Køb abonnement
Annonce
Om  
Helge Adam Møller
Rune Kristensen

Helge Adam Møller forlader byrådet i Næstved

11. august 2020 kl. 14.35

Konservative i Næstved ændrer i opstillingen forud for næste års kommunalvalg.

Det betyder, at tidligere major, mangeårigt folketingsmedlem og byrådsmedlem i Næstved over to perioder Helge Adam Møller ryger ud af vagten.

Det skriver Danske Kommuner.

Beslutningen har han selv del i, og den betyder, at der også står en ny konservativ klar til at overtage borgmesterkandidaturet.

Rune Kristensen hedder han. Han har tidligere været landsformand for KU, er kandidat i statskundskab og arbejder som chefkommunikationskonsulent i Danske Bank.

Men det betyder ikke, at Helge Adam Møller forlader politik. Han stiller i stedet op til regionsrådet i Region Sjælland.

Det nu 77-årige afgående byrådsmedlem havde i 70'erne og begyndelsen af 80'erne en længere karriere som major ved det danske forsvar, inden han i 1982 blev først byrådsmedlem i Næstved og to år senere, i 1984, folketingsmedlem for Konservative.

Sidstnævnte sad han i indtil 2011, hvor han ikke fik genvalg.

I løbet af de mange år på tinge nåede Helge Adam Møller både at være rets- og forsvarspolitisk ordfører, gruppeformand over to omgange, medlem af partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg, formand for Folketingets Forsvarsudvalg, statsrevisor og medlem af Folketingets Præsidium.

I 2014 vendte han så tilbage til byrådet i Næstved, hvor han har siddet sammen med det andet K-byrådsmedlem, Anette Brix, som også genopstiller næste år.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026