En stor forandring i fodboldens verden har set dagens lys. Tilmed en forandring, der kan få voldsomme følger for sporten her i kongeriget.

Faktisk var den allerede ved at titte frem i horisonten, da den saudiarabiske sportsminister under VM i Qatar erklærede sin opbakning til de private investorer fra den store golfstat, der var meldt interesserede i at smide riyals efter de to til salg-satte storklubber, Liverpool og Manchester United.

Men med fredagens bud på sidstnævnte mandskab fra Sheik Jassim bin Hamad Al Thani fra Qatar stod den endeligt klart frem:

Nu ruller den anden bølge af investeringer fra Golfen ind over Europas fodboldklubber, og den er væsensforskellig fra den første.

For hvor indtoget indtil videre - i Qatars Paris Saint-Germain, i Saudi-Arabiens Newcastle og i De Forenede Arabiske Emiraters Manchester City og øvrige klubber - tydeligt har haft statsoverhovederne fra golfstaterne ved styrepinden, så er det nu tid til, at en ny type aktør fra selvsamme lande melder går i offensiven: de private pengemænd.

Nu ruller den anden bølge af investeringer fra Golfen ind over Europas fodboldklubber

Jeppe Højberg Sørensen

På trods af, at Sheik Jassim tilhører kongefamilien, er søn af en mangeårig udenrigs- og premierminister i landet og er bestyrelsesformand i Qatar Islamic Bank, hvis største enkeltstående aktieholder (ikke majoritetsejer) er den statsejede fond, Qatar Investment Authority, så er det nemlig sådan han er blevet præsenteret. Som en privat aktør, der med egne midler og uafhængigt af emir Tamim bin Hamad Al Thani, har udset sig Manchester United som et passende investeringsobjekt.

Med emirens enevældige magt in mente kan vi så gå og betvivle den fortælling her i Vesten, men ikke desto mindre kan version 2.0 af golflandenes fremmarch få store konsekvenser for fodbolden - og for mange flere sportsgrene – i Europa og i Danmark.

Sagen er nemlig, at den eksisterende lovgivning her på kontinentet overhovedet ikke er gearet til den nye bevægelse fra golfen, hvorfor fremfærden meget vel kan ende med at tage form som en olierig tsunami, der skylder ind over europæiske sportsligaer, imens forvalterne ikke kan gøre andet end at se på.

Det bliver klart, hvis man læser reglerne i Premier Leagues ejerskabstest igennem, men også hvis man betragter lovgivningen omkring ejerskifter i dansk fodbold. Ovenpå på blandt andet skandalerne i Jammerbugt FC og i Fremad Amager, vedtog Divisionsforeningen i juni sidste år et regelsæt, hvis formål ifølge organisationen selv var "at skabe større transparens omkring ejerforhold i de danske klubber og beskytte fodboldens og turnerings integritet".

De otte regler forhindrer eksempelvis en interesseret køber i at overtage en dansk klub, hvis vedkommende samtidig har væsentlig indflydelse i et betting-selskab eller er straffet for økonomisk kriminalitet, som tilfældet var med de amerikanere, der indtog Amager i december 2021.

For vil Divisionsforeningen med hjemmel i egen lovgivning faktisk kunne afvise en mand som sheik Jassim?

Jeppe Højberg Sørensen

Men mere væsentligt i den her anledning, så kan kontrakttilladelsen også inddrages, hvis "erhververen/den reelle ejer er underlagt ultimativ kontrol af en nationalstat". Altså en paragraf, der højst sandsynligt ville forhindre eksempelvis den saudiske Public Investment Fund, som i 2021 købte 80 procent af Newcastle United og hvor kronprins og premierminister Mohammed bin Salman er bestyrelsesformand, i at kunne overtage en dansk klub.

Men selv om regelsættet blot er et år gammelt og bestemt er fyldt med gode intentioner, så bliver det med den nye bølge fra Golfen også tydeligt, at reglen om statsstyrede ejerskaber allerede nu mestendels retter sig mod sportsverdenen af i går fremfor den af i dag.

For vil Divisionsforeningen med hjemmel i egen lovgivning faktisk kunne afvise en mand som sheik Jassim, hvis han pludselig bestemmer sig for at skabe et fodboldimperium, der også skal inkludere den danske Superliga-klub, AaB? Eller FC København eller Global Football Holdings Brøndby for den sags skyld?