Her er aftalen om politikernes pension

AFTALE: Et politisk flertal har indgået en aftale om politikeres løn og pension, som betyder, at politikere skal have samme pensionsalder som andre borgere. Se hele aftalen her.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Emma Qvirin Holst

Et flertal af Folketingets partier har mandag morgen vedtaget en ny aftale om politikernes pension og vederlag.

Aftalen betyder, at fuldtidspolitikerne i fremtiden kan se frem til pensionsalder, der følger den danske folkepensionsalders udvikling.

Det er dog endnu usikkert, hvornår ændringen vil blive udmøntet, og om nuværende politikere vil blive omfattet af ændringen.

Samtidig betyder aftalen, at politikernes vederlag i fremtiden skal reguleres efter den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor.

Det skal erstatte de forskellige reguleringsordninger, der findes i dag, hvor borgmestres, regionsrådsformænd og ministres løn reguleres med den centrale statslige regulering, og folketingsmedlemmernes lønudvikling følger statens lønudvikling inden for lønramme 37-39.

Aftalen er indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, Konservative og Liberal Alliance.

Politikerne følger ikke alle kommissionens anbefalinger
I 2014 nedsatte den daværende SR-regering en Vederlagskommission sammen med SF, V og Konservative. Partierne aftalte samtidig, at man ville følge de anbefalinger, kommissionen ville komme med.

Kommissionens opgave var at se på de danske fuldtidspolitikeres løn og pensionsvilkår. I januar 2016 fremlagde kommissionen sine anbefalinger til en ændring af de nuværende regler. 

Et af de mest markante forslag fra kommissionen var at lade politikernes løn stige. Det afviste folketingspolitikerne, og aftalen om at følge kommissionens anbefalinger blev brudt.

I den nye aftale følger partierne bag ikke op på alle anbefalingerne fra kommissionen. Partierne lader blandt andet ikke lønnen stige til folketingsmedlemmer og ministre, som det ellers var foreslået.

Læs også: Overblik: Sådan skal politikerne lønnes

Men aftaleparterne følger anbefalingen om en højere løn til borgmestre og regionsrådsformænd, der kan se frem til en lønstigning på 31,4 procent. Det er stort set samme stigning, som kommissionen anbefalede.

Selvom ministrenes løn ikke skal stige, så bliver den midlertidige nedsættelse på fem procent af ministervederlaget ikke forlænget, når den udløber per 31. december 2019.

Lukker hullet i eftervederlagsreglerne
Kommissionens anbefalinger kom i sin tid i kølvandet på en ophedet debat om politikeres eftervederlag og løn, hvor daværende forsvarsminister Carl Holst (V) var kommet i modvind, fordi han efter 15 år som regionsrådsformand havde fået et stort eftervederlag med sig, som blev lagt oveni hans ministerløn. Senere blev det en af de sager, der medførte, at han trak sig som minister.

I januar anbefalede kommissionen, at et eventuelt eftervedlag nedsættes, hvis politikeren får vederlag for et nyt politisk erhverv. Og den anbefaling kan spores i den nye aftale, hvor et eftervederlag dog helt fjernes, hvis man som tidligere borgmester eller regionsrådsformand bliver minister eller medlem af Folketinget.

Kommissionen anbefalede desuden, at man blandt andet ikke skulle udbetale eftervederlag til en politiker, der frivilligt forlader sin plads i løbet af en valgperiode. Men det forslag er ikke nået videre til mandagens aftale.

Kritik fra SF og Enhedslisten
Den nye aftale faldt på plads knapt en halv time før et møde i Folketingssalen, hvor SF og Enhedslisten stod for de første punkter på dagsorden, der netop handlede om Vederlagskommissionens anbefalinger. 

Kommissionen anbefalede i januar, at pensionsbidraget for borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmedlemmer svarer til det uvægtede gennemsnit af pensionsbidraget for akademikere i henholdsvis staten og kommunernes, hvilket er 17,42 pct. Ministres pensionsbidrag skulle være 25 pct, hvilket svarer til bidragsprocenten af departementschefernes, tjenstemands- og arbejdsmarkedspension.

Men det forslag har partierne heller ikke taget til sig, hvilket får en del kritik af Enhedslisten og SF, der dog roser partierne for at lade folketingsmedlemmernes og ministrenes løn forblive urørt.

Ved debatten i Folketingssalen fremhæver både Venstre og Socialdemokraterne, at de er tilfredse med den samlede vederlagsniveau og hæfter sig ved, at man ikke har valgt at hæve politikerlønningerne, og dermed kan pensionsordningen også godt forblive urørt.

I Vederlagskommissionens rapport står der dog, at hvis politikerne ikke ønsker at ændre pensionsordningen, ligesom kommissionen anbefaler det, så anbefaler et mindretal, at man i stedet ændrer pensionsalderen, så den følger folkepensionsalderen og dens udvikling. Og netop det forslag blev som bekendt inddraget i den nye aftale.

Se hele aftalen her.

Dokumentation

Det har partierne aftalt:

  • Eftervederlag
    Mindsteperioden for udbetaling af eftervederlag til folketingsmedlemmer og ministre sænkes fra henholdsvis 12 og 18 måneder til 6 måneder. Derudover afskaffes borgmestres og regionsrådsformænds ret til eftervederlag, hvis de samtidig oppebærer vederlag som folketingsmedlem eller minister.
  • Løbende regulering af vederlagene
    Der indføres den samme løbende regulering af borgmester-, regionsrådsformands-, folketingsmedlems- og ministervederlaget, der fremover følger den faktiske offentlige lønudvikling.
  • Vederlagsniveauer
    Der gennemføres en niveaujustering af borgmester- og regionsrådsformandsvederlaget på 31,4 pct. svarende til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked.
  • Pension
    Politikernes pensioneringsalder hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen, så det først er muligt at få udbetalt fuld pension ved folkepensionsalderen.

Gennemførelse af ændringerne / ikrafttræden
Ændringen af folketingsmedlemmers og ministres eftervederlagsordning og pensionsordning træder i kraft efter førstkommende folketingsvalg. Niveaujusteringen af borgmester- og regionsrådsformandsvederlaget, ændringen af eftervederlagsordningen og ændringen af pensionsordningen indføres med ikrafttræden d. 1. januar 2018 efter de kommunale og regionale valg 2017. Regulering af vederlagene på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlig sektor for borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre, anvendes ved regulering af vederlagene fra d. 1. april 2017.

Kilde: Finansministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00