Urealistisk med hurtig ændring af regler for grænsekontrol

”Jeg har meget svært ved at forestille mig, at man skal nå at få det her igennem lovmøllen inden tidsgrænsen i november.”

Sådan siger lektor i EU-ret ved Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen i kølvandet på, at Danmark sammen med fire andre Schengen-lande opfordrer EU-Kommissionen til at ændre reglerne.

Den danske midlertidige grænsekontrol udløber 12. november, og det samme gør de juridiske muligheder for forlængelse inden for Schengen-reglerne.

Det skal laves om, mener Danmark, Tyskland, Frankrig, Norge og Østrig. Landene har sammen sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor de opfordrer den til at lave et forslag til en ny model for grænsekontrol, der gør det muligt at udvide kontrollen i op til fire år frem for de to år, som reglerne tillader i dag. Ud over forlængelse skal Schengen-lande selv kunne vælge, hvornår de vil indføre en grænsekontrol.

EU-Kommissionen har varslet, at den vil fremlægge et nyt forslag til Schengen-reglerne.

Ingen jordisk chance
Men det er meget urealistisk, at det kan nå at falde på plads, inden den danske grænsekontrol udløber.

Efter Kommissionen har fremlagt forslaget, skal det nemlig både godkendes i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Og den proces kan godt byde på nogle politiske knaster, mener Henning Bang Fuglsang. Selvom ministerkollegaerne i Ministerrådet har forståelse for, at der er udfordringer med både terrorisme og flygtningestrømme, skal det også igennem Europa-Parlamentet, der ifølge EU-lektoren har en betydelig begejstring for den frie bevægelighed.

Altingets EU-korrespondent Rikke Albrechtsen er enig i, at det bliver svært at nå.

"En ændring af den karakter er der ingen jordisk chance for kan blive gennemført på denne side af 12. november. En opdatering af Schengen-reglerne skal igennem den almindelige lovmølle hos både ministre og EU-Parlamentet. Det skete sidst efter det store terrorangreb i Paris, hvor man særligt styrkede kontrollen ved de ydre grænser. Det tog over et år at få gennemført, selvom det havde høj politisk prioritet,” siger hun og tilføjer:

”Danmark og de øvrige lande må i stedet sætte deres lid til, at de kan få godkendt en ny begrundelse for grænsekontrollen, hvilket de godt kan under de gældende regler. Det kan for eksempel være, hvis man kan godtgøre, at der er en terrortrussel."

Indtil videre har EU afvist, at der er et retsligt grundlag for at forlænge grænsekontrollen.

Konsekvenser ved at forlade Schengen
Inger Støjberg understreger over for Altinget, at det er vigtigt at blive i Schengen-samarbejdet, hvis Danmark vil opretholde en effektiv grænsekontrol i samarbejde med resten af medlemslandene. 

”Dét, vi ønsker, er at forbedre EU’s grænseregler (Schengen-grænsekodeks) – ikke at stå uden for Schengensamarbejdet. Vi ønsker mere fleksible regler, som vil gøre det nemmere at opretholde grænsekontrol, hvis der f.eks. er en terrortrussel,” siger Inger Støjberg i en skriftlig kommentar og tilføjer:

”Hvis Danmark træder ud af Schengensamarbejdet, så vil vi også være nødt til at forlade den nordiske pasunion. Så vil vores nabolande behandle grænsen til Danmark som en ydre Schengengrænse, og så får de pligt til at føre systematisk kontrol på alle grænser mod Danmark.”

Danmark indførte den midlertidige grænsekontrol i januar 2016 for at bremse strømmen af flygtninge og migranter, der kom til Danmark i forbindelse med flygtningekrisen. I dag vil Danmark gerne forlænge grænsekontrollen med henvisning til truslen for terror.