Køb abonnement
Annonce
Om  
Jacob Bier

Jacob Bier, London ny partner hos Kammeradvokaten

29. april 2021 kl. 09.42

“På et tidspunkt skal man beslutte, hvad man vil, og for mit vedkommende er det et livsstilsvalg mere end noget andet: Vil jeg fortsat bo i en by, hvor det tager halvanden time for at køre hen og besøge sine venner? Jeg har også en del familie i London, men mine rødder er jo i Danmark, når det kommer til stykket,” siger Jacob Bier til Børsen. 

Han har senest været ansat hos det store amerikanske advokatfirma Fried, Frank, Harris, Shriver & Jacobson fra selskabets kontor i London.

I mere end 28 år arbejdede han som advokat og siden partner hos Plesner, hvor han udviklede sig til at være blandt de dygtigste i den prestigefyldte M&A-branche (køb og salg af virksomheder), og hvor han har været engageret som rådgiver på nogle af de helt store virksomhedshandler.

Det var bl.a. Jacob Bier, Dong Energy (nu Ørsted) ringede til, da Goldman Sachs sammen med PFA og ATP under stor politisk bevågenhed købte sig ind i det statsejede energiselskab, noterer avisen.

Nu skal han være med til at sikre, at Kammeradvokaten får en mere central M&A-rolle, og især hans internationale erfaring og netværk forventer Kammeradvokaten at kunne drage nytte af. Særligt i forhold til betjeningen af staten og de offentlige virksomheder, vurderer ledende partner Jens Bødtcher-Hansen.

Indtil februar i år – da EQT trak sig fra investeringen – var han både aktionær og næstformand i Zebra A/S, selskabet bag Flying Tige. Da EQT overtog Flying Tiger i 2012, havde han en aktiepost på omkring 6 pct., og han tjente selv et større millionbeløb på at sælge en ejerandel.

Jacob Bier er i øvrigt bror til filminstruktøren Susanne Bier.

 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026