Hver femte kommune lever op til regeringens uddannelsesmål

At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse.
Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse.
Står det til regeringen og de andre folketingspartier, skal 95 procent af de unge have taget mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter, de har forladt grundskolen.
Men ifølge Undervisningsministeriets nyeste tal, er det blot 18 ud af 98 kommuner, som lever op til den såkaldte 95 procentsmålsætning.
Værst ser det ud i hovestaden, de københavnske vestegnskommuner og flere yderkommunerne på Sjælland. Her er det mellem 89-90 procent af de unge, der blev færdige med 9. klasse i 2013, som forventes at gå på gymnasiet eller en erhvervsskole.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan








































