Hver femte kommune lever op til regeringens uddannelsesmål

At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse.
Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse.
Står det til regeringen og de andre folketingspartier, skal 95 procent af de unge have taget mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter, de har forladt grundskolen.
Men ifølge Undervisningsministeriets nyeste tal, er det blot 18 ud af 98 kommuner, som lever op til den såkaldte 95 procentsmålsætning.
Værst ser det ud i hovestaden, de københavnske vestegnskommuner og flere yderkommunerne på Sjælland. Her er det mellem 89-90 procent af de unge, der blev færdige med 9. klasse i 2013, som forventes at gå på gymnasiet eller en erhvervsskole.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
















































