Institut for Menneskerettigheder: Statsborgerskabsregler strider mod retsstatsprincipper

Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Liberal Alliance aftalte i april at ændre de danske regler for statsborgerskab.

Aftalen strammer de i forvejen meget stramme krav til statsborgerskab og stiller krav, som opleves som meningsløse. Særligt i det lys er det stærkt problematisk, at aftalen gennemføres med tilbagevirkende kraft.

Med dette indlæg lægger jeg op til en drøftelse af den reguleringsform, der forekommer vanskeligt forenelig med almindelige retsstatsprincipper og principper om god lovkvalitet, som Folketinget normalt arbejder efter.

Aftalen er gennemført i den ny cirkulæreskrivelse af 6. maj 2021 om naturalisation, der trådte i kraft 10. maj 2021. Skærpelserne gælder som udgangspunkt for alle personer, der har søgt om statsborgerskab siden 10. april 2020.

Endnu mere problematisk er det, at der ingen bagkant er for det skærpede vandelskrav om, at alle fængselsdomme – betingede og ubetingede – skal udelukke ansøgere fra at blive danske statsborgere. Det krav fik virkning allerede før cirkulæreændringen – altså mens de gamle krav stadig var i kraft.

Godkendte ansøgere får afslag
Det har ført til, at omkring 16 ansøgere, som havde fået besked på, at de var optaget på et lovforslag om tildeling af statsborgerskab, blev fjernet fra lovforslaget, lige inden det skulle fremsættes i Folketinget.

Det er vanskeligt at se, hvorfor lovgivningen om tildeling af statsborgerskab ikke skal tage de samme hensyn til ansøgeres berettigede forventninger som lovgivningen på alle andre områder

Eva Ersbøll
Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

De 16 ansøgere, som opfyldte alle krav til statsborgerskab, da de ansøgte, vil nu ikke længere kunne blive danske statsborgere. De er blevet skuffede i deres berettigede forventninger om at få statsborgerskab, og de har "spildt" både tid og penge til indbetalte gebyrer på mere end 4.500 kroner. 

Normalt vil nye stramninger alene gælde fremadrettet, så vi borgere altid ved, hvad der gælder og kan indrette os derefter. Principper herom fremgår blandt andet af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra 2018.

Advarslen mod at regulere med tilbagevirkende kraft gælder for regelændringer, der stiller borgerne dårligere end før. Det er vanskeligt at se, hvorfor lovgivningen om tildeling af statsborgerskab ikke skal tage de samme hensyn til ansøgeres berettigede forventninger som lovgivningen på alle andre områder.

Nye krav vil ramme flere i fremtiden
Op igennem det meste af det 20. århundrede tog først Rigsdagen og siden Folketinget da også hensyn til ansøgernes berettigede forventninger, hvilket blandt andet betød, at ansøgere, der var optaget på et lovforslag om statsborgerskab, ikke blev taget af igen, og lovforslagene blev enstemmigt vedtaget. Denne praksis har ændret sig, navnlig igennem de seneste 20 år.

Når Udlændinge- og Integrationsministeriet til efteråret og til næste forår skal udarbejde lovforslag om tildeling af statsborgerskab, vil der være endnu flere ansøgere, som vil få afslag – ikke kun fordi de har fået en fængselsstraf, men også af andre grunde som for eksempel, at de ikke kan leve op til et spritnyt beskæftigelseskrav.

Dette krav betyder, at en ansøger skal have haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst tre og et halvt år inden for de seneste fire år, før et lovforslag fremsættes i Folketinget. Det krav kan fuldtidsstuderende ikke opfylde.

Partier vil drøfte justeringer 
Der er ganske vist en undtagelse for nogle unge, som har søgt statsborgerskab, før de fyldte 25 år, men andre under uddannelse vil få afslag på statsborgerskab.

I det øjeblik, de får afslag på en ansøgning, der har været lang tid under behandling, kan de nok ikke undgå at se det krævende forløb som meningsløst

Eva Ersbøll
Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

I det øjeblik, de får afslag på en ansøgning, der har været lang tid under behandling, kan de nok ikke undgå at se det krævende forløb som meningsløst, selvom de kan søge igen efter en årrække. Under alle omstændigheder skuffes de i deres forventning om at få dansk statsborgerskab, som ofte har stor personlig betydning.

Efter medieomtale af nogle ansøgeres problemer i forbindelse med reglernes tilbagevirkende kraft har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) lovet, at partierne bag den ny indfødsretsaftale vil drøfte, om der skal ske justeringer.

Det er glædeligt. Forhåbentlig vil partierne være enige i, at også ansøgere om dansk statsborgerskab skal kunne regne med de regler, der gælder, og dermed kunne forudse, om de kan få statsborgerskab.