Henrik Høegh
Miljøordfører i Venstre, Henrik Høegh, mener, at regeringen taler effekten af grønne investeringer højere op, end den reelt kan bære. (Foto: ft.dk)

Ingen tal for jobgevinst ved genanvendelse

14. maj 2014 kl. 5:21
NOTAT: Nyt notat fra Miljøstyrelsen viser, at regeringen ikke har regnet på beskæftigelseseffekten af ressourcestrategien. Alligevel afviser Kirsten Brosbøl blankt kritikken af regeringens genanvendelsesmål.
| Flere
Da de økonomiske vismænd i februar langede ud efter regeringens genanvendelsesmål, var det ud fra betragtningen om, at genanvendelse ikke for enhver pris kan betale sig.

Faktisk viste beregningerne, at regeringens målsætning om 50 procents genanvendelse i 2022 ender med at blive dobbelt så dyr, som hvis man havde behandlet affaldet på traditionel vis.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har i flere omgange afvist vismændenes tal. Blandt andet med argumentet om, at tiden brugt på at skille kartoffelskræller fra foliebakker ikke giver mening at inddrage i en samfundsøkonomisk analyse.

"Mange mennesker finder værdi i at bidrage personligt til at hæve genanvendelsen,” svarede hun eksempelvis, da problematikken blev drøftet på et samråd i begyndelsen af april.

Man måtte forstå, at genbrug er et gode: For miljøet, men så sandelig også for økonomien, sagde hun med henvisning til tal fra EU, som peger på, at genanvendelse af affald kan generere mindst 400.000 arbejdspladser inden for unionens grænser.

Notat: Ingen beviselig jobgevinst
Et nyt notat fra Miljøstyrelsen viser imidlertid, at der ikke findes tal, som dokumenterer, at der er danske arbejdspladser at hente ved et stærkere fokus på ressourceøkonomi.

“En højere andel af genanvendelse forventes at øge beskæftigelsen relateret til indsamling, sortering og genanvendelse af affald, men vil samtidig reducere antallet af job relateret til forbrænding af affald. Derudover kan der være forskellige afledte effekter. Der er ikke foretaget et samlet skøn over beskæftigelseseffekten af ressourcestrategien,” skriver Miljøstyrelsen i notatet, som sidste uge blev oversendt til Folketingets Miljøudvalg.

Notatet fremhæver, at værdien af affalds- og genanvendelsesvirksomhedernes eksport fra 2006 til 2012 er vokset fra 9 milliarder til 12 milliarder kroner. Og at regeringen for at styrke bemeldte vækst på finansloven for 2014 har afsat 200 millioner kroner til udvikling af nye miljøvenlige og effektive metoder.

Analyse af grøn produktivitet
Men selv om der ikke foreligger samlede analyser af rentabiliteten i grønne virksomheder, blev der senest i 2013 gennemført en analyse af produktiviteten hos virksomheder, der producerer grøn teknologi.

Analysen, der blev foretaget af konsulenthuset Damvad for Energistyrelsen, viser overordnet:
 
  • At grønne virksomheder tilhører et segment af højproduktive virksomheder i Danmark
  • At den høje produktivitet bl.a. hænger sammen med anvendelse af avanceret teknologi og et stærkt fokus på eksport
  • At grønne virksomheders produktivitet er fuldt på højde med sammenlignelige ikke-grønne virksomheder 
  
Analysen har ikke udskilt affalds- og genanvendelsesvirksomheder fra de øvrige grønne virksomheder. Blandt andet fordi der ofte er tale om et betydeligt overlap på tværs af miljøtemaerne, fremgår det af Miljøstyrelsens notat.

LA: Jobgevinst er en gang sniksnak
Miljøordfører i Liberal Alliance, Villum Christensen, mener, at der er god grund til, at Miljøstyrelsen ikke har været i stand til at finde dokumentation for regeringens påstand om, at mål om højere genanvendelse vil generere flere arbejdspladser.

“Hele ideen om, at ressourcestrategien skulle øge beskæftigelsen er en gang sniksnak. Det er ligesom med energipolitikken, hvor man taler om beskæftigelse som bærende effekt, fordi man ikke ved, hvordan man ellers skal retfærdiggøre tiltagene,” siger han.

Modsat regeringen frygter Villum Christensen, at fikspunktet om 50 procents genanvendelse i 2022 vil skade den danske beskæftigelse, fordi beregninger viser, at kommunerne grundet udgifter til nye indsamlingsordninger tvinges til at hæve renovationsafgiften for husstandene med 100 kroner årligt.

“Det lyder jo ikke af meget, men når man sætter det ind i et regneark, så er jeg alligevel sikker på, at det ender med at have negativ effekt for samfundsøkonomien,” vurderer han - dog uden selv at have foretaget regnestykket.

V: Det bliver dyrere at være dansker
I Venstre deler miljøordfører Henrik Høegh Villum Christensens skepsis over for regeringens manglende tal.

“Det fortæller mig, at gevinsten på beskæftigelsesområdet i bedste fald er yderst usikker,” siger han.

Og hvad værre er, så risikerer fraværet af en klar beskæftigelsesgevinst at dække over det faktum, at der ikke er et marked klar til at aftage de forøgede mængder af indsamlede ressourcer.

“Jeg kan godt frygte, at det i sidste ende bliver dyrere at være dansker, når vi nu skal til at sortere ressourcer fra, som vi ikke ved, hvor vi skal afsætte,” siger Henrik Høegh.

Nej, det gælder om at sætte ind, hvor det kan betale sig, argumenterer han. Eksempelvis på området for hård plast, hvor der efterhånden har etableret sig et hjemligt marked.

“Jeg vil gerne være med til at øge ressourcegenanvendelsen, men det skal ikke være for ideologiens skyld,” pointerer miljøordføreren.

Altinget.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar til artiklen fra miljøminister Kirsten Brosbøl.

 
Altinget | Forsyning

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK