillet er startskuddet til at lave en opfølgning på 20-20-20-planen, som satte energi- og klimamål for EU i 2020. Nu kigger EU frem mod 2030 og en del af det, som EU-Kommissionen vil fremlægge, er dens bud på, hvilke mål der skal sættes for reduktion af CO2, for vedvarende energi, og hvordan fokus på energieffektivisering fortsætter.

Diskussion om vedvarende energi 
Et stridspunkt her kort før præsentationen er, om der skal være bindende mål for vedvarende energi. Inden jul sendte ministre fra otte medlemslande et brev til klimakommissær Connie Hedegaard og hendes kollega energikommissær Günther Oettinger, hvori de udtrykte vigtigheden af et mål for vedvarende energi.

Vi sidder stadig og lægger arm om, hvad udspillet skal indeholde. Men der vil være et bud fra Kommissionen på, hvad CO2-målet skal være for 2030, noget omkring mål for vedvarende energi, som er det, vi stadig slås om, samt hvordan man sikrer et stærkt fokus på energieffektivisering.

Connie Hedegaard
Klimakommissær

Ifølge kilder, der arbejder med området, kommer der et bindende mål på 40 procent for CO2-reduktion, mens der kommer et ikke-bindende mål på 30 procent for vedvarende energi. Det skriver European Voice onsdag.

Kommer der bindende mål for vedvarende energi?

"Jeg mener, det er vigtigt. Det er vigtig for hele omstillingen af energisystemerne, men også innovationsmæssigt og jobmæssigt vil det være uklogt ikke at fortsætte med et stærkt fokus på både energieffektivisering og vedvarende energi i Europa," siger Connie Hedegaard og fortsætter:

"Omstillingen til vedvarende energi kommer ikke automatisk. Det hjælper, hvis man har nogle mål at styre efter. Hvordan man konkret skal sætte det sammen denne gang, så man også kan få opbakning fra medlemsstaterne, det er noget, de, der laver analyserne lige nu, sidder og bøvler med. Kan der indbygges mere fleksibilitet i systemet, samtidig med at Europa sender et klart signal om, at vi skal udbygge vedvarende energi? Der er ikke enighed om noget af det endnu."

Mens holdningen altså endnu ikke er fastlagt i Kommissionen, har Europa-Parlamentet torsdag stemt om sin holdning til klima- og energimål. Ambitionen her er tre bindende nationale mål med 40 procent energieffektivitet, 40 procent CO2-reduktion og 30 procent vedvarende energi.

Bindende mål bekymrer industrien
Industrien forsøger også at gøre sin holdning gældende. Sammenslutningen af industriorganiationer BusinessEurope har skrevet til Manuel Barroso, formand for EU-Kommissionen, hvor de udtrykker deres bekymring for bindende mål på vedvarende energi og energieffektivitet. De peger på, at målene kan være til skade for industrien.

Connie Hedegaard mener, at BusinessEurope glemmer nogle former for industri i denne sammenhæng.

"De burde også være bekymrede for de nye industrier i Europa såsom vedvarende energiindustrier. De har skabt job de sidste ti år i Europa. Energieffektiviseringgruppen har også skabt mange job i den sektor under krisen," siger hun.

Connie Hedegaard peger på, at diskussionen omkring energipriserne i Europa er omgærdet af myter. En anden del af det, som EU-Kommissionen vil fremlægge senere i januar, er en analyse af energiomkostningerne i Europa.

Den vil komme myterne til livs, vurderer klimakommissæren.

"Nogle mener, de stigende energiomkostninger skyldes omstillingen til vedvarende energi. Men analysen vil vise, der er mange grunde til, at dette er dyrere nogle steder. For det første har nogle lande valgt at have grønne afgifter og lidt flere skatter på energi, som jo er et bevidst valg. Derudover er der ikke effektiv nok infrastruktur i Europa, og man mangler at komme langt nok med det indre energimarked. Analyserne vil sætte nogle proportioner på diskussion om energiomkostninger i Europa," siger Connie Hedegaard.

Fælles politik til efteråret er målet
Det endelige forslag til klima- og energipolitik for 2030 bliver præsenteret den 22. januar. Connie Hedegaards forventning er, at energi- og klimapakken derefter vil blive diskuteret blandt EU's stats- og regeringschefer til topmødet i marts.

"Jeg tror ikke, man bliver færdig med forhandlingerne der, men det er vigtigt, at der kommer en diskussion med substans blandt stats- og regeringscheferne. Jeg håber, at de til topmødet i juni så vil tage skridtet videre. Det vil betyde, at EU er klar til at melde noget fælles ud, når Ban Ki-moon, FN's generalsekretær, holder klimatopmøde i september i New York, hvor han har inviteret alverdens stats- og regeringschefer til at diskutere klima en hel dag. Det ville være meget stærkt. Går det sådan, vil jeg være meget glad," siger hun.