Irakveteran ny sekretariatsleder i Kvinder I Bestyrelser
Organisationen KIB - Kvinder I Bestyrelser - har pr. 1. august ansat Signe Simonsen, 37, som sekretariatsleder. Hun kommer fra en stilling som projektleder på mangfoldighedsområdet hos Salling Group og skal nu varetage ledelsesbetjening og bidrage til videre udvikling af organisationen. Det skriver KIB i en pressemeddelelse.
Kvinder I Bestyrelser arbejder for flere kvinder i ledelser og bestyrelser. Konceptet har fokus på lederudvikling gennem bestyrelseserfaring. I den forbindelse samarbejder organisationen med de igennem medlemmerne tilknyttede virksomheder. Signe Simonsens ledelseserfaring fra blandt andet Forsvaret giver hende derfor en særlig forståelse for opgaven.
Fra ørken til projektledelse
Som den første kvinde blev Signe Simonsen i 2005 udsendt med hærens kamptropper til Irak med midlertidig rang af kaptajn. Hun blev som udsendt ansvarlig for flere genopbygningsprojekter og deltog i ugentlige byrådsmøder i et ekstremt mandsdomineret miljø.
Hun har efterfølgende gjort civil karriere som projektleder og konsulent i Randers Kommune og varetog her blandt andet et tværgående projekt mellem fire kommuner om optimering af medarbejderes udvikling og lediges fodfæste på arbejdsmarkedet.
I 2014 vandt hun Det Lokale Beskæftigelsesråds Pris for at visualisere en forretningsmodel, der inkluderede mennesker med særlige behov.
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- S, R og M kan begå det største vælgerbedrag i nyere tid
- Mens Løkke forhandler, arbejder Nanna Gotfredsen på at få ny socialreform med i regeringsgrundlaget






























