Efter 11 år med Katia K. Østergaard i spidsen, bliver 49-årige Jannick Nytoft ny administrerende direktør i Horesta.
Det oplyser branche- og arbejdsgiverorganisationen i en pressemeddelelse.
"Det er en spændende, dygtig organisation og en branche, som har et enormt potentiale! Især efter en hård COVID-19 periode," skriver den tiltrædende direktør på LinkedIn.
Horesta er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Organisationen har 2.000 medlemsvirksomheder.
"Der er tale om et erhverv, som har oplevet en markant vækst frem mod coronakrisen. Med en årlig omsætning på 139 milliarder kroner - heraf eksportindtægter for 60 milliarder fra udenlandske turister – har hotel-, restaurant- og turisterhvervet allerede i dag stor betydning for samfundsøkonomien, og denne betydning vil vokse år for år. Det er afgørende, at politikerne forstår de vækstmuligheder, erhvervet rummer, og vælger at udnytte dem. Derfor er der brug for en stærk brancheorganisation, der bliver lyttet til på Christiansborg", siger Jannick Nytoft i pressemeddelelsen.
Nytoft kommer fra en stilling som administrerende direktør i erhvervsorganisationen EjendomDanmark, hvor han har været de sidste fire år. Han har tidligere været viceborgmester i Albertslund Kommune for Venstre.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker





































