Tirsdag aften blev Marianne Vind valgt som Socialdemokratiets Europa-Parlamentkandidat i Region Sjælland. Det skriver HK i en pressemeddelelse.
Den 47-årige Marianne Vind fik ved repræsentantskabsmødet i Ringsted 155 ud af 204 stemmer. Hendes to modkandidater, Christian von Benzon og Sadik Topcu, fik henholdsvis 35 og 13 stemmer.
"Jeg er utrolig stolt over den store opbakning og glæder mig nu til at tage fat på valgkampen for at sikre det socialdemokratiske mandat i Europa-Parlamentet. For jeg synes jo, der er brug for en parlamentariker med min baggrund og med de kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet, som jeg kan bringe ind", siger Marianne Vind i pressemeddelelsen med henvisning til sine mange år som aktiv i fagbevægelsen.
Marianne Vind har siden 2011 været næstformand i HK/Privat. Inden det var hun tillidsrepræsentant for laboranterne hos Novozymes i Kalundborg og formand for Dansk Laborant-Forening fra 2006-2011.
Omtalte personer
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær


















































