Integrationsydelse kan føre til flere ghettoer

YDELSER: Der er blevet skruet ned for integrationsydelsen, og det kan føre til, at flere udsatte boligområder kommer på den såkaldte ghettoliste.

Den nye integrationsydelse kan vende den positive udvikling i antallet af udsatte boligområder, da ydelsen sænker gennemsnitsindkomsten i områder med mange flygtninge og indvandrere. <br>
Den nye integrationsydelse kan vende den positive udvikling i antallet af udsatte boligområder, da ydelsen sænker gennemsnitsindkomsten i områder med mange flygtninge og indvandrere.
Foto: Colourboks
Mads Bang

Integrationsydelsen sænker indkomsten for en stor gruppe beboere i udsatte boligområder, og det kan føre til, at endnu flere områder kommer på den upopulære ghettoliste, listen over særligt udsatte boligområder.

”Integrationsydelsen vil i sig selv øge muligheden for, at flere områder kommer på listen,” siger Frans Clemmesen, cheføkonom i BL – Danmarks Almene Boliger.

Listen består af områder, der rammer over fem politisk fastsatte måltal. Det ene kriterie og måltal drejer sig om, at beboerne skal have en gennemsnitlig indkomst på mere end 55 procent af gennemsnittet i den region, hvor området ligger.

Og det er det kriterie, som integrationsydelsen kan gøre det sværere at leve op til.

Fakta

  • Enlige uden børn vil modtage 5945 kroner om måneden før skat i integrationsydelse. Til sammenligning udgør den månedlige kontanthjælp for enlige uden børn 10.849 kroner før skat.

Der er en risiko for, at flere vil komme på listen, og det vil gøre det sværere at komme af listen igen.

Frans Clemmesen
Cheføkonom, BL – Danmarks Almene Boliger

Svært at komme af
Over de seneste år har antallet af boligområder på den upopulære liste været faldende. Men nu frygter BL-økonomen altså, at indførelsen af integrationsydelsen kan vende den udvikling.

(Læs videre under grafen)

Fakta
Listen over særligt udsatte boligområder

De almene boligområder på listen skal have mindst 1.000 beboere og derudover opfylde tre af følgende kriterier:
  1. Gennemsnittet for andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse over de sidste to år overstiger 40 procent.
  2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
  3. Gennemsnittet for antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer for de sidste to år overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover.
  4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området, eksklusive uddannelsessøgende, er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Mange modtagere af integrationsydelse bor i forvejen i almene boliger, og eftersom etnisk herkomst også er et kriterie for at komme på listen over særligt udsatte boligområder, rammer den lavere ydelse ekstra hårdt.

”Der er en risiko for, at flere vil komme på listen, og det vil gøre det sværere at komme af listen igen,” siger Frans Clemmesen.

En række områder på den nuværende og tidligere liste har gennemsnitsindkomster, der ligger omkring grænsen.

Kontanthjælpsloft ved siden af
De seneste uger har de almene boligorganisationer advaret om, at kontanthjælpsloftet, der snart træder i kraft, vil føre til flere udsættelser, og at beboere må flytte.

Kontanthjælpsloftet får dog ikke indvirkning på den bruttoindkomst, som danner grundlag for indkomst-kriteriet på listen over særligt udsatte boligområder. Loftet rammer nemlig på boligstøtte og andre særlige tilskud, der ikke indgår i beregningen.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frans Clemmesen

Cheføkonom, KAB, leder, Boligsocialnet
cand.polit. (Københavns Uni.)

0:000:00