Her er USA’s, Storbritanniens og Frankrigs ønsker til det danske forsvar

ALLINGE: Trods Danmarks lille størrelse leverer de danske soldater en uvurderlig indsats ude i verdens brændpunkter.

Sådan lød de rosende ord fra USA’s ambassadør, Carla Sands, og hendes pendanter fra Storbritannien, Dominic Schroeder, og Frankrig, François Zimeray, der var samlet til Folkemødet for at drøfte deres syn på det danske forsvar.

Debatten var i anledning af det danske forsvarsforlig i januar, hvor forsvarsbudgettet blev hævet. Men selvom der var megen ros til den øgede prioritering af forsvaret, lagde de allierede heller ikke skjul på, at Danmark kan – og skal – gøre det endnu bedre.

Det er nok ingen overraskelse, at Carla Sands flere gange understregede, at det er nødvendigt, at Danmark ender med at leve op til sine Nato-forpligtelser og bruger to procent af BNP på forsvaret. Men derudover fiskede hun også en lille ønskeseddel op af lommen med yderligere forslag til Danmark.

Carla Sands, USA’s ambassadør i Danmark
”Der er nogle bidrag, som Danmark bør overveje, således I fortsat forbliver relevante og essentielle i Nato. Jeg har faktisk taget en liste med.”

”Det er fantastisk, at Danmark har besluttet sig for at købe 27 F-35-fly. Men Danmark kunne også tænke mere på personel. I har brug for flere soldater, og I har brug for at tage jer bedre af dem. Det drejer sig både om veteraner og træningen af soldater.”

”Derudover skal I også tænke på indkøb af materiel. Jeg var ombord på en fregat for en halvanden uge siden, og det var et fantastisk skib, men mange af siloerne til missiler var tomme. Danmark bliver nødt til købe missiler – og det skal gå så stærkt som muligt. Det samme gælder alt jeres udstyr, det er praktisk talt presserende.”

”I er også et stort kongerige. I har Grønland, Færøerne og Danmark. Her skal I investere mere i at skabe overblik over, hvad I har oven over, på og under jeres farvande.”

Hun fik opbakning af Dominic Schroeder, der også betonede vigtigheden af, at Danmark bidrager mere, end de gør i dag.

Dominic Schroeder, Storbritanniens ambassadør i Danmark
”Den danske regering og det danske militær er nødt til at tale om, hvad de bør gøre, hvad de er nødt til at gøre, og hvad de kan gøre i forhold til at øge det danske forsvars formåen, og det skal baseres på en iskold analyse af både de udfordringer og trusler, som vi står over for, og så de aftaler, vi har forpligtet os til.

”Den danske regering har allerede taget visse skridt i den retning, og vi skylder dem en klapsalve for, at de er lykkedes med det. Men kan de gøre mere? Ja, de har råd til at gøre mere. Skal de gøre mere? Ja, hvis du ser på de løfter, som de har givet. Det er derfor, vi selv bruger to procent. Det er også, fordi vi ikke kan være i en position, hvor vi siger, fremtidens sikkerhed i Europa udelukkende afhænger af det amerikanske militærs formåen og atomvåben. Det er ikke rigtigt. Det er ikke moralsk rigtigt, og det er ikke politisk rigtigt.”

”Jeg anerkender, at det er komplekst for Danmark, og det er en øget udgift. Men det er på tide, at I tager debatten.”

Ligesom Danmark lever Frankrig endnu ikke op til kravet om to procent af BNP. Det kan måske forklare, hvorfor den franske ambassadør var mindre konkret i sine krav til det danske forsvar.

François Zimeray, Frankrigs ambassadør i Danmark
”For det første er vi meget taknemmelige for, at vi kan regne med Danmark på slagmarkerne som partnere og allierede.”

”Det hele handler ikke kun om budgetterne. Jeg er fuldstændig enig med præsident Trump, når han siger, at Europa skal finansiere vores egne styrker, det er en af de klogeste ting, jeg har hørt. Det skal Europa gøre mere og mere af i fremtiden.”

”Så selvfølgelig vil vi sammen med Danmark i fremtiden styrke vores forpligtelser.”

”Der er et problem med budgetterne. Men det vigtigste er at forhindre kriser, og her skal vi arbejde sammen og stå forenet imod vores trusler.”