Jarl Cordua: Elbæks grønne revolution fes ud i småpartier og stemmespild

Hvor Elbæk selv er gledet mere og mere i baggrunden og allerede i september 2020 bebudede, at han forlader Folketinget ved næste valg, så har Siddique slået ind på en aktivistisk linje, der er markant anderledes, end da Elbæk stod i spidsen for Alternativet. Den grønne dagsorden fylder stadig, men kampen mod oplevet diskrimination mod muslimer og racisme har givet langt mere omtale til Siddique.

Under Folketingets spørgetime med statsministeren, hvor der er mulighed for at få opmærksomhed om sine sager, har Siddique generelt ført en mere uforsonlig og konfrontatorisk linje over for regeringen, der ligger et stykke fra Alternativets.

Også den yderste højrefløj har følt sig provokeret af Siddique, hvilket har ført til en stribe verbale slagdueller i folketingssalen.

Senest var Siddique i vælten, da han på Folkemødet i weekenden, og nok ikke helt grundløst, mente, at han og hans venner, der er lidt brunere i gløden end så mange andre danskere, var blevet raceprofileret af bornholmsk politi, da ordensmagtens repræsentanter pludselig ville tjekke deres ID, efter at nogle aktivister forinden havde afbrudt en DR-debatudsendelse på havnen i Allinge.

Men til trods for synlighed ved denne lejlighed og andre lignende lejligheder, hvor en højlydt Siddique har kunnet sandsynliggøre, at han er blevet chikaneret og forskelsbehandlet, er det ikke blevet til megen opbakning i meningsmålingerne.

Måske Siddique efter et forventeligt skuffende valg blot må nøjes med at glæde sig over, at hans politiske skæbne trods alt ikke blev så brat og trist som den myrdede amerikanske aktivist med det i øvrigt noget blakkede ry

Jarl Cordua

Voxmeter har længe haft Frie Grønne under én procent i vælgeropbakning. I nogle målinger i juni lå partiet helt nede på 0,3 procent. Kigger man på Epinions måling for Altinget og DR fra maj, så kan der være mere optimisme at spore. Her får Liste Q, som ellers engang var Kristeligt Folkepartis partibogstav, hele 1,6 procent.

Alligevel spår jeg, at Siddique og Frie Grønne glider ud af Folketinget efter næste valg. Det til trods for, at Uffe Elbæk ellers spåede Siddique til at blive Danmarks Malcolm X.

LÆS OGSÅ: Siddique kæmper imod splittelse, men deler selv vandene

Måske Siddique efter et forventeligt skuffende valg blot må nøjes med at glæde sig over, at hans politiske skæbne trods alt ikke blev så brat og trist som den myrdede amerikanske aktivist med det i øvrigt noget blakkede ry.

Sidste kvist på den grønne gren, der ligesom de to øvrige grønne partier, ligeledes er opstillingsberettiget ved næste folketingsvalg, er Veganerpartiet.

Partiet, hvis særlige varemærke er at kæmpe for dyrs rettigheder, opnåede ved sin stiftelse en kort opblomstring i meningsmålingerne, men ligger nu sjældent over en opbakning, der højst kan tælles i én til to promiller.

En forklaring på det er formentlig, at partiet, siden det blev opstillingsberettiget i 2020, har ligget i nærmest permanent total borgerkrig mellem et par af partistifterne. Magtkampen er dog endt med en afgørelse, hvor taberen, Michael Mondberg, nu har forladt partiet til fordel for Alternativet, og vinderen, Henrik Vindfeldt, som ellers i en periode har været ekskluderet, er kommet tilbage for at spille en markant rolle som politisk ordfører.

Han har igennem årene også været partiets mest kendte ansigt i offentligheden. Mest berømt er nok hans korte træfning med daværende fødevareminister for Venstre, Jacob Ellemann-Jensen, foran Christiansborgs Slotskirke i januar 2019, hvor ministeren frejdigt erklærede sig som elsker af bacon, der som bekendt leveres af Vindfeldts firbenede venner.

Det kommende folketingsvalg ligner et forventeligt og ikke helt ufortjent nederlag for den grønne politiske bevægelse, som Elbæk startede

Jarl Cordua

Vindfeldt var tydeligt provokeret af Ellemanns frimodige og ufølsomme erklæring, som den senere Venstre-formand dog sidenhen trak tilbage. Episoden blev sidenhen et viralt hit på de sociale medier.

Magtkampen har tydeligvis slidt på Veganerpartiet, og Vindberg har i et nyligt interview antydet, at et partinavneskifte, hvor ordet "grøn" indgår, kan være undervejs. Måske genopliver man partiet "De Grønne", som først endelig gik i graven tilbage i 2014? Alt peger dog på, at Veganerpartiet – eller hvad det ender med at hedde på stemmesedlen – kun bidrager til stemmespildet på venstrefløjen.

Hvis man lægger meningsmålingerne til grund, så ligner det kommende folketingsvalg et forventeligt og ikke helt ufortjent nederlag og et foreløbigt endeligt på Christiansborg for den grønne politiske bevægelse, som Elbæk startede for kun otte-ni år siden.

Det kan undre henset til, at den klimapolitiske dagsorden fylder stadigt mere i dansk politik, men kan til dels forklares ved, at andre partier på særligt venstrefløjen har evnet at omfavne den grønne dagsorden, uden at partierne samtidigt er gerådet ud i de drabelige magtkampe, som i nogle vælgeres øjne har kompromitteret den grønne bevægelses partier.