Hver femte kommune lever op til regeringens uddannelsesmål

Står det til regeringen og de andre folketingspartier, skal 95 procent af de unge have taget mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter, de har forladt grundskolen.

Men ifølge Undervisningsministeriets nyeste tal, er det blot 18 ud af 98 kommuner, som lever op til den såkaldte 95 procentsmålsætning.

Værst ser det ud i hovestaden, de københavnske vestegnskommuner og flere yderkommunerne på Sjælland. Her er det mellem 89-90 procent af de unge, der blev færdige med 9. klasse i 2013, som forventes at gå på gymnasiet eller en erhvervsskole.

Anderledes ser det ud nord for København og i flere midt- og sydjyske kommuner. Her forventer ministeriet, at mindst 95 procent af de unge vil få mindst en ungdomsuddannelse.

Bedst ser det ud i Rudersdal Kommune, hvor 97 procent af de unge forventes at få enten en studentereksamen eller et svendebrev.

Kritik af profilmodel
Samlet set viser Undervisningsministeriets tal dog, at 93 procent af 2013-årgangen efter alt at dømme vil få mindst en ungdomsuddannelse.

I 2004 var det blot 87 procent af de unge, der ville få det.

Målet er, at 95 procent af de unge, som forlader grundskolens 9. klasse i 2015, skal tage en ungdomsuddannelse. Pigerne lever dog allerede op til målsætningen, mens drengene halter efter.

Tallene er baseret på den såkaldte profilmodel, som er en fremskrivning af de unges vej igennem uddannelsessystemet.

Modellen er dog flere gange blevet beskyldt for at være mangelfuld og for abstrakt.

“Efter 2015 bør man ændre profilmodellen, så man begynder at måle mere tydeligt på kommunalt plan. Derudover bør vi måle på, om uddannelsesindsatsen har båret frugt 10 år tidligere. Altså når de er 30 år og ikke 40 år, som er tilfældet i dag,” udtalte Mark Jensen, formand for uddannelsesvejledernes fællesforening, UU Danmark, sidste år til Altinget.

Egelund: Ukonkret model
Det mødte opbakning fra professor Niels Egelund, centerleder for Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet, som betegnede modellen som “ukonkret”.

Han påpegede, at man i stedet skulle begynde at måle, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, som havde fået en ungdomsuddannelse fem år efter, de havde forladt 9. klasse.

Ifølge Undervisningsministeriets tal vil 72 procent af de unge få en ungdomsuddannelse inden for de første fem år efter, de har forladt niende klasse.

Efter 10 år vil tallet stige til 86 procent, mens andelen når de 93 procent efter 20 år.