Jelved: Vi har lagt vægt på kvalitet

Det bliver et lidt slankere, men fortsat bredtfavnende og vidtforgrenet DR, som danskerne kan zappe, tune eller klikke sig ind på i de kommende fire år.

Det står klart, efter kulturminister Marianne Jelved (R) torsdag aften landede en bred politisk aftale med alle Folketingets partier om public service-mediernes fremtid. 

Ungekanalen DR3 overlever i sin nuværende form, og fra politisk side vil man ikke begrænse DR på nettet. Og selv om der er politisk flertal for at lave en ny licensbetalingsmodel, bliver der ikke lavet om på den måde, licenskroner fremover bliver kradset ind på.

Alt tyder nu på, at det bliver et af de store temaer, når den næste medieaftale skal forhandles på plads i 2018.

Vi har fået sendt et meget klart signal om, at det ikke er DR's opgave som public service-fyrtårn at løbe efter alle de andre og konkurrere på det kommercielle indhold. Det er derimod at have modet og ambitionerne til at lave stærkt, dansksproget public service-indhold.

Ellen Trane Nørby (V)
Medieordfører

Jelved: Kvaliteten i højsædet
Den samlede medielicens ligger på 4,4 milliarder kroner årligt, og DR har indtil nu fået godt 3,7 millarder af dem.

Men selv om DR fremover vil få godt 3,67 millarder licenskroner* om året som følge af de nye effektiviseringskrav og sløjfelsen af erhvervslicensen, understreger kulturministeren, at aftalen samlet set vil styrke dansk public service.

"Vi har lagt meget vægt på, at kvaliteten skal være i højsædet, når vi taler public service. Det er DR selv, der selv programplanlægger, men vi opstiller nogle kvalitetskrav, og vi har peget på, at vi gerne vil have mere kvalitetsfjernsyn, heriblandt nyheder, til især unge. Derudover skaber vi flere muligheder for at få mere tv-produktion herhjemme, og vi nedsætter samtidig et udvalg, som skal se på, hvordan fremtidens mediebillede kommer til at se ud," siger kulturministeren og fortsætter:

"Det er jeg meget tilfreds med."

Også TV 2-Regionerne bliver underlagt effektiviseringskrav på 2 procent. Det betyder, at regionerne årligt vil miste godt 10 millioner kroner. De får dog samtidig forhøjet licensen med næsten 13 millioner kroner årligt, som skal gå til at dække ekstraomkostninger til distribution.

V: Sender klart signal til DR
De borgerlige havde på forhånd lagt op til en værdipolitisk armlægning om især DR's størrelse i forhold til de private medier.

Venstre havde meldt ud, at DR fylder alt for meget i det samlede mediebillede, og at det er en direkte trussel mod de kommercielle aviser, tv-stationer og netaviser. Og Dansk Folkeparti ville gerne stramme tøjlerne til DR og sikre, at der blandt andet kom mere dansk musik på DR's radiokanaler.

Men i aftalen er der ikke lagt op til, at DR skal begrænses på nettet. Det bliver derimod op til DR og Danske Medier, som flere gange har kritiseret DR's tilstedeværelse på nettet, at nå frem til en aftale om det.

Derudover er det kun "bredt populære biograffilm", der er købt fra udlandet, som DR ikke må stille til rådighed on demand. Europæiske film og afsnit af udenlandske fiktionsserier må derimod gerne stilles til rådighed på nettet i otte dage, efter de er blevet sendt.

Til gengæld skal DR nu udlægge mere produktion til private producenter, og der vil bliver tilført flere penge til dansk filmproduktion.

Derfor er Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, grundlæggende tilfreds med aftalen.

"Jeg synes, det er en god aftale. Vi har fået sendt et meget klart signal om, at det ikke er DR's opgave som public service-fyrtårn at løbe efter alle de andre og konkurrere på det kommercielle indhold. Det er derimod at have modet og ambitionerne til at lave stærkt, dansksproget public service-indhold," siger hun.

DF: Vi er tilfredse
Derudover vil public service-puljen, som går til at producere blandt andet tv-dramatik på de kommercielle kanaler, blive hævet fra de nuværende 25 millioner kroner årligt til 35 millioner kroner.

Samtidig vil der næste år blive afsat 30 millioner kroner ekstra til puljen næste år, og det er Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, godt tilfreds med, selv om han oprindeligt havde krævet en fordobling af puljen.

"Det kan godt være, at vi vil tilføre puljen flere penge, næste gang vi skal forhandle om de overskydende licensmidler. Det må vi se på, men jeg er overordnet set tilfreds," siger han.

Dansk Folkeparti havde derudover krævet, at 50 procent af musikken på DR's radiokanaler skulle være dansk. I dag er 39 procent af musikken dansk, og det skal opretholdes fremover, står der i aftalen.

"I Dansk Folkeparti er vi gået med til at bibeholde det niveau, vi har nu, selv om vi gerne havde set, at det var nået op på 50 procent. Dog håber vi, at man kan hæve det til 40 procent, når public service-aftalen skal forhandles helt på plads til efteråret," siger han.

Du har også talt om, at der skulle stilles krav til, hvilken genrer de enkelte radiokanaler skulle spille. Heriblandt mere dansktop og folk på P4. Hvad er der sket med det?

"Når vi til efteråret skal forhandle DR's public service-kontrakt på plads, så kommer der til at stå, at DR er forpligtiget til at spille alle genrer. Heriblandt dansktop og folk-musik. Og jeg har en forhåbning om, at den forpligtigelse også kommer til at gælde FM-kanalerne."

SF: Regeringen prioriterede erhvervslivet
SF og Enhedslisten er også med i aftalen, selv om flere af deres hovedpunkter ikke kom med.

SF's medieordfører, Özlem Cekic, havde håbet på en licensrabat til de unge samboende. Og selv om der for blot få uger siden var politisk flertal for at se på det, lykkedes det ikke folkesocialisterne at komme i hus med kravet.

"Regeringen har sammen med Venstre besluttet sig for at give en licensrabat til erhvervslivet, og derfor var der ikke penge til ungerabatten," siger hun og henviser til erhvervslicensen, som blev skrottet i forbindelse med aftalen om den nye Vækstpakke.

Hun fik tilgengæld styrket DR og TV 2's forpligtigelser over for blinde og døve. Og hun er samtidig glad for, at DR's ungekanal, DR3, får lov til at fortsætte i sin nuværende form. Venstre og Dansk Folkeparti havde ellers krævet, at den skulle rykkes over på nettet.

I 2017 skal spørgsmålet om DR3 dog tages op igen, og det er Venstres Ellen Trane Nørby glad for.

"Vi vidste godt, at regeringen ikke støttede vores ønske om at lægge kanalen over på nettet. Derfor synes jeg, det er fint, at vi nu får en evaluering på halvvejen, så vi kan se, hvilke platforme de unge er på. DR's tilbud til de unge skal være der, hvor de unge er."

Licensdebat udskudt
Til gengæld står der i aftalen, at partierne ikke har kunnet nå til enighed om ændringer af medielicensen. Det slagsmål er derfor blevet udskudt til 2018, når det næste medieforlig skal forhandles på plads.

"Der har været mange ønsker om at ændre medielicensen. Men der har ikke været enighed om, hvilken model vi skal have, og derfor vil vi også fremadrettet diskutere det. Jeg håber, at vi vil tage debatten om en ny licensmodel om fire år, når den næste aftale skal forhandles på plads," siger Ellen Trane Nørby.

Enhedslisten meldte tidligt under forhandlingerne ud, at partiet gerne vil have, at medielicensen fremover bliver betalt over skatten. Det holder medieordfører Jørgen Arbo-Bæhr fast i.

"Der er nogle, der betaler for meget i licens. Men der er også nogle, der betaler for lidt, den sociale uretfærdighed skal vi af med. Derfor skal vi se på licensmodellen igen," siger han.

Næste skridt bliver, at medieaftalen til efteråret skal udmøntes i de public service-kontrakter, Kulturministeriet indgår med DR og TV 2.

*Opdateret klokken 12.30 fra 3,63 til 3,67 milliarder kroner.