Regionsdirektør Hjalte Aaberg har valgt at fratræde sin stilling som chef for en af Danmarks største offentlige arbejdspladser, når hans kontrakt udløber sidst på året. Det skriver Region Hovedstaden i en nyhedsmail.
“Jeg har været embedsmand i klassisk forstand i stort set hele mit arbejdsliv. Jeg har haft et godt og tæt samarbejde med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen. Nu kan jeg mærke, at jeg med min erfaring fra at lede store offentlige organisationer er klar til noget andet. Derfor delte jeg mine tanker om min fremtid med hende i begyndelsen af året. Da der er store projekter i gang, der er vigtige at få helt i land, drøftede vi et par gange, om jeg skulle fortsætte et års tid mere. Alt taget i betragtning er vi enige om, at det er fornuftigt at slutte nu,” siger Aaberg.
Den økonomuddannede Hjalte Aaberg er søn af den tidligere socialdemokratiske borgmester i Albertslund Kommune, Finn Aaberg, og har også selv siddet en periode i Albertslunds Kommunalbestyrelse for Socialdemokraterne, hvor han var formand for kommunens miljø- og planudvalg.
Aaberg blev ansat som regionsdirektør i 2013, men det var langt fra et enigt forretningsudvalg, der pegede på ham. Venstres medlemmer af udvalget stemte imod, Dansk Folkepartis medlemmer stemte blankt og et medlem udtrykte mistillid til valget af Aaberg.
Inden 2013 var Aaberg administrerende direktør i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.
Indsigt
Anja Rykind-Eriksen61 årI dag
Forstander, Rødding Højskole
Jesper Balslev71 årI dag
Politisk journalist, Ritzaus Bureau, bestyrelsesmedlem, Folketingets Presseloge
Lisbet Bennike86 årI dag
Fhv. amtsrådsmedlem (S), Vejle (1994-2005), fhv. partiformand, Kolding, fhv. viceforstander og udviklingschef, Kolding Sygehus
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde















































