
Aalborg Universitet har ansat Jakob Elkjær i en nyoprettet stilling som pressechef.
Han skal sikre, at universitetets forskning og uddannelser står centralt i de danske medier, lyder det i en pressemeddelelse.
"Der er brug for mere viden i den offentlige debat. Aalborg Universitet har en meget virkelighedsnær profil med fokus på at finde løsninger af reelle samfundsmæssige problemstillinger. Det er et godt udgangspunkt for at blive set og hørt i medierne," siger Jakob Elkjær.
Jakob Elkjær bliver leder af presseteamet i universitetets nye, samlede kommunikationsafdeling. Han kommer til at arbejde på campus i både København og Aalborg.
Senest har Jakob Elkjær været pressechef i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Jakob Elkjær kommer med flere års erfaring inden for journalistik, kommunikation og ledelse – både fra landsdækkende dagblade, fagmedier og politik.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant





















































