Køb abonnement
Annonce
Om  
Rikke Hvilshøj

Hvilshøj rykker fra Cepos til Dansk IT

28. oktober 2015 kl. 13.15

Siden 2012 har Rikke Hvilshøj siddet som politisk chef i tænketanken Cepos. Denne post skifter hun nu ud med titlen som administrerende direktør i interesseorganisationen Dansk IT.

Her tiltræder hun 1. december og får til opgave at lede organisationens politiske stemme i den danske debat, som organisationen ønsker styrket gennem bredere og større engagement i debatter og udarbejdelsen af flere analyser og anbefalinger.

Selv udtaler hun i organisationens pressemeddelelse:

”Jeg glæder mig til at styrke DANSK IT’s synlighed i den offentlige debat, der hvor DANSK IT kan byde kvalificeret ind med viden og indsigt på dagsordener som digitalisering, it-sikkerhed og det at sikre, at vi som danskere har et højt it-kompetenceniveau til at møde fremtiden.”

Rikke Hvilshøj sad i Folketinget fra 1998-2008, heraf to år som integrationsminister for Venstre-regeringen i 2005-2007. Siden har hun blandt andet været ansat hos Dansk Erhverv, Konica Minolta og altså senest Cepos som politisk chef.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026