Defensivt KL vil tvinge regeringen til at dæmpe velfærdsretorikken før folketingsvalg

God velfærd koster.

Og vil regeringen ikke betale, hvad der skal til, så skal det også være slut med at love vælgerne bedre kvalitet i skoler, daginstitutioner og ældreplejen.

Nogenlunde sådan kan man sammenfatte omdrejningspunktet i kommunernes krav til regeringen, når forhandlingerne om en økonomiaftale for 2023 tirsdag skydes i gang i Finansministeriet.

Både i toppen af KL og blandt landets borgmestre er analysen nogenlunde klar.

Krigen i Ukraine og ikke mindst det afledte såkaldte nationale kompromis om dansk sikkerhed har banket nye hegnspæle ned for dette års forhandlinger.

Med det nationale kompromis øgede man godt nok det finanspolitiske råderum med et betragteligt milliardbeløb frem mod 2030. Men man lagde i samme åndedrag umiddelbart beslag på alle de ekstra penge med løftet om at skrue op for de danske forsvarsudgifter.

Med en krig som baggrundstæppe og prognoser om et stærkt begrænset råderum som rettesnor for fremtiden, vurderes det næppe betimeligt at banke i bordet med samme store milliardkrav, som kommunerne mødte op med sidste år.

Her fik daværende KL-formand Jacob Bundsgaard (S) i den grad sit hyr med de finansministerielle forhandlere efter at være mødt op med krav om over fem milliarder kroner ekstra til at dække stigende udgifter til børn og voksne med særlige behov.

Det blev opfattet noget ublu på den anden side af bordet. Og i år er KL mere tilbageholden i sine meldinger.