Jævn PISA-test vækker politisk opstandelse

Der er langt til Løkkes drømmeplacering for den danske folkeskole i den internationale top fem i 2020. PISA-resultaterne fra 2009 viser nemlig, at danske skoleelever i naturfag og læsning havner omkring en 20. plads, og kun i matematik placerer eleverne sig over gennemsnittet i OECD-landene. Resultatet er nedslående, slår både undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og manden bag den danske del af den store internationale undersøgelse, professor Niels Egelund, fast. (Læs interview med Niels Egelund her).

"Vi har ikke rykket tilstrækkeligt, og det haster med en massiv indsats. De stemmer, som ikke vil ændre noget i folkeskolen, må forstumme, for vi har store udfordringer foran os," siger Tina Nedergaard.

Reaktionerne på PISA-resultaterne falder prompte på Christiansborg. Det er en rutsjetur ned af den internationale rangliste, det er en en falliterklæring, en tilståelsessag for regeringen og en katastrofe for Danmark, lød det i kor fra Radikale, Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne. Alle påpeger de, at regeringen netop har siddet ved magten i de ni år, som de 15-årige fra testen har gået i skole.

Derfor bærer regeringen ansvaret for de middelmådige resultater, som viser, at elevernes niveau endda er dårligere i matematik, end det var for tre år siden. Ansvaret placerer ministeren ét sted.

"Jeg tager gerne skylden. Men det store offer er ikke mit: det er de unges. I disse år skrumper arbejdsstyrken, mens der kommer flere ældre, og vi får konkurrence fra lande i Asien, som ingen havde kunnet forudse. Hvis vi skal kunne modsvare fremtidens udfordringer, så kræver det, at vi gør alting anderledes," siger ministeren, som i dag, onsdag, præsenterer sit udspil til en folkeskolereform.

Kulturændringer
PISA-testens topscorere i alle domæner er lande som Kina, Singapore, Korea, og så er det nordiske undervisningsvidunder, Finland, selvfølgelig også højt placeret. Især de asiatiske lande opnår et resultat, som Tina Nedergaard vil lære af, og hun forklarer, at det er nødvendigt med en kulturændring i folkeskolen. Der skal være mere ro i timerne, for det alene vil betyde, at niveauet målt PISA-resultater vil stige to klassetrin, og der skal mere motiverede elever til, fremhæver ministeren. En ændring og en effekt, som de "lade forældre" ifølge hende skal være stærkt medvirkende til at opnå.

Den appel bliver hørt hos formanden for Skole & Samfund, Benedikte Ask Skotte. Hun deler Tina Nedergaards tankegang om, at forældrene i samarbejde med lærerne skal øge motivationen hos eleverne især i udskolingen.

"Eleverne skal kunne se meningen med undervisningen, og de skal kende formålet med for eksempel at lære at læse. Den tydelighed om mål og mening med læring er vigtig både for elever, forældre og lærere," siger hun.

Uenighed om vejen til målet
Altså er både undervisningsministeren, regeringen og oppositionen enige om, at PISA-resultatet ikke er tilfredsstillende, og at der tegnes en mørkt billede af landets fremtidige muligheder for at klare sig i den globale konkurrence, hvis kursen skal justeres for det "container-skib", som folkeskolen ifølge ministeren er. Tilbage står spørgsmålet om, hvilken retning skibet skal styres i. Og her er holder enigheden op, og uddannelsesordfører Christine Antorini (S) er ikke tilbageholden med sin kritik.

"Vi står med kæmpe udfordringer, og det viser med al tydelighed, at vi mangler en samlet plan for folkeskolen. Det eneste konkrete budskab ministeren kommer med er frihed til kæmpeklasser og et løfte om, at børnene bliver bedre til at læse. Det er ikke nok," siger hun.

Ministeren fremhæver selv, at det endnu er for tidligt til at kunne se effekten af eksempelvis elevplaner, og det er ifølge Christine Antorini sikkert rigtigt, men indvendingen er, at det ikke er flere redskaber, folkeskolen har brug for.

"Vi har brug for konkrete og sammenhængende planer for en indsats, som kan løfte fagligheden," siger hun og fremhæver selv bedre efteruddannelse til lærere som et element, og at S-SF i øjeblikket lægger sidste hånd på partiernes eget folkeskoleudspil.

PISA er en gammel kending
Dermed er fronterne endnu engang trukket op mellem regeringen og forligspartneren på folkeskoleområdet, og det er ikke første gang, at PISA-resultaterne skaber politisk røre. Mens resultaterne blev forbigået uden den store politiske eller mediemæssige bevågenhed i 2007, så skabte det anderledes røre, da tilsvarende gennemsnitlige resultater blev præsenteret i december 2004. Dengang blev folkeskolen til et valgtema, da valget blev udskrevet i begyndelsen af 2005. Og der er en parallel til i dag, mener Helle Ib, politisk kommentator ved B.T.

"Vi er så tæt på et valg, og uenighederne om for eksempel folkeskole og SU er så store, at man sagtens kan forestille sig, at der ikke komme noget forlig på de områder. Jeg kan ikke tro, at de i regeringen vil lave alt om i deres udspil for at kunne få et bredt forlig, så det er klart noget af det, man går til valg på," siger hun.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har selv sat folkeskolen på dagsordenen, og det gør han klogt i, mener Helle Ib, som dog påpeger faren ved, at regeringen risikerer at skade sig selv ved at bruge PISA-testene offensivt, som undervisningsministeren gør det, fordi resultaterne samtidig er et gravskrift over ni års borgerlig uddannelsespolitik.

"Men den virkelig udfordring ligger i at vise, vi kan komme i top fem, for det ser jo næsten umuligt ud. Men han griber det rigtigt an og tegner et billede af ikke kun at have blindt fokus på test og resultater, men også at skolen er mere end terperi. Men samtidig skal Løkke kunne overbevise vælgerne om, at økonomien ikke betyder noget for folkeskolen, og det er ikke sikkert, det bliver så let," lyder vurderingen.

I dag lancerer regeringen sit folkeskoleudspil, og undervisningsministeren håber på allerede torsdag at kunne mødes med forligspartierne første gang og begynde forhandlingerne om et nyt folkeskoleforlig.