Her er politikernes fem første tiltag efter svindelsagen om Britta Nielsen

SVINDELSAG: Den hovedmistænkte i sagen om underslæb for mindst 111 millioner er først lige blevet anholdt, men regeringen og Folketinget har tyvstartet oprydningen. Få overblik over, hvad de har sat i værk som reaktion på sagen.

Satspuljepartierne fik 20 ekstra millioner at dele ud til næste år for at give de udsatte nogle af de stjålne penge tilbage. Her er børne- og socialminister Mai Mercado (K) og alle socialordførerne (undtagen Enhedslistens) ved præsentationen af årets satspuljeaftale, der landede 1. november. 
Satspuljepartierne fik 20 ekstra millioner at dele ud til næste år for at give de udsatte nogle af de stjålne penge tilbage. Her er børne- og socialminister Mai Mercado (K) og alle socialordførerne (undtagen Enhedslistens) ved præsentationen af årets satspuljeaftale, der landede 1. november. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Det er mindre end en måned siden, at en forbløffet socialminister og hendes departementschef kunne fortælle offentligheden, at en betroet medarbejder i Socialstyrelsen formentlig har stjålet over 100 millioner kroner fra midler til socialt udsatte.

Og selv om sagen endnu ikke er undersøgt til bunds, har det tilsyneladende været vigtigt for politikerne i regeringen og Folketinget at demonstrere handlekraft. I hvert fald har de allerede været ude med flere konkrete forslag og tiltag, der skal sikre, at statens puljemidler ender i de rigtige lommer fremover.

Her et overblik over, hvad politikerne har sat i værk indtil videre:

Britta Nielsen-sagen skal kulegraves
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) satte allerede i oktober gang i to eksterne undersøgelser, som skal afdække, hvad der mere præcist er foregået i Socialstyrelsen.

Revisions- og konsulentvirksomheden PwC skal undersøge, hvad der konkret er sket, og hvordan det kunne ske. Revisorerne skal kigge helt tilbage til 1977, hvor Britta Nielsen blev ansat i Socialstyrelsen, for at afdække det økonomiske misbrug i tilskudsadministrationen.

Den anden undersøgelse står Kammeradvokaten for. Han skal vurdere, om der kan placeres et strafferetligt ansvar i sagen. Kammeradvokatens undersøgelse skal omfatte perioden fra 2000 til 2018.

Undersøgelserne forventes at løbe op i mindst 2,2 millioner kroner, og konklusionerne skal fremlægges i december. 

Stjålne penge tilbage til satspuljen
Da det den 9. oktober kom frem, at den 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen er mistænkt for helt systematisk gennem 16 år at have taget mindst 111 millioner kroner fra satspuljen, blev der rejst krav om, at pengene kommer tilbage til de socialt udsatte, som reelt skulle have haft pengene.

Kravet kom blandt andet fra foreninger som Børns Vilkår og siden fra de røde partier i satspuljekredsen.

Og i sidste uge landede regeringen og satspuljepartierne en konkret aftale om foreløbig at lægge 80 millioner kroner oven i satspuljen.

Det er i første omgang aftalt at overføre pengene fra statens øvrige budget i perioden 2019-2022.

Næste års satspulje bliver altså 20 millioner kroner større, end den ellers ville have været, oplyste Finansministeriet i en pressemeddelelse.

"I forhold til hvor stor satspuljen normalt er – næste år uddeler vi et stort trecifret millionbeløb – så kan man godt sige, at 20 millioner ikke fylder så meget. Men i forhold til retfærdighed synes jeg, at det fylder meget," sagde finansminister Kristian Jensen (V) til Ritzau ifølge DR.

Regler for god ledelse i foreninger
Selv om problemet i den konkrete sag om Socialstyrelsen ikke har ligget ude i de foreninger, som skulle have modtaget støttekroner, men internt i staten, har politikerne også vedtaget nogle tiltag, der går på foreningerne.

Den 1. november landede alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten årets satspuljeaftale. Og her var ét af initiativerne, at frivillige organisationer fremover skal hjælpes til at lave såkaldte good governance-regler – altså nogle principper for god ledelse.

"Frivilligrådet skal udvikle retningslinjer for good governance i den frivillige sociale sektor, som skal være med til at skabe større gennemsigtighed og understøtte bedre ledelse i organisationer," hedder det i aftalen.

Ny whistleblowerordning
Samtidig er partierne bag satspuljeaftalen enige om at oprette en whistleblowerordning, som frivillige organisationer på det sociale område kan bruge, hvis de opdager fejl eller uregelmæssigheder, når der bliver delt tilskud ud.

"Det er alvorligt, når en ansat har kunnet svindle sig til så mange millioner. Derfor er der også en sammenbidthed nu omkring at få ryddet op," sagde minister Mai Mercado til Ritzau ifølge BT, da aftalen blev indgået.

Hun sagde også, at svindelsagen havde påvirket årets forhandlinger.

Tjek: Har de andre ministerier styr på tyverisikringen?
Sagen har også fået en række andre ministerier til at se sig selv efter i sømmene.

På baggrund af aktindsigter har DR fortalt, at følgende ministerier er i gang med at tjekke, om forskellige tilskud og puljemidler bliver håndteret korrekt på deres eget område:

  • Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
  • Forsvarsministeriet
  • Kulturministeriet
  • Miljø- og Fødevareministeriet
  • Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
  • Undervisningsministeriet.

I S opfordrer socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil regeringen til at lave en systematisk undersøgelse af, om ministerierne lever op til statens såkaldte firelags-tyverisikringer, der blandt andet skal forhindre underslæb. Hun frygter, at ministerierne ser stort på retningslinjerne.

"Derfor vil jeg gerne have, at Finansministeriet undersøger, om fagministerierne som Socialministeriet har fået for meget elastik, når det kommer til at overholde tyverisikringerne," har hun tidligere sagt til Berlingske.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00