Isabella Arendt: Vi skal som borgerligt midterparti fortsætte vores fremgang

KRONIK: Kristendemokraterne afholder landsmøde i weekenden. Vi vil bakke S-regeringen op i minimumsnormeringer og regionernes overlevelse, men ikke lade regeringen reducere familiepolitik til et spørgsmål om statsinstitutioner, skriver formand Isabella Arendt.

Af Isabella Arendt (KD)
Fungerende formand

Kristendemokraterne har landsmøde i weekenden, hvor jeg skal holde min første landsmødetale.

Spørgsmålet er: Hvad nu? Hvad skal der ske med partiet i årene fremover? Hvor er vi på vej hen?

Jeg kan vælge én af to fortællinger. Enten fortællingen om et parti, som efter adskillige forsøg heller ikke i 2019 nåede spærregrænsen for mandater i Folketinget.

Jeg kunne bekræfte mange journalisters forventninger om partiets snarlige død. I så fald ville jeg blive partiets sidste formand.

Eller jeg kan blive en blandt rækken af formænd, som har stået i spidsen for et parti, der næste år fylder 50 år.

Jeg kan fortælle, hvordan vi efter nogle meget kaotiske år i 2007 til 2009 endelig er landet igen. At vi gik frem ved kommunal- og regionsvalget i 2017 og nu har 10 mandater fordelt over hele landet – i både kommuner og regionsråd.

At vi igen ved folketingsvalget 2019 gik frem. Denne gang med mere end 30.000 stemmer. At vi var kun knap 200 stemmer fra mandater i Folketinget.

Jeg vælger den sidste fortælling. Ikke alene fordi Kristendemokraterne er mit hjertebarn, og at jeg som enhver anden forælder har tendens til at se egne børn, som lidt bedre.

Men fordi det faktisk er sandt. Kristendemokraterne er på vej frem. Vi har en medlemsfremgang, som vi ikke har set lige i 15 år. Vi bliver flere og stærkere.

Skal være et borgerligt parti på midten
De mange medlemmer skal gerne gå lidt i samme retning. Det er medlemmerne i partiet, som afgør politikken.

Alligevel har jeg som næsten ny formand nogle drømme for partiets fremtid de næste år frem.

Kristendemokraterne skal placere sig solidt som et borgerligt parti på midten af dansk politik.

Vores menneskesyn og frihedsforståelse hører bedst til på den borgerlige side. Vi er stiftet på og rundet af et stærkt fokus på den enkelte borger, på styrken i civilsamfundet og på en sund skepsis i forhold til en voksende stat.

Vi vil for eksempel sikre, at regeringen og dens støttepartier ikke får lov at reducere familiepolitik til et spørgsmål om statslige institutioner alene.

Samtidig skal vi være et pragmatisk parti, som kan samarbejde bredt. Derfor vil vi også bakke regeringen op, når de holder fast i regionerne eller indfører minimumsnormeringer.

Staten skal ikke ensrette det hele
Vores fokus skal helt konkret være på at forsvare frihed til forskellighed uden at gå på kompromis med vores danske, kristne kultur.

Det gør vi for eksempel ved at kæmpe for de frie skoler. En fri skoletradition er en del af vores kultur. Det er en væsentlig del af at være dansk, at vi skal tænke selv.

At vi selv skal tage stilling til vores værdier, vores liv og vores uddannelse. At vi kan vælge statens løsninger fra, hvis vi selv kan skabe nogle bedre – eller bare anderledes.

Derfor skal der være mange forskellige frie skoler i Danmark. Det skaber mangfoldighed og plads til, at vi som mennesker tænker, tror og lever forskelligt.

Netop når vi er forskellige, kan vi lære af hinanden. Det kan vi ikke, hvis staten får lov til at ensrette det hele.

Giv magten tilbage til borgerne
Frihed og menneskets værdi handler for mig også om at give familier friheden i deres eget liv tilbage.

At de selv kan bestemme, hvem der skal passe børnene – mor, far eller en pædagog. At de selv bestemmer, hvor mange timer de vil arbejde. At de selv bestemmer over fradrag, skat og pension.

Magten skal ganske enkelt tilbage til borgerne – der bruges den bedst.

Netop borgeren som centrum er mit udgangspunkt. Jeg er født ind i civilsamfundet i Danmark i en familie, der støttede frivilligt arbejde og frivillige foreninger. Dem er der brug for.

Vi kan ikke fungere som folk, hvis vi ikke kender hinanden. Vi lærer allerbedst hinanden at kende gennem foreningerne.

Foreningerne er derfor også det allerbedste sted at starte sit liv som dansker, hvis man er ny i landet. Kristendemokraterne vil derfor med mig som formand få en foreningsentusiast i spidsen, som virkelig mener, at civilsamfundet er svaret på alle vores problemer.

Stort set.

Civilsamfundet skal tage ansvar på sig
Civilsamfundet skal være førstevælger i samfundet, hvis det skal blive nært og godt.

Det betyder helt konkret, at staten og markedet ikke skal løse opgaver, som civilsamfundet kan gøre bedre.

Det betyder for eksempel, at vi på et tidspunkt skal tage stilling til, hvad en velfærdsstat er. Den vokser, og vi stiller flere og flere krav til den.

Nu skal planterne hos de ældre også vandes af offentligt ansatte. Det kan ikke lade sig gøre for det nuværende budget.

Så enten skal vi betale markant mere i skat. Og det er jeg helst fri for. Eller civilsamfundet skal tage ansvaret for sit eget liv på sig igen.

Det betyder, at jeg selv skal vande blomster for mine bedsteforældre. At jeg selv skal passe naboens børn frem for statslige tilskud til babysittere.

At jeg selv skal læse lektier med mine børn en dag frem for tvungen lektiecafé.

At jeg selv skal byde nabofamilien fra Syrien ind til fødselsdag i stedet for at betale for en integrationskonsulent fra kommunen.

Grundværdier kommer andre til gode
Kristendemokraterne handler for mig om at insistere på civilsamfundets magt, ansvar og uendelige værdi.

Det kan lyde som en sur pligt at tage ansvar. Det er det måske også til tider.

Men det er også en stor frihed og noget særligt dansk. At vi tager ansvar i vores eget og hinandens liv. At selvrespekt og værdighed er grundlæggende værdier i samfundet.

Det spreder sig nemlig, når først vi lærer at tænke i værdighed i hverdagen, så smitter det forhåbentlig også af på psykiatrien, offentligt ansatte, arbejdsløse, syge og veteraner og de mange andre grupper i samfundet, som har brug for at blive set som ligeværdige mennesker, der så vidt muligt skal have frihed og ansvar i sit eget liv.

Nødvendighed holder partiet i live
Kristendemokraterne er derfor et borgerligt parti så klassisk, som det næsten kan blive. Socialisterne værner om staten – liberalisterne passer på markedet.

Kristendemokraterne vil som borgernært parti sikre civilsamfundet, frivilligheden og familien. På tværs af landet, på tværs af generationer og på tværs af vores mange gode forskelligheder.

Det er din ild, som holder mig i politik på tiende år nu. Det er den bydende nødvendighed, som holder Kristendemokraterne i live efter 50 år i Danmark og nogle trælse valgresultater.

Ved valget i 2017 vendte vindene, og nu er Kristendemokraterne på vej frem.

Forrige artikel CBS-forsker: Derfor er det svært at sikre et fair og holdbart ulighedsniveau CBS-forsker: Derfor er det svært at sikre et fair og holdbart ulighedsniveau Næste artikel Klimajournalist: Ansvarlige politikere bør stå ved, at den grønne omstilling kan blive både dyr og smertefuld Klimajournalist: Ansvarlige politikere bør stå ved, at den grønne omstilling kan blive både dyr og smertefuld