Socialist: Jo, Mads Strange har fat i noget. Ikke alle har råd til at være politisk korrekte

Men jeg er også bevidst om, at mine valg er en luksus, som ikke alle har råd til.

De er ikke et udtryk for moralsk overlegenhed eller et adelsmærke, men for økonomisk handlefrihed.

Det er ikke alle, der har råd til at handle etisk korrekt eller tage aktiv del i en værdipolitisk debat, der ofte føres fra privilegerede positioner. 

Har venstrefløjen mistet fokus?

Kulturkampen betyder noget. Repræsentation betyder noget. Som homoseksuel mand ved jeg, hvor afgørende det er at kunne spejle sig i medier, politik og samfund.

Men når vi på venstrefløjen investerer uforholdsmæssigt meget energi i, hvordan en fiktiv karakter i en Disney-film ser ud, mens selvmordsraten blandt transkønnede forbliver et underbelyst emne i den offentlige debat, må vi spørge os selv, om vi har mistet fokus.

Det er ikke et demokratisk problem, at Mads Strange taler om "luksusholdninger" – det er en nødvendig påmindelse om, at politiske prioriteringer betyder noget.  

Frederik Døj Erforth Larsen
Socialist og musikhistoriker

Lgbt+-miljøet har helt konkrete problemer, der rækker langt ud over symbolpolitik. Alkoholmisbrug og chemsex blandt homoseksuelle mænd er et stigende problem, som stort set ignoreres i den offentlige debat.

Transpersoners adgang til sundhedsvæsenet er fortsat mangelfuld, og lgbt+-personer oplever en uforholdsmæssig høj grad af hjemløshed og økonomisk marginalisering.

At kæmpe for disse rettigheder bør ikke reduceres til et spørgsmål om identitetspolitik – det er en social kamp, der kræver handling, ikke blot retoriske markeringer. Dette rækker i øvrigt ud over hvilken holdning, man nu ellers må have om køn og identitet. Menneskers virkelige problemer bør tages alvorligt.

Fremstår som Marie Antoinette 

Mine forældre, der stadig forsørger to hjemmeboende teenagebørn, har ikke økonomisk råderum til at købe økologisk. Min veninde, der lever med en psykisk lidelse og ikke kan gå på arbejde, har nok at bekymre sig om i forhold til medicin og husleje – oprindelseslandet for hendes næste vinterjakke står næppe øverst på listen.

Det betyder ikke, at klimakampen, bæredygtighed eller etisk forbrug er ligegyldigt. Tværtimod.

Men hvis vi vil have en folkelig bevægelse med os, må vi anerkende, at det ikke er alle, der har råd til at træffe de samme valg. At tale ned til mennesker, der vælger den billigste løsning af nødvendighed, er en sikker vej til at skubbe dem væk. Venstrefløjen kommer til at fremstå som en anden Marie Antoinette, der spørger en arbejderfamilie: "Hvorfor køber de ikke bare en elbil, hvorfor køber de ikke økologisk?"

Venstrefløjen har historisk været en bevægelse, der kæmpede for de økonomisk udsatte, for arbejderklassen, og for dem, der stod uden for det gode selskab.

Hvis vi vil bevare den position, må vi insistere på, at social retfærdighed handler om mere end korrekt sprogbrug og symbolske sejre. 

Det er ikke et demokratisk problem, at Mads Strange taler om "luksusholdninger" – det er en nødvendig påmindelse om, at politiske prioriteringer betyder noget.

Hvis vi vil genvinde venstrefløjens relevans, må vi balancere vores engagement i kulturkampen med en insisteren på at løse de materielle problemer, der præger almindelige menneskers hverdag.