Hver anden dansker vil have DR-abonnement

LICENS: Hver anden dansker vil skrotte den nuværende medielicens og indføre en abonnementsordning til DR og de andre public service-institutioner i stedet. Det viser en ny meningsmåling, hvor blot hver 10. dansker vil beholde den nuværende licensordning. Overraskende, mener medieforsker.
Ny meningsmåling viser, at størstedelen af danskerne vil af med den nuværende licensordning.
Ny meningsmåling viser, at størstedelen af danskerne vil af med den nuværende licensordning.Foto: Colourbox.com
Per Bang ThomsenAnne Justesen
Skrot den nuværende medielicens, og lad i stedet folk betale for de public service-programmer og udsendelser, som de selv vil se eller høre.

Det mener mere end hver anden dansker ifølge en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget | Kultur.

Her er 1020 danskere blevet spurgt om, hvordan fremtidens medielicens skal strikkes sammen. Og 51,4 procent svarer, at medielicensen skal omlægges til en abonnementsordning, hvor man kun betaler for det, man forbruger.

31,4 procent mener derimod, at medielicensen fremover skal betales via skattebilletten, mens blot 10,5 procent vil fastholde den nuværende model, hvor man selv skal sørge for at betale licensen.

De resterende 6,8 procent har ikke taget stilling til spørgsmålet.

Jeg synes, det er et ret højt tal, og jeg havde ikke forventet, at så mange gik ind for et abonnement. Det hænger formentlig sammen med, at der nu er en større erfaringer med abonnementsordninger fra for eksempel Netflix.

Henrik Søndergaard
Medieforsker på Københavns Universitet

Sådan har vi spurgt:
I foråret skal den nye medieaftale forhandles på plads, og et af spørgsmålene bliver, hvordan fremtidens medielicens skal skrues sammen. Hvilket udsagn er du mest enig i?

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdHdMS0tub2RCZlhDUW9HRXhGSGV5bXc&transpose=0&headers=0&range=A2%3AB5&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":"14"},"legendTextStyle":{"color":"#222","italic":false,"fontSize":"8"},"animation":{"duration":500},"colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"width":450,"is3D":true,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"pieHole":0,"booleanRole":"certainty","title":"Et flertal \u00f8nsker abonnementsordning","height":364,"legend":"right","focusTarget":"series","tooltip":{}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":false,"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram2"} </script>Kilde: Målingen er foretaget A&B Analyse via internettet for Altinget.dk og indsamlet  i perioden 9. januar til 15. januar. 1020 personer* har svaret, og data er vægtet efter politisk parti.

Forsker: Overraskende resultat
Målingen er blevet foretaget i kølvandet på den seneste tids debat om fremtidens medielicens, som kulturminister Marianne Jelved (R) skal forhandle på plads inden sommerferien.

Et af spørgsmålene bliver, hvordan danskerne fremover skal betale for de programmer og udsendelser, som DR, TV 2-regionerne og de andre public service-institutioner producerer.

I dag er alle danskere, som enten har et fjernsyn, en radio, en computer eller en smartphone forpligtiget til at betale 2.436 kroner i medielicens om året. Det har dog mødt kritik fra flere sider, og derfor er det blevet foreslået at omlægge medielicensen til en abonnementsordning, eller lade den køre over skattebilletten.

Henrik Søndergaard, medieforsker på Københavns Universitet, er overrasket over, at så mange danskere bakker op om en abonnementsordning:

"Jeg synes, det er et ret højt tal, og jeg havde ikke forventet, at så mange gik ind for et abonnement. Det hænger formentlig sammen med, at der nu er en større erfaringer med abonnementsordninger fra for eksempel Netflix," siger han.

Den store opbakning kan ifølge Henrik Søndergaard være udtryk for, at danskerne i højere grad gerne vil have lov til selv at vælge, hvad de vil se og høre.

"Meget andet medieforbrug ligger allerede i abonnementsordninger, og danskerne vil gerne have en større valgfrihed. Det tætteste man kommer på en abonnementsordning for public service-medier er med TV 2, som samtidig også er reklamefinansieret. Her har du en public service-kanal, som du kan vælge fra. Og det har en del af befolkningen så også valgt at gøre," siger Henrik Søndergaard.

LA: Danskerne tør mere end os politikere
På Christiansborg bliver målingen både mødt med både jubel og nedadvendte tommelfingre.

Hos Liberal Alliance er medieordfører Mette Bock begejstret over svarfordelingen. Partiet foreslog nemlig tidligere på måneden, at medielicensen skulle omlægges til en abonnementsordning, og ifølge Mette Bock er målingen et tydeligt eksempel på, at danskerne er længere fremme end politikerne på Christiansborg:

"Jeg tror gerne, danskerne vil betale for DR, men de vil ikke tvinges til det, som det er tilfældet i dag. Det viser målingen, og derfor bliver vi nødt til at tage hul på diskussionen. Danskerne er allerede begyndt at vænne sig til det," siger hun.

Mette Bock har endnu ikke taget stilling til, hvordan abonnementsordningen i givet fald skal strikkes sammen. Hun understreger samtidig, at der fortsat skal være en lav basisfinansiering af DR fra statens side, så organisationen kan leve op til de politiske public service-forpligtigelser: Ikke mindst i forhold til nyhedsformidlingen, som er vigtig, mener Mette Bock.

"Der er dog ingen tvivl om, at nogle vil vælge noget fra, hvis der kommer en abonnementsordning. Men det er et sundt princip, at man som forbruger kan bygge ovenpå i forhold til ens præferencer. Derudover vil det også tvinge DR til at tænke nyt," siger hun.

V: Vi venter på udredningen
Hos Venstre møder målingen også begejstring, og medieordfører Ellen Trane Nørby hæfter sig ved, at godt 80 procent af danskerne vil have ændret licenssystemet:

"Venstre har længe sagt, at det er brug for at kigge på licenssystemet med nye øjne, og vi er klar til at tage en åben diskussion om emnet under forhandlingerne," siger hun.
Ellen Trane Nørby vil dog ikke melde klart ud, om hun bakker op om abonnementsordningen eller ej.

Kulturministeriet har nemlig nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på både fordele og ulemper ved forskellige licensmodeller. Arbejdsgruppens udredning vil blive fremlagt inden for den nærmeste tid, og før den ligger klar, vil Venstre ikke melde noget ud.

Partiet foreslog dog selv samme model i forbindelse med medieforhandlingerne i 2006. Der blev det dog skudt ned af mediebranchen, siger Ellen Trane Nørby.

"Branchen ønskede ikke, at DR skulle til at agere som en kommerciel aktør. Man frygtede, at DR's dominans ville blive endnu større, hvilket ikke var intentionen bag det. Men nu må vi høre, hvad udvalget siger, og vi forholder os åbent over for alle ideer," siger hun.

S: Udgangspunktet er det nuværende licenssystem
Anderledes kritisk er meldingen fra Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen. Han er lodret imod en abonnementsordning, da han mener, det vil tage livet af public service-institutionerne:

"Ideen med public service er, at man har et bredt medieudbud, som er uafhængigt af politiske, økonomiske og erhvervsmæssige interesser. Hvis man begynder at fundere det på kommercielle interesser, hvor det handler om at trække abonnenter til, vil det ødelægge de public service-programmer, vi har i dag," siger Mogens Jensen.

Han tror blandt andet, at man vil fjerne meget af det smalle indhold, hvis man indfører en abonnementsordning:

"Hos Socialdemokraterne mener vi, at det er et vigtigt velfærdsgode at have adgang til et godt og kvalitativt medieudbud. Derfor ville det være problematisk, hvis det forsvandt," siger han.

Mogens Jensen understreger dog, at han vil tage meningsmålingen til efterretning. Ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt man fremover skal betale medielicensen via skatten. Det taler Enhedslisten varmt for, og Mogens Jensen har selv tidligere foreslået samme ide.

"Vores udgangspunkt er, at vi har det licenssystem, som vi har i dag. Men vi har besluttet, at spørgsmålet om skattefinansieret medielicens skal drøftes under de kommende medieforhandlinger, og derfor er vi også åbne for at tage den diskussion ved forhandlingsbordet," siger han.

*Antallet af respondenter er blevet korrigeret fra 1017 til 1020.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

0:000:00