Holstein: Mette Frederiksen har igen fået ild i øjnene
Det var en engageret Mette Frederiksen, der tirsdag skød et nyt folketingsår i gang, vurderer Altingets politiske kommentator. Men der var særligt ét emne, hun gik en stor bue udenom i sin åbningstale, siger han.
Martin Mauricio
ForsideredaktørMette Frederiksen er tilbage.
Tilbage i dansk politik, tilbage i stolen som dedikeret partiformand og statsminister for Danmark.
Har hun været væk? Nej. Men flere måneders spekulationer, om at hun var på vej videre til et internationalt topjob, har hængt tungt over hovedet på hende det seneste år.
Det er statsministeren nu klar til for alvor at ændre, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
"Dem, der sagde, at Mette Frederiksens engagement i dansk politik var brændt ud, tog fejl. Hun er tilbage, og hun har blikket rettet skarpt på det indenrigspolitiske," siger han.
Hun engagerer sig i debatten, og hun giver ikke trætte standardsvar. Hun har igen fået ild i øjnene
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
I sin åbningstale til Folketinget tirsdag indledte Mette Frederiksen med at tale om udfordringerne på det socialpolitiske område.
"Der er nok ikke et enkelt politikområde, der fortæller mere om et samfund og dets borgere end den førte socialpolitik. Hvordan vi møder andre mennesker, er et spejl på, hvem vi er," sagde hun blandt andet.
Socialpolitikken er muligvis et usædvanligt emne at starte en åbningstale med, men det var ikke som sådan overraskende, at Mette Frederiksen valgte netop det, mener Erik Holstein.
"Det giver god nok mening. Det er et historisk vigtigt område for Socialdemokratiet, og det er et emne, hvor hun kan skærpe sin ideologiske profil uden at gøre sig uvenner med sine regeringspartnere," siger han.
Ifølge den politiske kommentator er Mette Frederiksen stadig langt fra den "kampform", hun havde, inden SVM-regeringen blev dannet. Men hun er ikke på vej til at give op og trække stikket, siger den politiske kommentator.
"Hvis vi sammenligner med Anders Fogh, så var han stort set stemplet ud, hele det sidste år, inden han stoppede. Sådan er det ikke med hende. Hun engagerer sig i debatten, og hun giver ikke trætte standardsvar. Hun har igen fået ild i øjnene."
Løkke og Lund har nikket ja til alt
Mette Frederiksen åbnede imidlertid det nye folketingsår på et for hende kedeligt bagtæppe.
Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet står alle vingeskudte i meningsmålingerne sammenlignet med valgresultatet fra folketingsvalget, og Mette Frederiksen ømmer sig stadig over den vælgerlussing, hendes parti inkasserede ved EU-valget i juni.
EU-resultatet blev taget til efterretning i regeringen, hvor de tre partiledere meddelte, at man fremover vil give mere plads til, at de regeringspartierne kan markere sig selvstændigt.
"Det var ikke noget, vi så med talen i dag. Hele åbningstalen var kendetegnet ved, at hun fuldstændig ignorerede de problemer, regeringen står i. Hvis ikke man vidste bedre, kunne man hurtigt narres til at tro, at regeringsprojektet bare kørte på skinner," siger Erik Holstein.
Men det er der en god forklaring på, tilføjer han.
"Det er en tale, hun holder som regeringschef og ikke som partiformand. Derfor har både Lars Løkke og Troels Lund Poulsen også set den på forhånd og nikket ja til den."
Masser uddannelse, ingen udlændinge
Det betyder dog ikke, at Mette Frederiksen ikke har mulighed for at markere sig på nogle af de områder, der er særligt vigtige for Socialdemokratiet.
Der er ingen tvivl om, at hun havde slået hårdt til den dagsorden, hvis hun stadig var statsminister i en ren S-regering
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Det kom særligt til udtryk i den del, der handlede om regeringens kommende reform af ungdomsuddannelserne, siger Erik Holstein:
"Her highlighter hun virkelig det, der er et signaturprojekt for socialdemokraterne. Sammen med universitetsreformen er den kommende reform den absolut vigtigste grund til, at Mette Frederiksen gik i regering med Venstre og Moderaterne. Der var selvfølgelig også nogle parlamentariske og taktiske overvejelser, der vejede tungt, men i forhold til det politiske er det helt centralt."
Til gengæld var der ét område, som Mette Frederiksen gik en stor bue udenom: nemlig udlændingepolitikken.
Foruden et par korte bemærkninger om bandekonflikter og beskæftigelsen af kvinder med ikke-vestlig baggrund kom statsministeren ikke ind på området i sin tale.
"Der er ingen tvivl om, at hun havde slået hårdt til den dagsorden, hvis hun stadig var statsminister i en ren S-regering," siger Erik Holstein.
"Det er nok det emne, der fylder allermest for hende personligt, men forklaringen er ligetil: Der er simpelthen ikke enighed i regeringen på det område. Derfor taler hun ikke om det."
En mere nuanceret statsminister
Statsministerens genfundne engagement i de indenrigspolitiske debatter betyder imidlertid ikke, at hun har vendt blikket helt væk fra den internationale dagsorden.
I sin åbningstale rundede hun både de seneste angreb i Libanon samt krigene i Ukraine og Gaza.
Særligt da hun berørte krigen mellem Israel og Hamas i Palæstina, bed Erik Holstein mærke i et skifte i Mette Frederiksens retorik.
"Her formulerede hun sig mere nuanceret, end hun tidligere har gjort. Hun tog ganske vist stadig skarp afstand til Hamas' terrorangreb på Israel, men hun udtrykte langt tydeligere sin sympati for palæstinenserne, end hun gjorde for et år siden," siger han.
"Det er ikke alle, der glemmer, hvad hun sagde dengang. Men hun forsøger her at komme nogle af sine kritikere imøde, og det er klogt."
Da talen faldt på Ruslands krig mod Ukraine, var Mette Frederiksen dog ligeså skarp i tonen, som hun har været siden krigen brød ud.
"Hun er uden tvivl den mest høgeagtige af høgene i den konflikt," siger Erik Holstein.