Indsamlingsnævnet om penge til ukrainske våben: Så længe formålet er lovligt, skal vi ikke være smagsdommere

Krigen i Ukraine har sendt indsamlingsnævnet ud i nye grænseområder. Det er første gang, der er givet tilladelse til at samle penge ind med det formål at købe våben. Hvorvidt man må samle penge ind til våben i andre lande, afhænger først og fremmest af national lovgivning i det pågældende land.

Hvor går grænsen for, hvad man som civil lovligt må samle ind til? For nylig har vi set, at våben - dog nok af en lidt nyere beskaffenhed end det gamle sovjetiske jord-til-luft missil&nbsp;ved Rebildcentret her, i nogle tilfælde er legitime og lovlige formål. Man kan dog ikke dermed konkludere, at det altid vil være lovligt at samle ind til at købe våben. <i>Arkivfoto</i>
Hvor går grænsen for, hvad man som civil lovligt må samle ind til? For nylig har vi set, at våben - dog nok af en lidt nyere beskaffenhed end det gamle sovjetiske jord-til-luft missil ved Rebildcentret her, i nogle tilfælde er legitime og lovlige formål. Man kan dog ikke dermed konkludere, at det altid vil være lovligt at samle ind til at købe våben. ArkivfotoFoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Netop i dette øjeblik føjes muligvis endnu et fantasifuldt eksempel til en liste, der lige nu omfatter brugte biler, dyreinternater, kontant hjælp til el-regninger og paraatleter.

Det er listen over nye indsamlinger iværksat på baggrund af krigen i Ukraine, hvor særligt indsamlinger med en bestemt type formål har påkaldt sig særlig opmærksomhed: Indsamlinger, hvor formålet er at købe våben. 

Læs også

Det er et formål for en indsamling, som Christian Lundblad, formand for indsamlingsnævnet i hele nævnets snart otte-årige levetid, ikke har set før.

”Her har vi med en krig at gøre – en situation af særlig karakter. Tidligere har vi set indsamlinger til naturkatastrofer, hungersnød og lignende – primært med sociale aspekter, og det er der selvfølgelig også her i forhold til flygtninge, men der er også en igangværende krig – og det har nogle indsamlinger knyttet deres formål op på,” siger han.

 

Om indsamlingsnævnet

Indsamlingsnævnet blev oprettet i 2014.

Dets medlemmer er:

Udpeget af Justitsministeriet: 

  • Formand Christian Lundblad 
  • Stedfortræder Birte Rasmussen

Indstillet af ISOBRO:

  • Nævnsmedlem Kenneth Kamp Butzbach
  • Stedfortræder Jette Schmidt Lund

Indstillet af Forbrugerrådet TÆNK:

  • Nævnsmedlem Jakob Steenstrup

Indstillet af Dansk Erhverv

  • Nævnsmedlem Anne Fuglsang-Damgaard Sina
  • Stedfortræder Troels Yde Toftdahl

Indstillet af Rigspolitiet

  • Nævnsmedlem Rune Bjerre Petersen
  • Stedfortræder Anders Vogelsang

Der er, ud over de nævnte medlemmer, tre ubesatte pladser i indsamlingsnævnet.

Indsamlingsnævnet bistås af et sekretariat bestående af en sekretariatschef, en souschef, tre fuldmægtige og en studentermedhjælper samt 2 kontorfunktionærer til behandling af ansøgninger til tilladelser om indsamlinger.

Derudover er det blandt nævnets vigtige opgaver at udvikle praksis for, hvad der er god skik og etik i forbindelse med indsamling samt at påse overholdelsen af reglerne i indsamlingsloven.

Indsamlingsnævnet er et forvaltningsorgan med udpegede medlemmer, og dets formand, Christian Lundblad er til daglig Retspræsident ved Retten på Frederiksberg. Altinget har spurgt ham om perspektiverne i den nye type indsamlinger.

Når der opstår den her type nye situationer, giver det så anledning til generelle drøftelser om rammerne for indsamlinger?

”Ja, det er man altid nødt til – sådan er politikken for nævnet, hvis der er indsamlinger med særlige principielle aspekter eller særlige mediemæssige aspekter, så er man nødt til det."

Hvilke aspekter har I så haft oppe at vende i det her tilfælde?

”Vi forvalter jo efter indsamlingsloven, som er relativt ny. Den handler om åbenhed og transparens. Folk, der giver penge, skal vide, hvem der står bag en indsamling, og hvad formålet er. En del af kontrollen består i, at dem, der har lavet indsamlingen, skal lave et regnskab bagefter, så man kan følge formål og penge fra start til slut. Men noget af det, som faktisk var en af de svære ting, da loven blev oprettet, var at se på, hvad en myndighed kan bestemme, hvis formålene for indsamlinger er lovlige.”

Og hvad kan en myndighed så bestemme?

”Hvis nogen samler ind til at begå en kriminel handling fremadrettet, så vil det være ulovligt. Men vi har også haft nogle, der lavede en indsamling til betaling af en bøde, og det måtte man sige, at det er sådan set ok. Det var jo ikke sådan, at indsamlingen (i det tilfælde) havde initieret, at der skulle begåes noget strafbart, men bagefter hjalp man dem, der blev berørt, og det kan man godt. Jeg blev spurgt af radio 24-7, om de måtte samle ind til at myrde Putin – og der måtte jeg svare, at et fremadrettet kriminelt indfald, det må man ikke.” 

Vi har også haft nogle, der lavede en indsamling til betaling af en bøde, og det måtte man sige, at det er sådan set ok.

Christian Lundblad
Formand for indsamlingsnævnet

Er der så, på baggrund af de nye indsamlinger, skabt (ny) praksis for indsamlinger til fordel for køb af våben?

”Her forholder vi os til national lovgivning. Det vil sige, at hvis du søgte om tilladelse til en indsamling for at samle ind til at købe våben i Danmark, så ville svaret være, at med mindre, du var en skytteforening eller på anden måde havde tilladelse til at købe våben i Danmark, ville det være strengt forbudt. Men hvis nogen samler ind til at købe våben i USA, så vil jeg sige, uden at jeg kender den specifikke lovgivning, at det er der indikationer på, at det kan man godt. For det ville ikke være ulovligt.”

Må man så samle ind til at købe våben til Rusland?

”Det kan godt tænkes, at vi kommer i en situation, hvor vi skal tage stilling til det, for nu har vi jo fået det spørgsmål i relation til Ukraine. I forhold til Rusland, har vi ikke skullet taget stilling, men jeg vil sige, det lyder vanskeligt, ikke mindst fordi der gælder sanktioner, som Danmark også står bag.”

Hvad så med at samle ind til at købe våben til andre stater?

”Der har vi jo lande, der er omfattet af terrorfinansiering i dansk lovgivning, som først og fremmest afgrænser det. Altså hvis du bad om at samle ind til våben til kampen i Syrien, så er jeg ret sikker på, vi ville ende med at sige, at det er omfattet af de forbud mod terrorfinansiering, som findes i dansk straffelov. Så det må man heller ikke.”

Så ville indsamlinger til våben til henholdsvis Israel og palæstinensiske grupper, som ikke er på EU's terrorliste ville være ok?

”Jeg tør ikke sige, om man må samle ind til lande, der i øvrigt er i krig… Så hvis du spurgte til Yemen eller Mali eller andre steder med igangværende konflikter, så ville der givetvis være et spørgsmål i relation til, hvilken part, man måtte støtte.” 

Hvis nogen samler ind til at købe våben i USA, så vil jeg sige, uden at jeg kender den specifikke lovgivning, at det er der indikationer på, at det kan man godt. 

Christian Lundblad
Formand for indsamlingsnævnet

Ud over jura, forholder I jer så overhovedet ikke til andre typer kriterier?

”Det er jo en lovgivning vi skal følge, så vi skal ikke være smagsdommere. Vi kan ikke have en offentlig myndighed, der lægger store begrænsninger på, hvad folk kan ønske sig at samle ind til. Der skal være en høj grad af frihed.” 

Så – lidt firkantet sagt, kan man så overordnet sige: Selvom det er noget, der helt sikkert vil forarge en masse mennesker, hvis det er lovligt, så må man godt?

”Ja, det er udgangspunktet.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00