Studerende: Mads Strange afsporer den offentlige debat i sin kritik af venstrefløjen

Frederik Hansen
Kandidatstuderende, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Mads Strange er med til at afspore den offentlige debat, når han i sin kommentar i Altinget forsøger at indføre begrebet luksusholdninger i det politiske ordforråd.
Ikke alle kan få ret i politik. Men alle har ret til at blive hørt. Derfor ærgrer det mig, når Mads Strange forsøger at stemple venstreorienteret politik som luksusholdninger.
Stemplingen af politiske modstanderes holdninger som intet andet end symbolske, virkelighedsfjerne og unødvendige synspunkter, uden nogen substantiel værdi, fungerer som en blank affejning af det, der kan være legitime meninger og værdiforskelle.
Det er en forudsætning for vores liberale samfund og vores demokrati, at der er plads til at have forskellige holdninger og interesser.
Frederik Hansen
Kandidatstuderende, Aarhus Universitet
At Mads Strange anklager dele af venstrefløjen for at have luksusholdninger, er i min optik et udtryk for det, som mange borgerlige ellers har brugt meget energi på at undsige, nemlig cancel culture eller aflysningskultur.
Aflysningskulturen tager udgangspunkt i en ide om, at nogle personer og holdninger bør ignoreres og delegitimeres, fordi disse modstrider med ens egne værdier.
Og med sin insisteren på at betegne udvalgte venstrefløjspolitikker som luksusholdninger, så aflyser Mads Strange den konstruktive debat om politikkernes potentielle meritter og konsekvenser.
Affejning af legitime synspunkter
Mads Strange anklager dele af venstrefløjen for at være virkelighedsfjern og for at påtage sig symbolske og unødvendige holdninger. Men hans forsøg på at betegne legitime politiske forslag og værdier som luksusholdninger lider under samme kritik.
Affejningen af modstridende synspunkter som intet andet end blot luksusholdninger er en symbolsk og unødvendig handling, der tilmed undergraver den politiske debat.
Det er en forudsætning for vores liberale samfund og vores demokrati, at der er plads til at have forskellige holdninger og interesser. At vi har forskellige opfattelser af, hvad det gode samfund er, og hvordan det bør opnås.
Derfor skurrer det i mig, når meningsdannere som Mads Strange forsøger at gøre rummet for, hvad man må mene i dansk politik, mindre.
En retorisk brandmur
Betegnelsen luksusholdninger kan komme til at fungere som en retorisk brandmauer. Brandmuren, der i tysk politik står som skillelinjen mellem de legitime holdninger og de illegitime holdninger, mellem de anerkendelsesværdige holdninger og de tossede holdninger.
Vi skal ikke tage den lette udvej og affeje modstanderes holdninger som virkelighedsfjerne, blot fordi de afspejler et andet verdensbillede end vores eget.
Frederik Hansen
Kandidatstuderende, Aarhus Universitet
En sådan brandmur skal vi ikke ønske os i den danske politiske debat. Vi skal ikke tage den lette udvej og affeje modstanderes holdninger som virkelighedsfjerne, blot fordi de afspejler et andet verdensbillede end vores eget.
Dette er hverken et forsvar for venstrefløjen eller deres såkaldte luksusholdninger. Det er et ønske om, at vi på tværs af ideologiske og værdimæssige skel formår at lytte til hinanden. At vi undsiger aflysning og polarisering. At vi hæver niveauet i den politiske debat. At vi lader substansen stå forrest frem for at reducere værdiforskelle til luksusholdninger.
Så, Mads Strange, tillad mig at give mit eget take på dit debatindlægs konklusion:
Det, vi bør være opmærksomme på, er, at begrebet luksusholdninger ikke for alvor får lov til at slå rødder i samtalen om vores kultur og politik. For et samfund, hvor meningsdannere får status af at affeje andres holdninger – i stedet for at lytte til dem og kritisere dem med saglige argumenter, er selvfølgelig også et samfund, der med tiden er dømt til at fejle.
Artiklen var skrevet af
Frederik Hansen
Kandidatstuderende, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Omtalte personer
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne









































