
Onsdag morgen satte jeg vanen tro kursen mod kontoret i Ny Kongensgade. Byen var knap vågnet, da jeg blev overhalet af det ene salatfad efter det andet.
Jo tættere jeg kom på Indre By, desto mere ændrede gadebilledet sig: Snigskytter på taget af Christiansborg. Aktionsstyrken i kanalerne. Lyden af en helikopter i det fjerne. Vejspærringer og politi i hobetal.
Selvom jeg er vokset op med en far, der i skrivende stund har været betjent i over 30 år, retter jeg altid ryggen og ændrer adfærd, når jeg ser ordensmagten.
En lignende refleks kunne man forestille sig hos Mette Frederiksen, da hun i denne uge tog imod de europæiske ledere ved EU-topmødet i København.
Her er som altid tre debatter, der fangede min opmærksomhed i ugens løb.
Kritik frabedes
Ovenstående ståhej skyldtes naturligvis, at vært Mette Frederiksen for alt i verden ville undgå, at droner eller andre ubehageligheder skulle spolere EU-topmødet.
Noget andet, som statsministeren også gerne vil undgå, er kritik.
I en tale til nationen slog hun fast, at "tiden ikke er til hurtige meldinger, politiske overbud eller mistillidserklæringer til myndighederne eller politiet."
Udmeldingen kom, efter at flere oppositionspartier har kaldt situationen "pinlig" og "ydmygende".
I Weekendavisen konstaterer Hans Mortensen, at dronehændelserne "har været en 100 procent succes" – for bagmændene, vel at mærke.
"I stedet for at udstråle lederskab og handlekraft har man udstillet mangel på forberedelse," skriver Mortensen.
Jeg tog mig selv i at rette ryggen og cykle mere eksemplarisk – som var jeg bange for spontant at begå en forseelse.
Kasper Valentin Poulsen
Debatredaktør, Altinget
I samme åndedrag advarer Helle Ib mod, at Mette Frederiksen gentager Anders Fogh Rasmussens fejl efter 11. september 2001, hvor Venstre-statsministeren stemplede noget nær al kritik af krigen mod terror som landsforræderi.
En, der i hvert fald ikke har modtaget regeringens memo, er Lars Findsen. Han gned salt i såret, da han mandag skrev, at "russerne må klaske sig på lårene af grin, mens vi spiller rollen som det perfekte offer" med hentydning til regeringens håndtering, eller mangel på samme, af dronehændelserne.
Og noget tyder på, at det er sandt.
Putin fandt i hvert fald anledning til at joke med Danmark i denne uge. Ved et arrangement i Sotji blev han i spøg spurgt, hvorfor han sender droner ind over os, hvortil han med et skævt smil svarede: "Jeg skal nok holde op."
Regeringens kristne korstog
En psykolog, en teolog, en højskolemand og en ateist går ind på en bar for at diskutere åndelig oprustning. Hvad bliver de enige om? Øjensynligt ingenting.
Da regeringen tidligere på året genintroducerede kulturel og åndelig oprustning, klappede Svend Brinkmann begejstret i hænderne. Endelig lidt fokus på værdier og kultur, tænkte han formentlig.
Men smilet er siden stivnet. For jo mere regeringen har forsøgt at konkretisere det ellers luftige begreb, desto mere skeptisk er den folkekære psykolog blevet. Ifølge Brinkmann er "ånden" nu blevet et middel til mobilisering – også militært – mens det kulturelle element er gledet i baggrunden til fordel for en snæver, kristen forståelse.
Venstre er ganske vist i regering med Socialdemokratiet, men de kommer næppe til at flirte med Pelle Dragsted & Co.
Kasper Valentin Poulsen
Debatredaktør, Altinget
Socialdemokratiets demokratiordfører, teologen Ida Auken, afviser dog blankt, at der er tale om et kristent korstog:
"Åndelig oprustning handler absolut ikke om at gå i krig i Guds navn, men om at styrke kendskabet til vores historie, kultur og værdier, så vi kan forsvare det, der gør Danmark særligt."
Men heller ikke den definition falder i god jord hos alle. Anders Stjernholm fra Ateistisk Selskab ser for eksempel gerne, at religion bliver skrevet helt ud af ligningen.
Og så er der Venstre-koryfæen og højskolemanden Bertel Haarder, som hylder fællesskabet og gladeligt citerer DBU's slogan: "En del af noget større".
Jeg ved ikke med jer, men jeg bliver en smule rundtosset af at navigere mellem alle disse definitioner.
Borgerlig kønskamp
Den borgerlige skyttegravskrig mellem Venstre og Liberal Alliance er blevet genantændt. Denne gang handler stridighederne om, hvem der egentlig ved bedst, når det kommer til indretningen af familielivet: staten eller individet.
I denne uge fik de så selskab af Konservatives Isabella Arendt. Hun undrer sig over, at "Venstre har så lidt tillid til kvinderne, at de har adopteret Socialdemokratiets overformynderiske systemtankegang."
Arendts stikpille kommer i kølvandet på, at tre fremtrædende Venstre-kvinder – Linea Søgaard-Lidell, Marie Bjerre og Anni Matthiesen – for to uger siden lavede et frontalangreb på Liberal Alliance. Her beskyldte de blandt andet LA for at hænge fast i et kvindesyn fra 1950'erne og tale ned til kvinder.
Det fik Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, til tasterne. Hun skød tilbage og kaldte kritikken noget, der "lige så godt kunne være skrevet af Enhedslisten".
Venstre er ganske vist flyttet over til nabokonen, som Inger Støjberg har formuleret det, men de kommer næppe til at flirte med Pelle Dragsted & Co. – hvis det sker, er de blå drømme om at få Venstre tilbage i folden for alvor truet.
God weekend og stay safe!














































