Jeg har kræft. Et hul i systemet kan få folk som mig smidt ud af gymnasiet

På gymnasiet kan du ikke bare sygemelde dig og slippe bekymringerne. Hvis dit fravær bliver for højt, risikerer du at blive smidt ud og miste retten til SU. Det ved jeg, fordi jeg selv har leukæmi og en fraværsprocent, der ligger væsentligt over gennemsnittet, skriver Marie Holt Hermansen.

Det virker helt åndsvagt, at systemet risikerer at presse unge, der i forvejen står i en sårbar situation, ud af deres uddannelser, fordi man ikke kan sygemelde sig, skriver Marie Holt Hermansen.Foto: Arthur J. Cammelbeeck

3. april 2025 kl. 02.00

Marie Holt Hermansen

Bestyrelsesmedlem, SygtStærk, fhv. formand, Danske Skoleelever

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis du bliver syg på dit arbejde, sygemelder du dig. Hvis det er rigtig slemt, sygemelder du dig i lang tid ad gangen. Sygemeldingen kommer med en række rettigheder og forpligtigelser, og muligheden for at blive rask i ro og mag.

Også på videregående uddannelser kan man sygemelde sig i en længere periode og forblive indskrevet på uddannelsen med de goder, det indebærer. Selv i folkeskolen kan man sygemelde sig uden større konsekvenser.

Men hvis du tilfældigvis går på en ungdomsuddannelse, når uheldet rammer, ser verden anderledes ud. Her kan man ikke trække sygemeldningskortet og slippe bekymringerne i den tid, man er ude af spillet.

Hvis du er alvorligt syg, ender din skæbne hurtigt med at ligge i hænderne på din skoles barmhjertighed og mulighed for at give fleksibilitet.
Marie Holt Hermansen

Der skelnes nemlig ikke mellem hvilken type fravær, du har, og derfor tæller fraværsprocenten blot op uden yderligere begrundelse inde i skolernes systemer.

På et tidspunkt vil fraværsprocenten være så høj, at du bliver smidt ud og derved mister eksempelvis retten til SU.

Hvordan ved jeg dette? Fordi jeg selv i skrivende stund har en fraværsprocent, der ligger væsentligt over gennemsnittet. Et tal, der er resultatet af et længerevarende sygdomsforløb med leukæmi, som jeg stadig ikke er færdig med.

Da jeg blev syg, traf jeg et valg om, at jeg ville følge min skole så meget som muligt. Blandt andet fordi diverse fagpersoner omkring mig ikke kunne få øje på nogen sygemeldingsknap i systemet.

Allerhøjest har jeg kunnet komme på ”særlige vilkår.” Det har været og er svært, men det havde været fuldstændig umuligt, hvis jeg ikke havde haft en skole, der heppede på mig højere end en flok fodboldfans til landskamp.

Læs også

Kommentar

Jeg var Danmarks første integrationsminister. Jeg har ikke glemt, hvem der modarbejdede os

Jovist havde jeg ret til sygeundervisning, men lad os være ærlige: Hvis du er alvorligt syg, ender din skæbne hurtigt med at ligge i hænderne på din skoles barmhjertighed og mulighed for at give fleksibilitet.

Det er ikke godt nok.

Man har brug for sikkerhed, mens man passer sin sygdom og bliver rask. En sikkerhed, jeg er blevet tilbudt af velvillige mennesker snarere end af et system, der var klar til at gribe mig.

Vi ved, at tilknytning til uddannelse og job er fuldstændig altafgørende for, om man trives i sit liv. Derfor virker det helt åndsvagt, at systemet risikerer at presse unge, der i forvejen står i en sårbar situation, ud af deres uddannelser, fordi man ikke kan sygemelde sig helt eller delvist i en kortere eller længere periode, hvis der er behov for det.

Alle de unge, der går på en ungdomsuddannelse, lige nu går rundt med en ladt pistol for panden – især hvis man har brug for sin SU til at dække sine leveomkostninger.
Marie Holt Hermansen

Det betyder også, at alle de unge, der går på en ungdomsuddannelse, lige nu går rundt med en ladt pistol for panden – især hvis man har brug for sin SU til at dække enten alle eller dele af sine leveomkostninger.

For nogle unge er SU’en måske mest et dejligt indslag på bankkontoen hver måned. Men for andre er den afgørende for at få hverdagen til at hænge sammen.

I så fald er det en væsentlig stressfaktor, at man risikerer at få frataget sin måske primære indtægtskilde samtidig med, at man står i et af livets sværeste øjeblikke. På samme måde er et alvorligt sygdomsforløb ikke økonomisk omkostningsfrit – tværtimod.

For mig virker det her som et skørt hul i systemet, der mest af alt bare burde lukkes hurtigst muligt.

Ikke fordi vi skal uddele studenterhuer med videre til elever, der ikke har gennemført deres uddannelse, men fordi elever som jeg netop skal have en mulighed for at bevare en tryg og sund tilknytning til vores uddannelsesinstitution, imens vi er syge.

Om end vi så kan gå der lidt eller slet ikke, imens vi kæmper en kamp, der – uden at fornærme en eneste af mine venner – er væsentligt hårdere end den, mine klassekammerater lige nu udkæmper mod Mat A.

Læs også