Høegh: Hvem tør satse på Helle og Villy?

Folketingsåret lakker mod enden. Det har været et år med masser af aktivitet på fødevareområdet, og så er Danmark kommet tættere på det EU-formandskab, som allerede nu sætter sit præg på fødevareministerens kalender.

Men i den sidste måneds tid har det været en helt anden sag, der har holdt Henrik Høegh (V) beskæftiget, nemlig en bakterie ved navn VTEC. Fødevareområdet rammes ofte af dårlige mediesager, og ministeren har gjort meget for at undgå, at den aktuelle sag udviklede sig i negativ retning: 

"Fra sidste sommer og frem til nu, så er vi kommet bedre omkring de her sager. Jeg prøver i det politiske arbejde, når vi har sådanne sager, at strække mig meget for, at vi kan opnå politisk enighed så langt som muligt, og det gør også, at der bliver mindre presse i det, og det giver større tryghed," siger Henrik Høegh, som også fremhæver det tætte samarbejde mellem myndigheder, politikere og erhverv, som han mener har medvirket til, at sagen ikke har eskaleret.

Fødevareforlig med bred opbakning
Ministeren understreger, at netop samarbejdet med oppositionen ligger ham meget på sinde, hvor han mener, at folketingsåret har vist, at samarbejde kan betale sig.

Er der dog nogen i landbruget, der tør løbe risikoen med Villy og Helle?

Henrik Høegh (V)
Fødevareminister

"Fødevareforliget var et eksempel på, at hvis vi tager lidt hensyn til hinandens synspunkter, så er det også muligt at nå noget fornuftigt, selv om man står langt fra hinanden," siger Henrik Høegh, som dog understreger, at der er grænser for samarbejdet:

”Jeg vil under ingen omstændigheder sætte det åbne europæiske marked over styr. De danske fødevareproducenter skal føle, at de har 500 mio. forbrugere som et hjemmemarked. Det har jeg meget respekt for.” 

Ideologiske brudflader
Uenighederne med oppositionen ses netop i en række ideologiske modsætninger, som blandt andet kommer til udtryk i forskellige holdninger til markedet. Det blev særligt aktuelt i forbindelse med udgivelsen af de to socialdemokrater Benny Engelbrecht og Christel Schaldemoses debatbog FOODFIGHT.EU.

Schaldemose og Engelbrecht kritiserer i deres bog blandt andet liberale samfund for at være mere 'fede' samfund. Den sammenhæng afviser Henrik Høegh, som blandt andet støtter sig til en sammenligning af resultaterne fra de to seneste kostundersøgelser, som Fødevareministeriet har foretaget:

"Vi begynder at se nogle positive resultater af danskernes fødevareforbrug. Vi spiser mere frugt og grønt, vi drikker færre sukkersøde sodavand, og vi drikker mere vand. For første gang siden omkring 1947 peger undersøgelser desuden på, at fedmekurven blandt børn er knækket, og vi har med nøglehulskampagnen nået på 2-3 år, hvad svenskerne har været 12-15 år om," siger Henrik Høegh. 

Han afviser derfor, at vejen til sundhed går gennem mere regulering:

”Jeg tror ikke, vi kan regulere os ud af det. Jeg mener, at vi skal have tillid til den enkelte forbruger og så hjælpe, guide og vejlede. Hvis den enkelte går ind i butikken efter en bakke flødeboller, så er det svært ved love, regler og restriktioner, eller ved at flytte rundt på varerne i butikken, at sikre sig, at de kommer ud med en pose gulerødder. Jeg tror, det handler om holdningsændringer, og jeg synes, Nøglehullet er et rigtig godt eksempel på, at vi giver mulighed for at træffe et sundere valg mellem flere muligheder,” siger Henrik Høegh.

EU-formandskab forude
Om et halvt år overtager Danmark formandskabet i EU. Den klart største udfordring under det danske formandskab bliver reformen af den fælles landbrugspolitik.

Regeringen er gået fra først at ville afskaffe landbrugsstøtten til at ville reformere den. Hvad vil regeringen egentlig med landbrugsstøtten?

Det finansielle perspektiv om landbrugsbudgettets størrelse skal vi lade finansministrene om. Danmark har et ønske om, at vi kan komme med på en rabatordning lige som alle vore nabolande, så det vil jeg pille ud af selve landbrugspolitikken. Om slutbudgettet bliver X antal procent større eller mindre, det er ikke det interessante lige nu. Det må vi vente med, til den finansielle situation er afklaret. 

Hvis du ikke vil tale om budgettet, hvad er så regeringens succeskriterium?

Mit succeskriterium er at kunne gøre søjle ét grønnere, og at der i søjle to stadig er penge til det lokale landdistriktsarbejde. Derudover ønsker vi, at der også bliver penge i søjle to til innovation og vidensudvikling. Herhjemme er det meget landbruget som energileverandør, vi har behov for at udvikle, mens det andre steder er innovation i forhold til at tilpasse små landbrug til markedet.

Hvad vil du gøre for at sikre de danske interesser?

Når man sidder i formandsstolen, så skal man være meget kompromissøgende, og i virkeligheden er man primært ordstyrer. Men i alt arbejdet bagved, eksempelvis med Europa-Parlamentet, er der mulighed for at lægge noget holdning i det også. Det vil vi selvfølgelig gøre. Så der er ingen tvivl om, at det næste halve år op til formandskabet er meget politisk vigtigt, for der har vi et lidt større spillerum til at arbejde.

Et landbrug i krise
Sidste år gav regeringen landbruget skattelettelser, og i år har I udskudt reduktionen af udledning af kvælstof. Kan du forstå, hvis du stadig opfattes som landbrugets mand, og at regeringen kritiseres for at holde hånden over landbruget?

Er det ikke 20-25 år siden, der sidst har været traktorer i byen? Det er vel ikke den største ros af fødevareministeren, så nej, det kan jeg ikke forstå. Hvis du vidste, hvor mange møder jeg har været til for at stå til regnskab for Grøn Vækst. Det har været landmænd, som ikke just klappede mig op på talerstolen.

I maj sagde du til Effektivt Landbrug: ”Jeg har gjort, hvad der er politisk muligt for at få tingene trukket i den rigtige retning.” Skal det forstås sådan, at du personligt er enig i, at der burde gøres mere for landbruget?

Jeg respekterer, at der er nogle mål for miljøet, der skal nås. Havde jeg været Palle alene i verden, og ikke haft regeringskolleger at tage hensyn til, så kan det godt være, at der er nogle ting, der havde fået en lidt anden drejning, men jeg mener, at vi er nået rigtig langt.

Ok. Så lad os vende den om. Har I været gode nok til at varetage landbrugets interesser? 

Jeg var frustreret, da der var traktorer i byen. Jeg kunne have forstået, hvis de havde været der inden Grøn Vækst 2.0, men der tog vi alle kritikpunkter og sagde, at vi ser på det en gang til. Det var derfor, jeg udtrykte mig, som jeg gjorde den dag, og sagde, at det var da godt, at demonstrationen gik roligt. Men jeg var frustreret, ingen tvivl om det, for jeg synes, at Grøn Vækst 2.0 var udtryk for, at vi havde lyttet.

Folketingsvalg i kikkerten
Uanset hvordan man vender og drejer det, så har der været en borgerlig regering i 10 år. Bærer I ikke en del af ansvaret for den situation, landbruget er i?

Nu er det ikke den danske regering alene, der har styr på de globale fødevarepriser. De globale fødevarepriser har væsentlig større indflydelse på landmændene og fødevareproducenternes vilkår, end de rammer vi laver. Jeg negligerer ikke, at rammevilkår er væsentlige, og derfor analyserer vi det også i forhold til landene omkring os. Men der er ingen tvivl om, at de internationale fødevarepriser er den altafgørende faktorer.

Det er uheldigt, at dansk landbrug har så stor en gældspost, men det er lidt samme historie som gældsboblen i fast ejendom i det hele taget. Vi var i en optimistisk periode i 2006-2008, hvor både banksektoren og erhvervene næsten troede, at træerne voksede ind i himlen. Jeg er selv en del af erhvervet og kan huske, hvordan det føltes, og det mener jeg ikke alene, man kan kritisere den her regering for, for det er jo nogle internationale trends, som har kørt.

Nu er der snart valg. I betragtning af landbrugets krise, hvorfor skal vælgerne så genvælge jer frem for at prøve noget nyt?

Jeg kan næsten spørge, er der dog nogen i landbruget, der tør løbe risikoen med Villy og Helle. Jeg kan citere fra min irske kollega i ministerrådet, som sagde til mig: "Vi var overraskede over, hvor hurtigt det gik. Vi vidste godt, vi havde en lidt høj gæld, og vi vidste godt, der var underskud på statsbudgettet, men i løbet af et halvt år, så havde de internationale rating-bureauer blacklistet den irske offentlige økonomi, og så kommer der kæmpe rentestigninger." Så den allerstørste risiko for det danske landbrug er, at der bliver sået mistillid til, at Villy og Helle også har en genopretningsplan, så økonomien hænger sammen. Den internationale rente kan vi ikke gøre så meget ved, men hvis vi pludselig får en overrente, som man nu har i Irland, Portugal, Spanien, Grækenland, vil det være dræbende, ikke mindst for landbrugssektoren.