Husker du: Det skete i Løkke-regeringens første år

KAPITEL 1: Løkke genvinder regeringsmagten, men må efter blot 93 dage vinke farvel til en minister. Uffe Elbæk stormer på tinge og Pia Kjærsgaard får en meget fin post. Få et tilbageblik på de fire første måneder med Løkke-regeringen.

Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Cecilie GormsenNikita Selvig

I tre kapitler ser vi tilbage Løkke-regeringens første år ved magten. Vi starter med de første fire måneder, der blandt andet var præget af flygtningekrisen og en række uheldige sager for Carl Holst (V), men også bød på indfrielsen af Løkkes eneste valgløfte og et Civilsamfundstopmøde på Marienborg.

Løkke-regeringens første år - del 1: 18. juni til 30. september

Nøglerne var kun til låns
18. juni: Blå blok får flertal ved folketingsvalget 18. juni, og et magtskifte er en realitet – ikke mindst på grund af Dansk Folkeparti, der ender med at blive blå bloks største parti.

Socialdemokraterne går også frem ved valget, men rød blok mister flertallet. Helle Thorning Schmidt tager konsekvensen af, at hun må aflevere nøglerne til Statsministeriet tilbage til Lars Løkke Rasmussen og går af som S-formand.

85,9 procent af de stemmeberettigede danskere afgiver deres stemme denne torsdag, og valgresultatet giver en mandatfordeling som følger:

En borgerlig flertalsregering?
19. juni: Løkke tager hul på regeringsforhandlingerne. Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, anbefaler Dronningen en flertalsregering, og Lars Løkke Rasmussen får derfor i første omgang mandat til at afsøge mulighederne for at danne en borgerlig flertalsregering.

To dage senere opgiver Løkke forhandlingerne og og går i stedet til Dronningen for at få opbakning til at danne en ren Venstre-regering.

Regeringen LLR II
28. juni: Den nytiltrådte statsminister, Lars Løkke Rasmussen, præsenterer sin regering med 17 ministre, som alle er fra Venstre. Seks bliver udnævnt for første gang. Løkkes Venstre-regering er den smalleste siden Hartlings i 1973.

Senere på dagen præsenterer den nye statsminister regeringens regeringsgrundlag, Sammen for fremtiden. Regeringsgrundlaget har tre hovedoverskrifter: Det skal kunne betale sig at arbejde, der skal gang i væksten, og udlændingepolitikken skal strammes. Løkke gør det klart, at det er disse tre overskrifter, hans succes som statsminister skal måles ud fra.

Håndværkerfradraget genindføres
29. juni: Regeringen er kun et døgn gammel, før den lander sin første aftale. Sammen med Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Konservative indgår regeringen en aftale om at genindføre BoligJobordningen – Venstres eneste valgløfte - med tilbagevirkende kraft for hele 2015. Ordningen får også en ny og grønnere profil fra 2016, hvor også det samlede mulige fradrag hæves.

 

Uffe Elbæk havde grund til at feste igennem på Papirøen efter at have sikret sig ni mandater ved valget. Og kort efter valget lagde Alternativet stemmer til regeringens håndværkerfradrag. 

Straksindgreb på asylområdet
1. juli: Regeringen indgår en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative om en ny integrationsydelse, der gælder for personer, der kommer til landet og ikke har opholdt sig i landet i mindst syv ud af de sidste otte år. Der er tale om et straksindgreb, og det kan næsten ikke gå for hurtigt med at få vedtaget de nye regler. Folketinget samles derfor i august i deres sommerferie for at behandle lovforslaget, som vedtages 26. august. Reglerne træder i kraft fem dage senere, nemlig 1. september. 

”Jeg vil bestræbe mig på at være hele Folketingets formand”
3. juli: Efter et ukønt forløb vælges Pia Kjærsgaard som formand for Folketinget. Liberal Alliance krævede til at starte med topskattelettelser til gengæld for at støtte Pia Kjærsgaard som formand. Men Anders Samuelsen og co. gav sig, da de som gengæld fik formandsposten i Finansudvalget. Pia Kjærsgaard lover, at hun vil bestræbe sig på at være hele Folketingets formand.

 

Pia Kjærsgaard (DF) kunne krone sin politiske karriere med posten som Folketingets formand.

En religiøs videnskabsminister
3. juli: Det trækker store overskrifter, da daværende forsknings- og videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) i et interview med Jyllands-Posten udtaler, at han tror på, at der står en skabende gud bag det meste i verden.

"Hvordan det er blevet til, ja, der giver bibelen én forklaring, og naturvidenskaben giver sin forklaring. Det er ikke afgørende for mig. Det afgørende er, at verden er til. Og at jeg som et troende menneske tror, at der står en gud bag,” sagde han til avisen.

Græsk nej til redningsplan
5. juli: Grækerne forkaster det aftaleforslag, som EU-kommissionen, ECB og IMF fremsatte på Euro-gruppens møde 25. juni, som blandt andet indebar økonomiske reformer og en plan for tilbagebetaling af den græske gæld. 62 procent af grækerne stemmer nej til aftaleforslaget.

S og R redder regeringen
10. juli: I starten af juli indgår regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomiske rammer for 2016, der blandt andet indfører det udskældte omprioriteringsbidrag. Konservative vil dog ikke stemme for, og dermed mangler regeringen flertal. Socialdemokratiet og Radikale redder regeringen, til gengæld for at de to partier sammen med Venstre og Dansk Folkeparti laver en aftale om, at de fire partier altid stemmer for fremtidige kommuneaftaler.

F16-mekanikere råber vagt i gevær
27. juli: F-16 mekanikere anmoder politikerne om at stoppe fly-aktionen mod Islamisk Stat i Irak. I et brev til statsministeren og folketingets øvrige partiledere skriver 14 tillidsrepræsentanter fra flyvestationen i Skrydstrup, at mekanikerne er trætte, hårdt belastede og ikke har tid til deres familie og derudover, at sygefraværet er rekordhøjt.

“Politikerne må tage et ansvar og trække os hjem, så vi kan holde en pause,« siger Henrik G. Christiansen til Berlingske.

Forsvarsminister Carl Holst har ferie og vil derfor ikke kommentere sagen.

V-profil stopper (midlertidigt) i dansk politik
29. juli: Tidligere skatteminister for Venstre Peter Christensen meddeler, at han stopper i dansk politik, efter det ikke lykkedes ham at blive valgt ved folketingsvalget.

"Jeg forlader ikke politik med en drøm om at vende tilbage. Det kan jeg slet ikke se for mig,” sagde han dengang. Denne beslutning står dog kun et par måneder, inden han i september udnævnes til forsvarsminister.

 

Nej tak til eftervederlag
6. august: Efter først at have afvist at frasige sig sit eftervederlag fra tiden som regionsrådsformand vender forsvarsminister Carl Holst på en tallerken. Sagen er en varm sommer-kartoffel for den nye minister, der fra mange sider er blevet kritiseret for at modtage 833.000 kroner i eftervederlag ved siden af ministerlønnen.

Irak- og Afghanistan Kommission nedlægges
6. august: “Nogen mener, at vi aldrig får afdækket, hvorfor vi gik i krig. Jo, det gør man. Vi gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben. Den begrundelse var forkert. Slut,” siger forsvarsminister Carl Holst til DR som svar på kritikken af regeringens lukningen af Irak- og Afghanistan-Kommissionen.

Forsvarsministeren betragter ydermere kommissionen som politisk drilleri og mener derfor, at pengene kunne bruges bedre på krigsveteraner.

K-profil siger farvel
12. august: Hen over sommeren forlader en del vragede folketingspolitikere dansk politik. 12. august er det tidligere minister og K-formand Lars Barfoed, der melder sit farvel. Han formåede som spidskandidat i København ikke at blive valgt, da der slet ikke blev valgt nogle konservative i storkredsen. Han får senere på efteråret job som lobbyist.

Hård kritik af embedsmænd
17. august: Fra 1991 til 2010 har Danmark handlet i strid med internationale konventioner over for statsløse, lyder konklusionen fra Statsløsekommissionen. To embedsmænd i Integrationsministeriet får hård kritik

Mogens Camre får racisme-dom
18. august: Ti dagbøder à 800 kroner lyder dommen på, da byrådsmedlem i Gladsaxe Mogens Camre (DF) dømmes for racisme. Sagen handler om et tweet, hvor Mogens Camre i juli 2014 skrev: "Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen."

De sænkede klimaambitioner
19. august: Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) meddeler i Altinget, at den nye Venstre-regering vil drosle ned på ambitionerne om at sænke CO2-udslippet. Det møder hård kritik fra mange sider.

Flygtningekrisen kommer til Danmark
6. september: 6. september er dagen, hvor et stort antal flygtninge og migranter for rullende kameraer kommer til Danmark. Dagen efter kan danskerne se direkte tv-billeder af flygtninge, der går på motorvejen, og siden da er et stort antal kommet til Danmark. Per 13. december er der kommet knap 20.000 asylansøgere til Danmark i 2015.

Flygtninge på motorvejen.

Flygtningeannoncerne
7. september: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg indrykker annoncer om de danske udlændingeregler i libanesiske aviser. Annoncerne, som skal gøre Danmark til et mindre attraktivt land at søge asyl i, får kritik fra flere sider, og ombudsmanden går ind i sagen. Han ender med at kritisere dem for at være vildledende.

Ny regering på Færøerne
15. september: Efter et par ugers forhandlinger efter valget 2. september lykkes det socialdemokraten Aksel V. Johannesen at danne en ny regering på Færøerne. Dermed skifter magten, og Johannesen bliver selv ny lagmand

"Danmark er klar til frivilligt at tage imod 1.000 flygtninge"
17. september: Statsminister Lars Løkke Rasmussen meddeler, at Danmark er klar til frivilligt at tage imod 1.000 flygtninge, hvis de øvrige EU-lande bliver enige om et fordelingssystem. Han understreger dog, at Danmark ikke skal være med i EU’s fordeling af flygtninge.

Flygtningekvoter
23. september: Vreden og frustrationen er til at tage at føle på hos en række østeuropæiske lande, efter et flertal af EU-ministre vælger at tvinge en fordeling af 120.000 flygtninge igennem mod deres vilje. Det er første gang i EU-samarbejdets historie, at en beslutning af så følsom karakter på flygtningeområdet trækkes ned over hovedet på modvillige lande.

Civilsamfundstopmøde på Marienborg
24. september: Lars Løkke Rasmussen har inviteret frivillige organisationer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner med flere til Civilsamfundstopmøde på Marienborg. Sammen skal de komme med løsninger til, hvordan vi kan forbedre integrationsindsatsen.

 

Der var glade miner til civil-topmødet på Marienborg. 

Skat – en regulær krise
25. september: Efter flere alvorlige skandalesager er regeringen klar med en handlingsplan, der meget sigende hedder "Skat ud af krisen". "Skat står i en meget alvorlig situation, det er der ingen grund til at lægge skjul på. Og det er også rimeligt nok at kalde det en regulær krise,” siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) om situationen. 

Ministerexit
29. september: Efter bare 93 dage som forsvarsminister melder Carl Holst sin afsked. Han har i sin korte ministertid været ramt af en række skandalesager, og efter længere tids belastende mails og beskyldninger om at have brugt en ansat i Region Syddanmark til sin valgkamp, da han var regionsrådsformand, vælger Carl Holst at gå af.

Det betyder et comeback til Peter Christensen, der dagen efter udnævnes som ny forsvarsminister. Han havde ellers to måneder tidligere meddelt, at han var færdig med dansk politik, efter han ikke blev valgt ved folketingsvalgte i juni.

Carl Holst (V) måtte som den første af Løkkes ministre forlade sin taburet. Han skulle ikke blive den sidste i Løkke-regeringens første år.

Andet kapitel i serien om Løkke-regeringens første år kommer lørdag. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00