Isabella Arendt forlader Kristendemokraterne: Det er dårligt nyt for partiet – og for statsministeren

Med øjeblikkelig virkning stopper Isabella Arendt som formand for Kristendemokraterne og melder sig ud af partiet.
Det meddeler hun på Facebook, kort efter at partiet endnu engang har trukket overskrifter for dets holdning til abort-spørgsmålet.
"Jeg brænder selvfølgelig stadig for debatten, demokratiet og åndsfriheden. Jeg er langt fra kørt træt af at have visioner for Danmark. Sagen er bare den, at jeg har brug for en ny platform, hvor jeg kan udleve visionerne," skriver hun og fortsætter:
"Desværre er konklusionen nu den, at jeg ikke trives i KD. Det bliver jeg nødt til at tage konsekvensen af, så det gør jeg nu og går af."
Desværre er konklusionen nu den, at jeg ikke trives i KD. Det bliver jeg nødt til at tage konsekvensen af.
Isabella Arendt
Afgående formand for Kristendemokraterne
Hvad fremtiden bringer for Isabella Arendt er fortsat uvist.
"For første gang er papiret helt hvidt og klar til nyt. Hvad det nye bliver og hvor al min energi skal sendes hen – det vil tiden vise," skriver hun.
Isabella Arendts farvel var uventet og et "kæmpe tab" for Kristendemokraterne. Det vurderer Erik Holstein, der er politisk kommentator på Altinget.
"Det var Arendt og hende alene, der for første gang siden 2005 var tæt på at bringe partiet i Folketinget ved sidste valg. Nu er deres chancer lig nul."
"Modstanden mod fri abort var med til at få Kristeligt Folkeparti i Folketinget i 70’erne. Nu kan abort ende med at tage livet af partiet."
Abort gav Arendt problemer
Tidligere på måneden meddelte Kristendemokraternes eneste folketingsmedlem, Jens Rohde, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Traditionalisterne hang i bremsen, når det gjaldt partiets politik. Den kamp orker Arendt ikke mere.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Det kom frem, efter at han i Altinget offentligt kritiserede sit parti for ikke at gå langt nok i kampen for at sikre kvinder i hele verden retten til abort.
Den garvede folketingspolitiker, der havde en fortid i Venstre og Radikale, var aldrig i nærheden af at være kristendemokrat.
"Der er ikke noget at sige til, at Kristendemokraternes bagland stejlede over for Rohde, og hans gæstevisit i partiet gjorde mere skade end gavn," siger Erik Holstein.
Arendt orkede ikke at tage kampen længere
Det var ikke første gang, at abort-spørgsmålet gav Arendt problemer. Det skete allerede i den seneste valgkamp tilbage i 2019.
Modstanden mod fri abort var med til at få Kristeligt Folkeparti i Folketinget i 70’erne. Nu kan abort ende med at tage livet af partiet.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
"Hun prøvede at sige, at partiet ganske vist principielt var imod abort, men at partiet ikke aktivt ville arbejde for at afskaffe den fri abort," siger Erik Holstein.
"Det minder om Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, der op til partiets årsmøde skulle stå og sige, at partiet principielt var imod Nato, men ikke ville arbejde for en udmeldelse. Sådan en modsætning er altid et kors om halsen på en partileder."
Stilmæssigt lykkedes det Isabella Arendt at modernisere Kristendemokraterne.
"Men traditionalisterne hang i bremsen, når det gjaldt partiets politik. Den kamp orker Arendt ikke mere," siger Erik Holstein.
Beslutningen om at forlade Kristendemokraterne er også dårlige nyheder for Mette Frederiksen (S).
"Statsministeren har gjort meget for at få KD med i alle mulige forlig. Hun håbede på, at KD klarede spærregrænsen og blev en konstruktiv samarbejdspartner for en S-regering – men den drøm kan hun roligt parkere nu."
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste



































