24. februar 2022 kl. 11.52

Her er "atombomben" i Vestens arsenal af sanktioner mod Rusland

Ét økonomisk våben vil ramme Rusland hårdere end alle andre i den værktøjskasse med sanktioner, som Vesten kigger ned i efter Ruslands invasion af Ukraine. Det er usexet, hjemmehørende i Belgien og uden for den amerikanske præsidents rækkevidde. Altinget tegner et portræt.

Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix

Andreas Krog

Redaktør

EU-landene, USA, Storbritannien og en række andre vestlige lande forventes at indføre hårde økonomiske sanktioner mod Rusland, efter at russiske tropper tidligt torsdag morgen invaderede Ukraine.

Der er ét redskab i sanktionsværktøjskassen, som ifølge internationale eksperter vil ramme suverænt hårdest.

Det er noget så usexet som en udelukkelse af russiske banker fra et internationalt kommunikationssystem for banker over hele verden. Det kaldes SWIFT-systemet. Og det gør det muligt at overføre meddelelser og penge på tværs af landegrænser.

Populært sagt er udelukkelsen fra SWIFT atombomben i Vestens arsenal af muligheder, som kan bruges til at straffe Rusland for torsdagens invasion af Ukraine.

Læs også

"Afskyeligt", "ubegrundet" og en "alvorlig trussel" mod europæisk sikkerhed: Her er reaktionerne på Putins invasion af Ukraine

Store konsekvenser for handel

Konkret fungerer det sådan, at når eksempelvis en dansk virksomhed køber varer af en russisk virksomhed, overføres pengene, ved at den danske virksomhed indtaster modtagerens kontonummer og SWIFT-koden for den russiske virksomheds bank.

Konflikten kort

Rusland og Ukraine har siden 2014 været i konflikt. Få overblikket her:

2014: Demonstrationer i Kijev fører til den russiskvenlige ukrainske regerings fald. En ny mere vestligt orienteret regering kommer til magten.

2014: Rusland invaderer Krim-halvøen i det sydlige Ukraine. Det internationale samfund anerkender ikke den militære annektering, og derfor udløser det diverse finansielle sanktioner fra Vestens side. Da Krim-halvøen stadig er under russisk kontrol, er sanktionerne fortsat gældende.

2014: Prorussiske separatister fra de to østukrainske regioner Luhansk og Donetsk annoncerer, at de nu tilhører selvstændige folkerepublikker – uden om den ukrainske regering. Det leder til kampe mellem ukrainske tropper og russisk-støttede separatister.

2015: En fredsaftale (Minsk 2-aftalen) bliver underskrevet af Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig for at sikre ro i det østlige Ukraine. Områderne i det østlige Ukraine er dog fortsat kontrolleret af de russisksindede separatister.

2021-2022: Et stort antal russiske tropper opmarcheres ved grænsen til Ukraine.

Mandag 21. februar: Konflikten eskaleres ved, at Rusland rykker, hvad de selv betegner som ”fredsskabende”, tropper ind i Luhansk og Donetsk.

Torsdag 24. februar: Rusland angriber Ukraine fra flere sider.

Uden SWIFT vil det være noget nær umuligt for russiske virksomheder at få betaling for deres salg af varer og tjenesteydelser til udlandet.

Det vil få store konsekvenser for Ruslands handel med omverdenen. Især for salget af russisk gas og olie, da den slags afregnes i amerikanske dollar.

Belgisk og europæisk lovgivning

Flere end 11.000 banker og finansielle institutioner er med i det privatejede The Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication, som bogstaverne SWIFT står for. Det blev oprettet i 1973. Og adskillige af de banker, som bruger SWIFT, er medejere – inklusiv flere russiske banker.

Rent fysisk holder SWIFT til i Bruxelles i Belgien. Og det har betydning for, om SWIFT bliver en del af ”sanktionspakken”. Det betyder nemlig, at organisationen er underlagt belgisk og europæisk lovgivning.

USA's præsident, Joe Biden, kan således ikke beordre SWIFT til at udelukke russiske banker. Men det kan EU's stats- og regeringschefer.

Til gengæld kan USA true SWIFT selv med direkte sanktioner. Det gjorde USA i 2012, da SWIFT tøvede med at udelukke iranske banker.

Dengang blev de iranske banker udelukket, efter at EU indførte sanktioner mod Iran på grund af landets atomenergiprogram. Iran mistede knap halvdelen af sine olieindtægter og 30 procent af sin udenrigshandel på grund af afkoblingen fra SWIFT.

Neutralt kooperativ

I april 2021 vedtog Europa-Parlamentet en ikke-bindende resolution om, at Rusland skulle udelukkes fra SWIFT-systemet, hvis de invaderede Ukraine.

Organisationen selv understreger, at det ikke er op til dem at afgøre, om russiske banker fortsat kan være med.

"SWIFT er et neutralt globalt kooperativ oprettet og drevet til den kollektive fordel for samfundet. Enhver beslutning om at pålægge lande eller individuelle enheder sanktioner påhviler udelukkende de kompetente regeringsorganer og gældende lovgivere," lød det i en udtalelse fra SWIFT i slutningen af januar.

Flere alternativer

Hvis russiske banker ikke længere kan være en del af SWIFT-systemet, har de flere alternativer.

Da Rusland i 2014 annekterede den ukrainske halvø Krim, blev landet også ramt af sanktioner. Det fik de russiske banker til at etablere deres eget clearingsystem, SPFS, som ifølge den russiske centralbank i dag bruges af omkring 400 banker.

I Kina er man også ved at etablere et alternativ til SWIFT, kaldet Cross-Border Interbank Payment System (CIPS).

Begge systemer bruges dog primært af hjemlandenes banker og har slet ikke den globale udbredelse, som SWIFT har.

Politik har aldrig været vigtigere