Inflation slår hul i central boligaftale: Hver fjerde billige bolig ventes tabt

Den stigende inflation betyder, at pengene til at etablere billige boliger til blandt andet hjemløse ikke rækker nær så langt, som politikerne havde forventet, viser nye tal fra Bolig- og Planstyrelsen. 

Da daværende boligminister Kaare Dybvad Bek (S) landede sin store boligaftale, var forventningen, at der kunne etableres 4.050 billige boliger målrettet socialt udsatte og hjemløse. Inflationen sænker det tal markant. 
Da daværende boligminister Kaare Dybvad Bek (S) landede sin store boligaftale, var forventningen, at der kunne etableres 4.050 billige boliger målrettet socialt udsatte og hjemløse. Inflationen sænker det tal markant. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Da den daværende regering i november 2021 kunne præsentere en ny bolig- og hjemløseaftale, var det med løfte om over 4.000 nye boliger i den helt lave prisklasse.

Til det formål havde aftalepartierne afsat over en milliard kroner, der gennem tilskud til både nye og allerede eksisterende boliger skulle være med til at sikre tag over hovedet til de mest socialt udsatte.

Men nye tal fra Bolig- og Planstyrelsen viser, at pengene i aftalen som følge af den høje inflation ikke rækker nær så langt, som politikerne havde forventet.

Det betyder, at der nu blot kan etableres lige over 3.000 billige boliger gennem støttepuljerne til etablering af særligt billige boliger og det særlige huslejetilskud, der skal give kommunerne mulighed for at sænke huslejen på den korte bane.

I Hjem til Alle Alliancen er direktør Kira West ærgerlig over udviklingen.

”Det er rigtig uheldigt, at inflationen er steget så meget, netop som vi skulle have de her penge ud at arbejde,” siger hun og fortsætter:

”Det må man meget gerne tage højde for politisk ved at se, om man kan lirke på kriterierne og genudbyde ubrugte midler og eventuelt også komme nogle flere penge i puljen.”

Lignende toner lyder fra Solveig Råberg Tingey, der er viceadministerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

”Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi også her ser, at inflationen kan få en indvirkning," siger hun. 

Solveig Råberg Tingey hæfter sig dog ved, at Bolig- og Planstyrelsen skriver, at tallene  blandt andet er baseret på et skøn over inflationstakten.

”Det er ikke med to tykke streger under, at styrelsen konkluderer, som den gør, men det her er noget, vi er nødt til at følge nøje over de kommende år, så vi sikrer os, at vi får de boliger, der kan løse hjemløshedsproblematikken,” siger hun. 

Læs også

For tidligt at justere

De nye tal for inflationens påvirkning af boligaftalen fremgår af en ny evaluering af Fonden for blandede byer, som Bolig- og Planstyrelsen har lavet.

Her skriver styrelsen overordnet, at antallet af ansøgninger til de forskellige puljer i fonden – med undtagelse af puljen til midlertidig huslejenedsættelse - har haft et ”beskedent omfang”.

Det er imidlertid ikke overraskende, skriver styrelsen, da flere af de forskellige puljer først har kunnet søges fra tredje kvartal i 2022.

Derfor er det også for tidligt at sige, om puljernes størrelse bør justeres, så der kan afsættes flere penge til de helt billige boliger, lyder det fra Solveig Råberg Tingey.

”Det er for tidligt at sige. Vi er nødt til at se an, hvordan udviklingen bliver, men måske viser det sig, at nogle af de andre puljer ikke bliver anvendt i den grad, man havde håbet på, og så kan det godt være, at man skal kigge på en omfordeling af midlerne,” siger hun.

Der var boliger nok på papiret

Efter at den socialdemokratiske regering i efteråret 2021 indgik den store boligaftale, indgik den i sommeren 2022 en opfølgende topartsaftale med KL, der skulle sikre 2.000 yderligere billige boliger end de 4.050, som politikerne dengang troede, at de havde afsat penge til i Fonden for blandede byer.

Det bragte det samlede antal nye billige boliger op i nærheden af de 6.431, der dengang var det officielle tal for antallet af hjemløse i Danmark.

”Samlet set skaber vi nu rammerne for, at nogle af samfundets allermest sårbare og udsatte sikres et permanent tag over hovedet frem for midlertidige ophold på herberger og opholdssteder,” lød det i forbindelse med topartsaftalen fra boligminister Christian Rabjerg Madsen.

Selvom antallet af hjemløse siden er faldet til cirka 5.700, står det med de inflationsopdaterede tal dog klart, at puljerne ikke længere rækker til at etablere et antal billige boliger, der svarer til det samlede antal hjemløse.

Det taler for, at politikerne justerer på rammerne i fonden, mener Kira West.

“Inflationen har blot gjort behovet for billige boliger endnu større, og hvis vi skal lykkes med at gøre op med hjemløshed, er det helt afgørende at tilvejebringe så mange billige boliger som muligt,” siger hun. 

Et af to ben i hjemløseplanen

De nye støttepuljer til særligt billige boliger var en del af aftalen om Fonden for blandede byer, der i november 2021 blev lanceret sammen med som en gennemgående reform af hjemløseindsatsen i Danmark.

Den del af aftalen skulle give kommunerne et større incitament til at finde en permanent bolig til mennesker i hjemløshed og udbrede housing first-tilgangen i hjemløseindsatserne.

Dengang slog daværende socialminister Astrid Krag fast, at aftalen var resultatet af regeringens høje ambitioner på området.

”Vi skal ikke have langvarigt hjemløse i Danmark,” sagde hun dengang.

Det er imidlertid kun den boligpolitiske del af den samlede hjemløseplan, der er blevet vedtaget ved lov, og med folketingsvalget i november forsvandt det politiske flertal for den anden halvdel af aftalen.

Derfor er det endnu uvist, om den del af aftalen bliver realiseret.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil bekæmpe hjemløshed, men da Politiken tidligere på måneden skrev om sagen, var boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil ikke klar til at love, at reformen overlever i den nye regering.

”Regeringen vil desuden udbrede Housing First-tilgangen på hjemløseområdet, men hvordan det præcist skal foregå, er ikke fastlagt endnu og skal også drøftes med Folketingets partier,” sagde hun her.

Hos Hjem til Alle håber Kira West, at Folketinget holder fast i aftalen.

”Vi står reelt med en halv reform, fordi den socialpolitiske del ikke er vedtaget endnu. Det er vigtigt, at vi kommer helt i mål, fordi det giver kommunerne nogle bedre forudsætninger for at nedbringe antallet af hjemløse,” siger hun.

Altinget har henvendt sig til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil for en kommentar til, hvordan hun forholder sig til det svindende antal billige boliger, men hun har ikke haft mulighed for at svare inden deadline.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Solveig Råberg Tingey

Viceadministrerende direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
Cand.oecon (Syddansk Uni. 2013)

Kira West

Formand, Rådet for Social Udsatte, direktør, Hjem til Alle Alliancen
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), diplomuddannelse i ledelse (2012)

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00