Rebecca Adler-NissenInternational bogpris til Adler-Nissen
Hvert år uddeler the International Political Sociology Section en pris til en forsker for årets bedste bog i kategorien international politisk sociologi. Rebecca Adler-Nissen fik overrakt 2015-prisen ved den årlige ISA-konference i New Orleans i februar.
Rebecca Adler-Nissen er lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og har modtaget prisen for sin nye udgivelse "Opting Out of the European Union: Diplomacy, Sovereignty and European Integration".
Bogen er en dybdegående analyse af, hvordan europæiske lande håndterer suverænitet i praksis. Her undersøger hun med en politisk sociologisk tilgang, hvad der sker, når stater tager forbehold for en stadigt tættere Union med udgangspunkt i de danske og de britiske forbehold overfor Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og landenes forbehold overfor europæisk politik om grænser, asyl, migration og retssikkerhed.
Indsigt
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre

















































