Kommentar af 
Jarl Cordua

Jarl Cordua før Arne-udspil: Frederiksen vil give Thulesen Dahl et tilbud, han ikke kan afslå

KOMMENTAR: Regeringen vil fremlægge et pensionsforslag, som Dansk Folkeparti ikke kan sige nej til. Statsministeren kan true med et valg, der vil decimere Dansk Folkeparti og sandsynligvis fjerne Kristian Thulesen Dahl som formand, skriver Jarl Cordua.

Dansk Folkeparti har haft den lange flirt med Socialdemokratiet for at geniscenesætte sig som "borgerligt parti", skriver Jarl Cordua.
Dansk Folkeparti har haft den lange flirt med Socialdemokratiet for at geniscenesætte sig som "borgerligt parti", skriver Jarl Cordua.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jarl Cordua

Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998

Bor nu i Hellerup ved København (Bosat 1993-2008 på Islands Brygge)

Arbejder nu som freelancejournalist, klummeskribent, boganmelder, foredragsholder, konsulent, kommentator og radiovært.

jarlcordua.dk

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det har været en sommer præget af magtkampe og panik i det engang så magtfulde Dansk Folkeparti, der kæmper en hård kamp med Nye Borgerlige om at fremstå mest nådesløs overfor flygtninge og mest uforsonlig overfor landets muslimske mindretal.

På den yderste højrefløj går man således ikke af vejen for at udskamme minoriteter som somaliere i Aarhus som smittebærere af covid-19. Det handler derfor ikke om at gøre opmærksom på de faktiske og reelle problemer i miljøerne, men at påpege overfor de cirka 15 procent islamistforskrækkede højrefløjsvælgere, at disse mennesker i sig selv udgør et problem.

Covid-19-bekæmpelsen er altså ikke længere noget, som man står sammen om at bekæmpe på tværs af religioner og etnisk ophav, men bliver nu brugt af Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i kyniske forsøg på at score vælgergevinster.

Denne "smagfulde" forestilling er indtil videre godt nyt for statsminister Mette Frederiksen (S), da den igangværende rivalisering har radikaliseret højrefløjen i en grad, at man nok må forvente, at der går meget lang tid, før moderate midtervælgere vil prøve lykken med blå blok, der i forvejen er splittet ad.

Fakta
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på podcasten Cordua & Steno, som Berlingske udgiver. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Uden denne vælgergruppe kommer der aldrig en ny blå regering, men det er næppe et mål, som interesserer den yderste højrefløj.

Det er tydeligt at se, at Nye Borgerlige er i en konsolideringsfase, hvor man dygtigt bruger de sociale medier til at puste til vælgeres irritation, frygt og foragt for muslimske indvandrere, og det sker med nye ansigter, der effektivt bruger de sociale medier, hvor man gør sig til uforsonlige bannerførere for frygten, foragten og i mange tilfælde hadet.

Det er i al fald tydeligt, at regeringen selv mener, at deres pensionsforslag sætter Thulesen Dahl under et så stort pres i forhandlingerne.

Jarl Cordua

Dansk Folkeparti virker i den samme disciplin stadig gumpetunge og mindst ti år bagud i udtrykket, selvom synspunkterne og retorikken er nærmest enslydende.

Eneste lyspunkt set med DF-briller udgør måske netop den nye næstformand, Morten Messerschmidt, som dog har svært ved at hævde, at han skulle være det nye friske pust med snart 20 år i dansk politik på bagen.

Messerschmidt udgør tydeligvis Dansk Folkepartis bolværk mod Nye Borgelige, nu hvor partiformand Kristian Thulesen Dahls politiske kurs tydeligvis har gjort partiet sårbar. Indtil videre har det gjort ham til næstformand.

Spørgsmålet er dog, om kræfterne kun bliver brugt til at giftige mundhuggerier med Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, i offentligheden, eller om den nye næstformand har tabt tilliden til Thulesen Dahl og i virkeligheden arbejder på at få ham fjernet så hurtigt som muligt, mens der stadig er et parti at overtage.

Tilliden til Thulesen Dahl i partiet er på nulpunktet, og han har ikke meget tid til at overbevise selv de nærmeste i hans hird om, at han stadig er rette mand på broen.

Omvendt har Messerschmidt et hold af yngre og markante tidligere DFU'ere, der nu ser en mulighed for at foretage et gennemgribende generationsskifte.

Det indbefatter et stort ryk til højre på udlændingepolitikken og EU-politikken, som, man i øvrigt allerede har kunnet konstatere, er sket med partiets seneste meldinger i sommer.

Det store og ikke helt afklarede spørgsmål er, hvor Dansk Folkeparti skal lægge sig i fordelingspolitikken. Indtil videre kan man på dette punkt godt se en tydelig forskel på Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, men om få uger bliver Dansk Folkeparti sat under et stort pres af regeringen, når Socialdemokratiet ifølge mine oplysninger på deres sommergruppemøde fremlægger den længe ventede pensionsreform, der skal give nedslidte mulighed for tidlig folkepension.

Den reform, som med Socialdemokratiets mellemkomst er opkaldt efter bryggeriarbejderen Arne fra Fredericia, og som Thulesen Dahl allerede før valgkampen har forsøgt at omfavne.

Regeringen er stålsat på at fremlægge et pensionsforslag, som Dansk Folkeparti ikke kan sige nej til. Forslaget vil indeholde de krav og forventninger, som Socialdemokratiet har lovet, og det vil ikke koste mere end tre milliarder kroner end bebudet. I udgangspunktet.

Det vil stille Dansk Folkeparti i et dilemma, hvor resterne af deres troværdighed hos det segment af arbejdervælgere, som stadig stemmer på dem, bliver udfordret. Hvilke veje er der for Kristian Thulesen Dahl at gå i forhandlingerne med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)?

Thulesen Dahl kan omfavne forslaget og forhandle videre med regeringen. Han kan håbe på, at ordningen undervejs bliver forbedret, men det vil være en ære, som han vil skulle dele med SF og Enhedslisten, der som bekendt også stiller krav om forbedringer.

Til gengæld skal Dansk Folkeparti stå på mål for finansieringen, som delvis skal hentes hos bankerne (og dermed i sidste ende hos forbrugerne).

Højere skatter vil udfordre Dansk Folkepartis forsøg, siden man erkendte grundstødningen med den lange flirt med Socialdemokratiet på at geniscenesætte sig som "borgerligt parti". Men hvad skal indrømmelsen til Dansk Folkeparti være?

Thulesen Dahl kan glemme alt om, at venstrefløjen vil acceptere Dansk Folkepartis krav om udlændingestramninger for at lægge stemmer til en reform.

Den samarbejdsmodel kunne bruges dengang, hvor de blå havde magten, men den går ikke med venstrefløjen selv, hvis regeringen accepterede prisen.

Læs også

Dansk Folkeparti kunne så i konsekvens af dette forlade forhandlingerne, men vil deres trods alt tilbageblevne velfærdsorienterede vælgere acceptere, at man siger nej til denne pensionsordning?

Det vil brændemærke Dansk Folkeparti som et parti, der ikke længere har appel til en type arbejdervælgere, som man ellers i 25 år har haft et stort held med at få ind i folden, men også overflødiggøre dem overfor velfærdsorienterede borgerlige.

Socialdemokratiet vil naturligvis skamride dette dilemma, hvis de får mulighed for det, og deres venner på venstrefløjen vil helt sikkert hjælpe dem. Det vil utvivlsomt være dem en udsøgt fornøjelse.

Dermed sidder Thulesen Dahl alene med aben. Hvad skal han vælge? Hvad kan han vælge? En stærk formand vil selvfølgelig være bedre i stand til at forsvare et kompromis, men det kræver som bekendt en klar politisk indrømmelse, der kan forklare skeptiske vælgere, hvorfor Dansk Folkeparti er gået med i en aftale.

Og hvis ikke Socialdemokratiet kan eller vil give en indrømmelse på udlændingeområdet, som på nuværende tidspunkt er den eneste gangbare valuta på højrefløjen, hvad så?

Dansk Folkeparti kan vælge mellem at konkurrere med venstrefløjen om at stille yderligere krav, eller man kan stille sig ved siden af Socialdemokratiet og lade som om, at man trækker i den modsatte retning.

Ingen af positionerne giver Dansk Folkeparti en unik placering, som i de glade dage under de blå regeringer.

Hvis Thulesen Dahl hjælper Socialdemokratiet med at gennemføre deres valgløfte, fremstår han endnu mere fremmedgjort i forhold til Venstre, der vil forsøge at brændemærke pensionsreformen som en genindførsel af efterlønnen.

Om det vil få nogle økonomisk borgerlige vælgere til at forlade partiet, er selvfølgelig en mulighed, men splittelsen mellem Venstre og Dansk Folkeparti på så væsentligt et spørgsmål er under alle omstændigheder en klar gevinst for regeringen.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens bestræbelser på at samle de blå vil se endnu mere forpjusket ud. Thulesen Dahl vil atter kunne komme under anklage for forræderi mod det borgerlige Danmark – en påstand, som han har måttet bruge en del kræfter på at imødegå. Især ved at angribe Venstres tidligere formand, Lars Løkke Rasmussen, der som bekendt ved forrige valg pludselig ville i regering med Socialdemokratiet.

Dog er Thulesen Dahl hjulpet af, at De Konservative har tilbudt regeringen forhandling om reformen, hvis man mod forventning får store indrømmelser på andre områder. Her tænkes nok på indkomstskat og arveafgift.

Nye Borgerlige har også erkendt et behov for en reform. Disse meldinger gør det alt andet lige sværere for sidenhen at udskamme Dansk Folkeparti som rendyrkede socialdemokrater.

Thulesen Dahl får sandelig brug for alle sine forhandlingstalenter. Denne gang bliver det spændende, om de mange humørskift, taktiske, pludselige kovendinger med nye krav og trækken tid ud, som han havde for vane at anvende i de sidste år under V-ledede regeringer, bliver nyttige værktøjer denne gang.

Regeringen bør derfor følge godt med i Dansk Folkepartis dagsform i pressen, da chefforhandlerens utålmodige gemyt er stærkt afhængig af, at indrømmelser umiddelbart kan omsættes i positiv presseomtale. Den slags har det dog med at klinge hurtigt af, hvorfor indrømmelser bør falde så sent som muligt i forhandlingerne.

Regeringen forestiller sig ikke, at man skal bruge flere måneder på sagen, før man når en afklaring. Det er i al fald tydeligt, at regeringen selv mener, at deres pensionsforslag sætter Thulesen Dahl under et så stort pres i forhandlingerne.

Og hvis man skal inddrage metoder, der yderligere kunne motivere ham og minde lidt om et overskåret hestehoved i sengen som i 'Godfather'-filmen, kunne man pege på det forhold, at Mette Frederiksen kan true med et folketingvalg, der ifølge de nuværende meningsmålinger yderligere vil decimere Dansk Folkeparti og derfor med meget stor sandsynlighed vil fjerne Thulesen Dahl som formand.

Her er man ude i et spil "chicken", hvor Kristian Thulesen Dahl skal tro på, at Mette Frederiksen – trods fantastiske målinger til Socialdemokratiet og rød blok – trods alt ikke vil risikere sin nuværende solide position med et nyvalg kun knapt halvandet år efter det seneste folketingsvalg.

Men på den anden side: Hvornår har en statsminister sidst haft så gode odds for et godt valgresultat? Ingen kan huske det.

Sandsynligheden for at miste regeringsmagten er lige nu ubetydelig, og hvis det omvendt kan skabe et flertal for "Arne"-reformen, ligger der også en politisk gevinst hos vælgerne ved at gøre det.

Spørgsmålet er, om det af vælgerne opleves som ansvarligt at gennemføre et folketingvalg midt under en coronaepidemi, og vil det virke lige lovligt for opportunistisk og beregnende? "Madame Corona" kunne lige nu godt ligne Thulesen Dahls bedste ven i dansk politik.

Thulesen Dahls bedste mulighed er derfor at gå med i en aftale med regeringen, som køber ham yderligere tid, og så håbe på, at en aftale om "Arne" vil kunne købe ham lidt popularitet og dermed luft i meningsmålingerne, så han kan holde Messerschmidt og hans hird i partiet i ave.

-----

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på podcasten Cordua & Steno, som Berlingske udgiver. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00