Hvordan får vi flere erhvervsuddannede og bedre erhvervsskoler? Her er regeringens forslag

UDSPIL: Regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne med initiativer for i alt to milliarder kroner fra 2019 til 2022. Hvordan økonomien hænger sammen, er dog endnu uvist.

55 initiativer. 12 hovedområder. 2 milliarder kroner.

Det er i meget korte vendinger regeringens bud på, hvordan man får flere til at tage en erhvervsuddannelse.

Fra 2019 til 2022 vil regeringen mere konkret blandt andet styrke vejledningen i folkeskolen, ”erhvervsrette” 10. klasse og invitere flere gæstelærere ind på erhvervsskolerne.

Dertil kommer et nyt ti ugers introducerende grundforløb (GF+) for ældre unge og voksne, forsøg med kostophold på skoler i tyndt befolkede områder, et nyt praktikpladstilsagn og meget mere.

Overskrifterne på de 12 hovedområder kan ses under dokumentation til højre, og hele udspillet kan læses her.

Nedenfor gennemgår vi nogle af udspillets hovedpunkter:

Sammenhæng med folkeskolen
Et af de væsentligste punkter i regeringens indsat bliver at styrke linket mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne.

Som det beskrives i udspillets indledning, mener regeringen, at grundskolen i for høj grad peger eleverne mod gymnasiet.

Det skal der gøres op med ved at styrke folkeskolens fysiske rammer, lærerkompetencer og vejledning.  

Regeringen vil blandt andet afsætte midler til ”opdatering og renovering af lokaler og udstyr” – uden dog at oplyse, hvor mange midler, der bliver tale om.

Tilsvarende er en indsats for ”praksisfaglighed i læreruddannelsen” heller ikke uddybet nærmere. Det er til gengæld en ny model for uddannelsesparathedsvurdering, som regeringen lægger op til.

Her foreslås det, at alle elever skal uddannelsesparathedsvurderes til de almene gymnasiale uddannelser, hf og erhvervsuddannelserne – uanset valg af ungdomsuddannelse.

Derudover foreslår regeringen, at prøven i det obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 8. klasse bliver obligatorisk.

Erhvervsrettet 10. klasse
10. klasses fremtid har været imødeset med spænding op til regeringens udspil.

Det store spørgsmål var på forhånd, om regeringen mon ville flytte den ud til erhvervsskolerne.

Det bliver delvist besvaret med udspillet.

Løsningen bliver indtil videre at nedsætte et ekspertudvalg, ”som skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse kan erhvervsrettes”.

Det ligger i beskrivelsen af ekspertudvalgets arbejde, at det skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse ”i større omfang end i dag placeres på erhvervsskolernes lokationer”.

Hensigten er ganske tydelig, som regeringen forklarer, at ”10. klasse i højere grad bliver starten på en erhvervsuddannelse, snarere end afslutningen på grundskolen”.

Ekspertudvalget skal inden udgangen af 2019 komme med sine anbefalinger, som omhandler ”indhold, tilrettelæggelsesformer, økonomiske incitamenter, forslag til udbydende skoleformer samt implementering med udgangspunkt i regeringens ambition”.

Mere tid
Erhvervsskolerne har længe efterlyst mere tid på uddannelserne, og det får de øjensynligt nu.

Mange elever er i tvivl og har brug for mere tid på grundforløbet til at prøve de forskellige retninger og muligheder af, konstaterer regeringen.

Derfor foreslår den blandt andet at lave et nyt kort introducerende grundforløb, som får navnet GF+.

Det bliver et tiugers forløb forud for grundforløbets anden del og målrettes ”uafklarede elever samt elever med behov for opkvalificering af deres generelle, almene og erhvervsfaglige kompetencer”.

GF+ bliver for dem, som ikke går i gang med en erhvervsuddannelse inden for to år efter 9. eller 10. klasse og derfor i dag ikke har adgang til grundforløbets første del.

Regeringens billedlige forklaring: 

Derudover foreslår regeringen, at erhvervsskolerne skal have mulighed for at udbyde adgangskurser i dansk og matematik til voksne elever på 25 år og derover – som supplement til mulighederne på VUC.

Større ansvar til kommunerne
Står det til regeringen, skal kommunerne fremover tage større ansvar for unges uddannelsesvalg efter 9. og 10. klasse.

Regeringen vil forpligte de enkelte kommunalbestyrelser til at lave lokale måltal for søgningen til de enkelte ungdomsuddannelser.

”Formålet er, at kommunerne aktivt forholder sig til de nationale målsætninger med udgangspunkt i lokale forhold og arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne,” skriver regeringen.

Større sikkerhed om praktik
Regeringen vil sikre, at de unge får mere klarhed over deres praktikmuligheder. 

De unge skal i højere grad kunne se vejen igennem hele uddannelsesforløbet, som det formuleres. 

Derfor vil regeringen lave et nyt praktikpladstilsagn, som skal give elever en tidligere forventning om at få en praktikplads.

Modellen står ikke beskrevet i lange vendinger, men det anføres, at "praktikpladstilsagnet skal være et redskab til en forpligtende dialog mellem den unge og virksomhederne før grundforløbet".

Det tilføjes, at det for eksempel kan være i forbindelse med erhvervspraktikken, som ligger i folkeskolen.

Økonomien
Regeringen skriver, at der afsættes næsten to milliarder kroner over de næste fire år til indsatsen for erhvervsuddannelserne.

Baseret på udspillet alene er det imidlertid helt uigennemsigtigt, hvordan pengene findes og fordeles. Udspillet indeholder ikke et afsnit om økonomi, ligesom et ord som ”finansiering” ikke optræder. Det nævnte to milliarder kroner fremgår udelukkende af udspillets forord.

Omprioriteringsbidraget står heller ikke nævnt.

De eneste konkrete midler af nyere dato, der omtales i udspillet, er 200 millioner kroner, som regeringen har afsat til at hjælpe kommunerne med rekruttering af social- og sundhedspersonale til ældreplejen fra 2019 til 2022.

Regeringen inviterer aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen og folkeskoleforligskredsen til første forhandlingsmøde i Undervisningsministeriet onsdag den 19. september. 

Forrige artikel Dagens overblik: Bog fra Venstre-medlem viser intern uenighed om værdipolitik Dagens overblik: Bog fra Venstre-medlem viser intern uenighed om værdipolitik Næste artikel Derfor vil regeringen styrke erhvervsuddannelserne Derfor vil regeringen styrke erhvervsuddannelserne
May taber afstemning om Brexit-aftale

May taber afstemning om Brexit-aftale

VIDEO: Tirsdag aften tabte Theresa May afstemningen i det britiske underhus om den Brexit-aftale, hendes regering har forhandlet på plads med EU. Se videoen og hør hendes reaktion på afstemningsresultatet her.