Debat

Institut for Menneskerettigheder: Danmark danner europæisk bagtrop i kampen mod hadforbrydelser

Danmark er ikke på listen over de mange vesteuropæiske lande med en handlingsplan, der skal forebygge og bekæmpe racisme, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Der er brug for politisk handling, skriver ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen.

I 2020 modtog politiet 635 anmeldelser af hadforbrydelser, men hele 5.000 personer i Danmark har ifølge Justitsministeriet været udsat for en hadforbrydelse, skriver Nikolaj Nielsen.
I 2020 modtog politiet 635 anmeldelser af hadforbrydelser, men hele 5.000 personer i Danmark har ifølge Justitsministeriet været udsat for en hadforbrydelse, skriver Nikolaj Nielsen.Foto: Phillip Davali/Ritzau Scanpix
Nikolaj Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Natklubben afviser unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund, jøders kirkegård bliver skamferet med rød maling, en transkønnet bliver overfaldet under Copenhagen Pride, i kommentarsporet på Facebook bliver muslimer forhånet og på gaden bliver mennesker med handicap filmet og latterliggjort.

Det her er rigtige historier om, hvordan mennesker i Danmark bliver udsat for had og diskrimination, alene fordi de tilhører en bestemt gruppe. For hvad enten du sidder i kørestol, har forældre fra Asien, er homoseksuel eller går i moské hver fredag, er der risiko for, at nogen overfalder dig verbalt eller fysisk, fordi du tilhører en minoritetsgruppe.

Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at regeringen udarbejder en national handlingsplan, der skal forebygge og bekæmpe af racisme, hadforbrydelser og hadefulde ytringer overfor alle minoritetsgrupper.

Det er derfor godt, men ikke nok, at den nuværende regering sammen med finanslovspartierne har afsat penge på finansloven til bekæmpelse af hadforbrydelser og en handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI+-personer. Vi savner en samlet plan, som sikrer både LGBTI+-personer, personer med handicap, etniske og religiøse minoriteter.

5.000 udsat for hadforbrydelser

For 73 år siden slog FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fast, at alle mennesker har ret til et liv fri for diskrimination.

Beskyttelsen af minoriteter er en grundlæggende menneskeretlig forpligtelse og en del af det grundlæggende tankegods i vores samfund og demokrati

Nikolaj Nielsen
Ligebehandlingschef for Institut for Menneskerettigheder

De fleste konventioner, som Danmark har tiltrådt, gentager, at alle har ret til ikke at blive diskrimineret. Vores egen straffelov forbyder racisme og hadefuld tale, mens forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven beskytter os mod diskrimination.

Desværre vidner tallene om, at had og diskrimination går ud over mange tusinde mennesker hvert år. Langtfra alle hadforbrydelser bliver anmeldt, selvom antallet af ofre for hadforbrydelser er højt. I 2020 modtog politiet 635 anmeldelser af hadforbrydelser, men hele 5.000 personer i Danmark har været udsat for en hadforbrydelse, viser Justitsministeriets seneste offerundersøgelse.

Det kalder på handling. Hvorfor? Fordi et velfungerende demokrati beskytter sine minoriteter. I Danmark kan vi med stolthed bryste os af, at vi et langt stykke hen ad vejen har skrevet forskellige beskyttelsesmekanismer ind i lovgivningen. Det giver ikke alene retlig beskyttelse, men sender et stærkt signal om, at vi som samfund ikke accepterer, at borgere udsættes for hadforbrydelser på baggrund af hudfarve, seksualitet eller religion.

Men vi er desværre langtfra i mål.

Vi har på Institut for Menneskerettigheder netop offentliggjort en kortlægning over hvilke lande i Europa, der har vedtaget nationale handlingsplaner mod had og diskrimination. Danmark placerer sig i gruppen af 12 lande, der ikke har en handlingsplan mod hadforbrydelser og diskrimination. De fleste af de lande ligger i Østeuropa. For mens Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Spanien har nationale handlingsplaner, så danner Danmark bagtrop i Europa, når det kommer til at bekæmpe had og diskrimination.

For 73 år siden slog FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne fast, at alle mennesker har ret til et liv fri for diskrimination.

Nikolaj Nielsen
Ligebehandlingschef for Institut for Menneskerettigheder

Danmark mangler en handlingsplan

En handlingsplan kan nemlig svare på, hvordan vi som samfund bedst muligt bekæmper og forebygger hadforbrydelser og diskrimination på arbejdsmarkedet, boligmarkedet, i uddannelsessystemet og i det offentlige rum.

Et naturligt første skridt er, at vi får et bedre vidensgrundlag og overblik over omfanget af hadforbrydelser og diskrimination, at dansk politi bliver klædt bedre på til at håndtere hadforbrydelser, og at man i skole- og uddannelsessystemet bliver bedre oplyst.

En handlingsplan vil sende et utvetydigt signal til alle landets minoriteter om, at vi som samfund kerer os om beskyttelsen af deres rettigheder. Samtidig giver det også et fingerpeg til samfundets institutioner, herunder politi og anklagemyndighed, om, at vi som samfund ikke tolererer had og diskrimination.

Den endelige udformning af en national strategi bør ske i tæt samarbejde med relevante aktører og andre interessenter på området.

Beskyttelsen af minoriteter er en grundlæggende menneskeretlig forpligtelse og en del af det grundlæggende tankegods i vores samfund og demokrati. Tiden er derfor inde til, at Danmark rykker fra bagtroppen og op til fortroppen af europæiske lande, der bekæmper had, racisme og diskrimination.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00