Vi har brug for en samfundsindretning, der i højere grad understøtter trivsel og inklusion og forebygger, at sociale vanskeligheder vokser sig store hos det enkelte menneske. Både af menneskelige og økonomiske hensyn.

Tallene viser med al tydelighed, hvordan flere mennesker får brug for mere komplekse og omkostningskrævende tilbud.

Erik Kaastrup-Hansen
Direktør, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune

I Aarhus Kommune har vi været vidne til en udvikling, hvor befolkningstallet for 18- til 66-årige siden 2012 er steget med 14 procent. I samme periode er antallet af mennesker, der har brug for et socialfagligt tilbud, steget med 35 procent. Og udgifterne til det specialiserede socialområde for aldersgruppen er steget med 50 procent. 

Tallene viser med al tydelighed, hvordan flere mennesker får brug for mere komplekse og omkostningskrævende tilbud. Det er et mønster, som mange kommuner vil kunne genkende.

Hvis vi skal dæmme op for den ubalance, skal vi blive klogere på, hvad der driver udviklingen.

Vi skal finde nye løsninger, der styrker forebyggelsen og sikrer, at flere mennesker bliver og forbliver en del af fællesskaberne på almenområdet, uden at gå på kompromis med den støtte der er nødvendig for det enkelte barn eller familie og den enkelte unge eller voksne.

Det er perspektivet for en række af vores indsatser i dag. Vi tilbyder hjemløse egen bolig med støtte i stedet for forsorgspladser, fordi et herbergsmiljø ikke er fremmende for et godt liv.

Jeg har noteret mig, hvordan forventningerne til velfærdssamfundet er blevet stadig større i takt med, at velstanden også er steget.

Erik Kaastrup-Hansen
Direktør, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune

Vi hjælper voksne med udfordringer ud på det ordinære arbejdsmarked, fordi vi ved, at job er en af de mest effektive sociale beskyttelsesfaktorer.

Børn bør så vidt muligt have en skoledag sammen med deres kammerater i stamklassen i stedet for at blive isoleret i specialklasse eller specialskole. Mennesker med handicap bør rummes af det brede fællesskab.

Så vi kender retningen, men vi er bare ikke kommet langt nok.

Hvor meget end jeg egentlig gerne ville, så kan nye velfærdspolitiske løsninger ikke stå alene. De skal matches af et rimeligt forventningsniveau.

I de mere end 30 år jeg har beskæftiget mig med ledelse, styring og udvikling af det specialiserede socialområde, har jeg noteret mig, hvordan forventningerne til velfærdssamfundet er blevet stadig flere og større i takt med, at velstanden også er steget.

Derfor håber jeg, at det kommende udviklingsarbejde vil blive suppleret af en dybere debat om, hvad vi med rimelighed kan forvente af velfærdssamfundet i 2025. Hvad bør man selv løse og betale for? Og hvad kan man forvente, at fællesskabet skal levere?

Som illustration kan jeg nævne et nyligt eksempel fra min egen kommune: I Aarhus har vi en række bofællesskaber, hvor beboerne bærer forskellige etiketter. Det kan være en udviklingsforstyrrelse, Downs, funktionsnedsættelser med videre.

Hvis man betragter rengøring i eget hjem som et overgreb, bliver det endnu vanskeligere at få ressourcer og forventninger til at mødes.

Erik Kaastrup-Hansen
Direktør, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune

Mennesker med ressourcer, som flere af dem bruger i job på det ordinære arbejdsmarked.

Hidtil har vi bevilliget hjemmehjælp til rengøring i deres hjem. Fremover skal et mindre antal beboere, der efter en konkret individuel vurdering vurderes at have ressourcerne til det, selv løfte opgaven med den nødvendige pædagogiske støtte. 

Jeg synes, det både er rimeligt og pædagogisk meningsfuldt. Det er også positivt for den enkelte beboer, som vægter det højt at have en hverdag så almindelig som mulig – til det hører for mange af os også, at man gør rent i sin egen bolig. 

Alligevel oplever vi modstand, og lige nu afventer vi Ankestyrelsen.

Sagen er endnu ikke afgjort, men hvis det bliver normen at betragte rengøring i eget hjem som tenderende et overgreb, bliver det endnu vanskeligere at få ressourcer og forventninger til at mødes i fremtidens velfærdssamfund.