Henrik Marstal: Vi holder hver tiende dansker uden for demokratisk indflydelse

DEBAT: Hver tiende dansker kan ikke stemme ved de forestående to valg til Folketinget og Europa-Parlamentet. Det gør Danmark demokratisk fattigere og deler befolkningen op i et A- og B-hold, mener Henrik Marstal.

Af Henrik Marstal (ALT)
Folketingskandidat, Københavns Storkreds

1. januar i år reviderede regeringen den såkaldte værgemålslov, som blandt andet omhandler fratagelse af stemmeret til folketingsvalg hos borgere med for eksempel svære psykiske hæmmelser eller seriøst rod i privatøkonomien. 

Ændringen åbnede for, at loven i højere grad bliver tilpasset den enkelte borgers livsvilkår, sådan at så mange som overhovedet muligt fremover kan bevare eller genvinde deres stemmeret til folketingsvalget, uanset hvilken livssituation de befinder sig i.  

Netop folketingsvalget har en særstatus her – for de umyndiggjorte kunne i forvejen stemme ved valg til kommuner, regioner og Europa-Parlamentet.

I bemærkningerne til lovforslaget stod der blandt andet:

"Det er således regeringens opfattelse, at demokratiske principper taler for, at kredsen af personer med valgret til et folkevalgt organ bør være så bred som mulig. Regeringen ønsker, at flest muligt inden for rammerne af grundloven skal have valgret til landsdækkende valg i Danmark – også personer under værgemål."

Det er smukke ord: For selvfølgelig bør flest mulige danskere kunne stemme ved folketingsvalg. Det sikrer maksimal inkludering af borgerne og giver dem omvendt en særlig forpligtelse til at interessere sig for den del af demokratiet, som har med ledelsen og forvaltningen af det at gøre.

Hver tiende kan ikke stemme
Men ordene står i grel kontrast til den virkelighed, som er gældende på andre områder i dagens Danmark: nemlig at næsten hver tiende dansker – 9,4 procent eller 434.000 voksne med ikke-dansk statsborgerskab – ikke kan stemme til hverken folketingsvalg eller europaparlamentsvalg, selvom de er blevet tildelt permanent opholdstilladelse.

Årsagen står at læse i grundloven, hvori det hedder, at kun danske statsborgere har valgret. Men det er, som om tiden er rendt fra den lovtekst. Den er blevet til i en tid, hvor det var utænkeligt med en befolkningssammensætning som den nuværende.

Som bosat i Danmark uden dansk statsborgerskab kan man ganske vist efter fire års ophold få lov til at stemme ved kommunalvalg. Men folketingsvalgene har særstatus. Hvorfor egentlig?

En revision af grundloven
Det er demokratisk fattigt, at så stor en andel af danskere slet ikke har nogen indflydelse på, hvilken politik der bliver ført på deres vegne.

Det er fattigt, at de ikke kan få lov til at præge landspolitikken ved selv at engagere sig i den som kandidater. Og det er fattigt, at vi ikke for længst har set det i øjnene og fået ændret den gældende praksis på området.

Når Alternativet har foreslået, at dette bør ændres med en revision af grundloven, sker det ud fra det ræsonnement, at hvis flere oplever at blive taget alvorligt som demokratiske borgere, vil mange flere af dem også føle sig mere forpligtede på det danske demokrati.

Det handler ganske enkelt om at give alle borgere uanset baggrund mulighed for at føle sig inkluderet i samfundets overordnede beslutningsprocesser, fordi vi dermed sender et signal om, at det politiske aspekt er vigtigt for alle. For der er det indlysende også for permanent bosatte borgere med indvandrerbaggrund, men uden statsborgerskab.

A- og B-hold
I København, hvor jeg selv bor og er opstillet, er det næsten hver femte voksne borger, der ikke har stemmeret til folketingsvalg og europaparlamentsvalg. Det betyder, at disse personer bliver holdt udenfor i det, som ellers er demokratiets stjernestund: valget af politikere til at lede landet og repræsentere det i EU.

Hvordan kan vi udelukke så stor en befolkningsgruppe fra så vigtig en handling? Og hvordan kan vi moralsk forsvare at dele befolkningen op i et A- og B-hold på den måde?

Der er al mulig grund til at råbe vagt i gevær om dette enorme demokratiske underskud.

Jeg håber, at mine kollegaer i andre partier end mit eget sætter problemstillingen på den politiske dagsorden. Vi kan jo lade os inspirere af de smukke ord i forbindelse med ændringen af værgemålloven.

Forrige artikel EL: EU ser til, mens Orbán mishandler demokratiet EL: EU ser til, mens Orbán mishandler demokratiet Næste artikel DF: Stine Bosse og jubeleuropæerne underminerer nationalstaterne DF: Stine Bosse og jubeleuropæerne underminerer nationalstaterne
Ny EU-måling: Venstre haler ind på Socialdemokratiet

Ny EU-måling: Venstre haler ind på Socialdemokratiet

MÅLING: Venstre fordobler sine nuværende to mandater i ny meningsmåling, mens resten af blå blok går markant tilbage. SF går frem og risikerer dermed, at politisk ordfører Karsten Hønge vælges ind i Parlamentet. "Det har nok ikke været meningen," vurderer Erik Holstein.