Politikere kan nu skrive sig ud af krigshistorien. Her er ugens debat

Soldater kan ikke redigere krigstraumerne væk  

Afghanistan-veteran Morten Kromann skrev med egne ord fra mørkt sted få timer efter, at Folketingets præsidie torsdag godkendte, at politikere, der indgår i anden del af Afghanistan-udredningen, kan få lov at optræde anonymt. De kan også få lov pille deres direkte citater fra møder i Det Udenrigspolitiske Nævn ud af rapporten.

"Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste," skrev Morten Kromann til tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) i Altinget. Han har længe har presset på for, at Afghanistan-udredningen blev frigivet. Men beslutningen om at give politikerne mulighed for anonymitet rystede ham. 

44 danskere døde i Afghanistan. Tusinder kom hjem med ar. Ingen af os soldater får mulighed for at redigere vores oplevelser væk.

Morten Kromann

"44 danskere døde i Afghanistan. Tusinder kom hjem med ar. Ingen af os soldater får mulighed for at redigere vores oplevelser væk,” skriver han. Der er nu gået noget uigenkaldeligt i stykker mellem ham som veteran og det land, han har tjent, mener han.

Forslaget om at give politikerne mulighed for anonymitet kom oprindeligt fra afgående formand i Det Udenrigspolitiske Nævn, Christian Friis Bach (V). Hans efterfølger Karsten Hønge (SF) sagde, at han "nødtvunget" accepterede forslaget for at kunne sætte skub i udgivelsen af den 1.000 sider lange udredning. Alternativet var at "skrotte den", sagde han.

I praksis vil beslutningen betyde, at offentligheden ikke vil kunne se, hvad den pågældende politiker eller minister har sagt på nævnsmøder omkring Danmarks deltagelse i krigen.

Reaktionerne kom også prompte fra en række forskere:

”Det er et udtryk for magtfuldkommenhed og desværre også et demokratisk skred,” skrev de to professorer Rasmus Mariager og Morten Heiberg. Flere forskere bakkede dem op.

En række højtstående politikere, herunder tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen vil ikke gøre brug af muligheden for anonymitet i Afghanistan-udredningen. Men flere herunder Søren Gade har endnu ikke udtalt sig om sagen.

Norge udgav i øvrigt hele sin Afghanistan-redegørelse tilbage i november. ’Nederlaget’ var rapportens titel.

Arrogant engelsk volapyk i loven 

Bliver vi dummere og mere kultur- og historieløse, når engelsk æder sig ind på det danske sprog?

Det bliver (igen!) debatteret, efter at Dansk Sprognævn har lanceret kampagnen ’Kan vi på dansk’.

Parallelt bringer vi i disse uger en debat på Altinget Social om engelske begreber i socialloven. Og her er der noget helt andet på spil end kulturarv.

Engelske begreber og metoder i sociallovgivningen vil i værste fald gøre hjælpen til de udsatte dårligere, mener tidligere forstander for Kofoeds Skole, Robert Olsen. For det fremmedgørende sprog øger afstanden mellem systemet og borgeren, siger han.

Vælgerne må se sig for, når de sætter deres kryds.

Bertel Haarder

Hvorfor skal socialrådgivere på hjemløseområdet eksempelvis bruge begrebet ‘Housing First’ i stedet for ‘Bolig først’, spørger han.

Han har hørt en hjemløs sige: ”Jeg har en ACT'er (Assertive Community Treatment, red.)”, hvortil en anden svarede, "jeg er en CTI'er (Critical Time Intervention, red.)". Den slags bør få alarmklokkerne til at ringe i kommunerne, for ingen af dem ved, hvad forkortelserne betyder, lyder det fra Robert Olsen.  

Hans indlæg fik de to Konservative politikere, Line Ervolder og Niels Peder Ravn, til at fremsætte et forslag i Socialudvalget i Københavns Kommune. At fylde loven med engelsk volapyk er den ”mest arrogante form for magt, der findes”, mener de. Hvis det kan siges på dansk, skal det siges på dansk på socialområdet, lød deres forslag. Men de mødte ikke politisk opbakning til det.

Liberal Alliances Joanne Bywater var en af dem, der stemte imod. Så længe man forklarer de hjemløse, hvad det betyder, er det ikke et problem, mener hun.

Borgernes mindre partier  

Vi slutter med den debat, som Nadja Natalie Isaksens exit fra Borgernes Parti har affødt.

Først på ugen handlede det mest om, hvad i alverden der er gået galt i Lars Boje Mathiesens (BP) parti, og hvem der har ansvaret.

Men i slutningen af ugen har debatten flyttet sig over til at handle om spærregrænsen.

Er det for nemt at komme i Folketinget, når spærregrænsen ligger på to procent? Noget tyder på, at mange har den holdning. Hele 65 procent af danskerne ønsker en højere spærregrænse, viser en meningsmåling, som Epinion har lavet for Altinget og DR i denne uge.

Hvis en spærregrænse på for eksempel fire procent var indført til dette års valgkamp, var hverken Borgernes Parti eller Alternativet kommet i Folketinget.

Men en højere spærregrænse vil være en katastrofe for demokratiet, mener tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen. For så er det slut med, at folkestyret repræsenterer de smalle holdninger, der i stedet vil leve videre i internettets mørke kroge, skriver han.

Lad mig slutte med et citat fra Venstremand Bertel Haarder, der udtalte sig om sagen:

”Vælgerne må se sig for, når de sætter deres kryds.”

Med denne løftede pegefinger, ønskes du en god weekend.