Analyse af 
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

I årets økonomiaftale står spændingen ikke om pengene  

Økonomiforhandlingerne mellem regeringen og regionerne vil igen handle om, hvorvidt regionerne næste år skal have en eller to milliarder. Men den helt store spænding står om, hvor mange reformtiltag, der skrives ind i aftalen.

Hvis forhandlingerne om en sundhedsreform går som planlagt, bliver dele af sundhedsreformen en del af de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Økonomiforhandlingerne starter i dag i Finansministeriet. 
Hvis forhandlingerne om en sundhedsreform går som planlagt, bliver dele af sundhedsreformen en del af de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Økonomiforhandlingerne starter i dag i Finansministeriet.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Hvor mange penge får regioner og kommuner til sundhedsvæsenet til næste år?

Det er altid det oplagte spørgsmål op til årets økonomiforhandlinger. Forhandlingerne skydes i gang i dag, tirsdag, i Finansministeriet, hvor regeringen aftaler med henholdsvis Danske Regioner og KL, hvad der skal forhandles om de næste 30 til 40 dage.

Læs også

Skåret ind til benet, så vil regionerne formentlig bede om to milliarder ekstra til sundhedsvæsenets drift. Argumentet er, at de flere ældre – det såkaldte demografiske træk – alene vil øge regionernes sundhedsudgifter med én milliard kroner.

Begrundelsen for milliard nummer to forklares givetvis med, at sundhedsvæsenet løbende får adgang til nye og ofte dyrere og mere omfattende behandlinger.

Går det, som det plejer, så får regionerne lidt over eller lidt under en milliard.

Går det, som det plejer, så får regionerne lidt over eller lidt under en milliard. Og så flere penge under årets finanslovsforhandlinger, hvor regeringens mange støttepartier skal sætte deres aftryk.

En anden økonomiske armlægning bliver omkring det såkaldte anlægsområde på sygehusene. Det tæller nybyggeri, renoveringer, men også behandlingsudstyr og it.  

Hvor parterne ender er også her uklart. Men regionerne er tiltagende frustrerede. De har i flere økonomiforhandlinger advaret om, at den eksisterende bygningsmasse, 80 procent, økonomisk står i skyggen af super-sygehusbyggerierne. 

Det spændende er ikke pengene

Det store spørgsmål i år bliver imidlertid ikke, hvor stort et beløb regionerne får til drift og anlæg. Men hvor omfattende og detaljerede reformer af det regionale og kommunale sundhedsvæsen, som både regioner og kommuner får aftalt med regeringen. 

Det uofficielle mål er, at regeringen har fået et bredt forlig på plads, inden økonomiforhandlingerne afsluttes.

Reformforhandlingerne er i gang i Sundhedsministeriet. Det uofficielle mål er, at regeringen har fået et bredt forlig på plads, inden økonomiforhandlingerne afsluttes.

Sundhedsreformen skulle have været kulminationen på en reformproces, der tog sin start i 2015, men sundhedsaktørernes forventninger i den retning er dog helt i bund.

Vurderingen er, at regeringens udspil er for tyndt og ukonkret. I hvert fald, hvis reformen skal være en milepæl i forhold til at få bundet en sløjfe på de sidste 20 års sygehusreformer og geare sundhedsvæsenet til en fremtid med massiv mangel på arbejdskraft og mange flere patienter.

Regeringens udspil og oppositionens ønsker stritter desuden i mange retninger. Ud over klassiske reform- og strukturtiltag presser partierne også på med forslag, der giver patienterne flere tilbud i sundhedsvæsenet og dermed øger udgifterne og behovet for flere personaleressourcer. 

Groft sagt kan reformtiltagene skæres ud i tre temaer ud over tiltag, der skal sikre flere praktiserende læger og så digitalisering, der flyder ind i alle dele af reformen.  

De tre kendte tiltag er:

  • Sundhedsklyngerne
  • Kvalitetsplanen
  • Nærhospitalerne 

Sundhedsklynger

Forslaget om sundhedsklynger skal sikre et tættere samarbejde mellem landets 21 akutsygehuse og de omkringliggende kommuner og praktiserende læger. Det står allerede nu klart, at der er bred opbakning til klyngerne.

Der er dog to vigtige detaljer, som afklares i økonomiforhandlingerne. For det første om regionerne og kommunerne bliver pålagt at arbejde efter konkrete mål eller problemstillinger i de nye sundhedsklynger. Hvor konkrete planer har regeringen for, hvad klyngerne skal prioritere på kort og lang sigt?

Eksempler kunne være konkrete mål for at mindske forebyggelige genindlæggelser eller øge hjemmebehandling.

Det andet store spørgsmål er, om kommuner og regioner får øremærkede penge til sundhedsklyngernes opgaver.

Kvalitetsplan

Flere krav og minimumsstandarder i den kommunale del af sundhedsvæsenet er den anden hjørnesten i den kommende reform.

Det ene mål er at få en bedre kvalitet i sundhedsopgaverne i de dårligst fungerende kommuner og give sygehusene større klarhed over, hvad de udskriver patienterne til i de forskellige kommuner.

Samtidig skal kvalitetsplanen sammen med sundhedsklyngerne og de kommende nærhospitaler sikre, at mere behandling på forsvarlig vis kan foregå uden for sygehusene. Helst i eget hjem, på plejehjemmet eller i et nærhospital eller sundhedshus. Ingen aktører – heller ikke KL – er overordnet imod de kommende krav, som kvalitetsplanen vil medføre.

Spændingen står om, hvor ambitiøse de kommende forligspartier og regeringen er, når kvalitetsplanen ender i regionernes og kommunernes økonomiaftaler. Ingen forventer, at de kommende krav og standarder ligger klar, som et bilag i årets økonomiaftale. En kvalitetsplan vil ligesom specialeplanen på sygehusene være en årelang hørings- og analyseproces. 

Det store spørgsmål er, hvor konkret aftalen bliver: Hvor mange områder lægger man ud med? Hvor hurtigt skal de første krav og standarder være klar?

Hvor forpligtende bliver kravene – og hvem  skal håndhæve dem? Og hvor meget magt får Sundhedsstyrelsen til at prioritere de faglige standarder i forhold til de kommende regeringer, som skal samle de regninger op, som KL har bebudet vil følge med øgede krav. 

Nærhospitaler

Hverken kommunerne eller regionerne har bedt om at få nærhospitaler. Og det er meget uklart, hvad regeringen ønsker med nærhospitalerne. Men de kommer, da de er et af regeringens centrale valgløfter. Sundhedsstyrelsen ventes dog først i efteråret at være klar med en mere detaljeret opfølgning på styrelsens første faglige oplæg om nærhospitalerne.

Dermed er det et åbent spørgsmål, om nærhospitalerne bliver et reformelement, der sikrer et mere økonomisk og personalemæssigt bæredygtigt sundhedsvæsen, eller om det bliver et supplement, der øger sundhedsvæsenets udgifter og behov for personale.  

Digitalisering

Både regeringen og regionerne er enige om, at der skal endnu mere skub i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Listen over hvad digitaliseringen skal løse af problemer og skabe af muligheder er meget, meget lang. Grundlæggende skal de mange digitale muligheder være med til forbedre, men også redde sundhedsvæsenet fra at løbe tør for hænder. 

LÆS: Regioner vil kræve massive investeringer i teknologi i årets økonomiforhandlinger

Regeringen vil med sin seneste digitalisering-strategi ligesom regionerne øge brugen danskernes digitale adgang til sundhedsvæsenet. Men digitaliseringsstrategien er kritiseret for at være for ukonkret. Og regionerne har over årene oplevet, at både røde og blå partier ikke ser det som den store politiske vindersag at sætte store beløb af til nye digitale teknologier.

I økonomiforhandlingerne vil det dermed blive en armlægning om beløbets størrelse til området og en kamp – både for regioner og kommuner – i forhold til at forpligte regeringen på mere langsigtet at prioritere digitalisering. Vel at mærke en digitalisering, der samlet set aflaster personalet mere end det øger aktiviteten i sundhedsvæsenet. Læs mere om regionernes forslag om en teknologifond på området her

10-årsplan for psykiatrien

Forhandlingerne om en 10-årsplan for psykiatrien er kun lige gået i gang. Selv om det ikke er forventningen, at politikerne bliver enige om den længe ventede plan, så er det ikke udelukket, at psykiatri bliver et emne til økonomiforhandlingerne. Et bud kunne være, at kommunerne får penge til et løft af deres del af psykiatrien. 

Men hvor meget reformtiltagene kommer til at fylde i årets økonomiaftale for regioner og kommuner afhænger blandt andet af, om sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kan nå at få et forlig i hus, inden økonomiforhandlingerne afsluttes i starten af juni. Om det lykkes afhænger af regeringens og især Venstres vilje til at bøje sig ind mod hinanden. Og om Venstre kan se en interesse i, at forhandlingerne trækker ud. Samtidig kan en del beslutninger ende med at blive afgjort som en del af finanslovsforhandlingerne i efteråret.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Sundhedsminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)