Balladen om milliardbyggeriet på Bispebjerg Hospital betyder nu, at hospitalets projektdirektør og vicedirektør, Claes Brylle Hallqvist, er blevet afskediget.
Det skriver Jyllands-Posten.
Byggeriet af det nye akuthus på Bispebjerg Hospital er ramt af skandaler før projektet overhovedet er gået i gang.
Det kom nemlig frem allerede i 2016, hvordan ansatte på Bispebjerg Hospital og eksterne rådgivere advarede om, at udbuddet om at tegne det nye akuthus til 1,6 milliarder kroner var præget af snyd og aftalt spil.
Fyringen af Claes Brylle Hallqvist er besluttet af Region Hovedstadens forretningsudvalg og er en konsekvens af den kritik, som Klagenævnet for Udbud har rejst af processen.
Samtidigt har forretningsudvalget besluttet, at hele processen omkring udbudet skal gennemgås af et eksternt advokatfirma.
"Det er den meget alvorlige klagenævnskritik, der gør, at projektdirektøren er blevet afskediget. Sagen har en ekstraordinær karakter, og de alvorlige fejl skal selvfølgelig have konsekvenser for de implicerede," siger regionsrådsmedlem og medlem af Region Hovedstadens forretningsudvalg, Martin Geertsen (V), til Jyllands-Posten.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant




















































