Joe Biden og Tony Blair på besøg i København: Toppolitikere debatterer demokratiets fremtid

TOPMØDE: Listen af prominente navne var lang, da tidligere statsminister og Nato-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, fredag havde inviteret til kamp for demokratiets overlevelse.

Både den nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), og hans forgænger Anders Fogh Rasmussen (V) måtte se til, mens deres amerikanske frokostmakker løb med al opmærksomheden.

Som en anden slags rockstjerne indtog USA's 47. vicepræsident, Joe Biden, Skuespilhuset i København. Han var inviteret som en af hovedtalerne ved det allerførste topmøde arrangeret af den tidligere statsminister og Nato-generalsekretær, Anders Foghs, nye fond 'Alliance of Democracies Foundation'. Det løb af stablen fredag.

Selv om Joe Biden ellers blev listet ind og ud ad en særlig VIP-indgang, spiste han frokost sammen med topmødets øvrige gæster og deltagere. Efter frokosten opstod der hurtigt en kreds af mennesker omkring hans bord med håbet om at få et håndtryk eller en selfie med den tidligere præsident Barack Obamas 'sidekick'.

Til kamp for demokratiet
I en tid, hvor populismen er på fremmarch, og basale frihedsrettigheder og retsstatsprincippet bliver udfordret på næsten daglig basis, havde Anders Fogh Rasmussen sat Joe Biden stævne i København.

Han var dog blot én i rækken af prominente personligheder. Dagens anden hovedtaler var den mangeårige britiske premierminister Tony Blair, mens tidligere stats- og regeringschefer fra Mexico, Canada, Spanien og Estland også var på talerlisten.

Anders Fogh etablerede sin fond i december, og med den i ryggen forsøger han at skabe en alliance af verdens demokratier. De skal i fællesskab kæmpe for det vestlige demokratis overlevelse.

"Ligesom i H.C. Andersens eventyr 'Kejserens Nye Klæder' har vi i for lang tid nægtet at se den nøgne sandhed. Sandheden er, at demokratiet er i tilbagegang i alle dele af verden," sagde Anders Fogh Rasmussen, da han åbnede topmødet.

Det årlige topmøde i København er et af værktøjerne, der skal bremse den udvikling. Her debatterede og drøftede deltagerne nogle af de problemstillinger, der sætter demokratiet under pres i dag. Både risikoen for russisk indblanding i vestlige valgkampe og udfordringen med en stadig større spredning af fake news kontra en beskyttelse af ytringsfriheden blev vendt.

Den populære amerikaner
Netop de problemstillinger leder tankerne mod USA, hvor russerne beskyldes for at være årsagen til, at den amerikanske præsident, Donald Trump, der er flittig bruger af begrebet fake news, blev valgt i november 2016.

Han ville formentlig have sagt nej til en invitation, men det må også formodes, at Donald Trump ikke var øverst på listen over Foghs fortrukne talere.

Det var en anden amerikaner derimod. Antallet af iPhones, der blev hevet op af lommen for at dokumentere det næste levende billede, var markant større, end andre talere kunne mønstre, da Joe Biden om formiddagen indtog scenen. Under titlen 'demokrati i en æra af det autoritæres genkomst' gav han sit bud på, hvordan demokratiet kan sikres for fremtiden.

Her er det især den enkelte borger, der spiller en afgørende rolle.

"Vi er nødt til at råbe vores samfund op. Hvis vores ledere ikke kan eller vil af den ene eller anden årsag, er det os borgeres ansvar at bevare og beskytte vores mest hellige værdier," sagde Biden.

"En engageret borger er den bedste og mest pålidelige barriere mod en nedbrydning af vores frihed."

Ligesom mange før ham kiggede han mod Østeuropa, da han skulle give forsamlingen eksempler på, hvordan demokratierne bliver nedbrudt indefra.

"Vores frihed bliver langsomt, men bestemt fjernet. Et lille skridt ad gangen. Hvert eneste lille skridt er designet til omgå lovgivningen og koncentrere magten i hænderne på enkelte ledere," sagde Biden med henvisning til Polen, Ungarn og Rumænien.

Den russiske indflydelse
Han blev dog ikke kun hos Østeuropa. Joe Biden rykkede længere østpå til Rusland og landets præsident Vladmir Putins indflydelse.

"Jeg har været meget direkte omkring, hvad jeg tænker om det, Kreml (betegnelse for Ruslands politiske magt, red.) har gang i. Jeg har også været meget direkte omkring det i mine personlige samtaler med Putin. Kreml forsøger at svække demokratiske institutioner, splitte Europa og dets kerneinstitutioner Nato og EU," sagde han.

For at give sit bud på, hvordan den udfordring skal løses, var Joe Biden nødt til at trække på kloge ord skrevet af en dansker.

"Den kendte danske filosof Søren Kierkegaard skrev: Livet kan kun forstås baglæns, men det skal leves forlæns," sagde han og fortalte, hvordan han hver eneste dag forstår mere og mere af Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

"Men det er ikke nok at forstå, hvad der skete i fortiden. Vi er nødt til at forvente den næste serie af angreb med alle de valg, vi har i vente de kommende år i Europa og Nordamerika."

Der skal sadles om
Den ombejlede Joe Biden måtte haste videre efter sin frokost. Han havde et travlt pakket program, lod han forstå, og mange af gæsterne måtte forgæves gå tilbage til deres plads uden at være blevet en selfie rigere.

Efter frokost kom et nyt, stort navn dog til i Skuespilhuset. Den tidligere britiske premierminister Tony Blair ankom og blev modtaget af værten, der også er en forholdsvis god bekendt, Anders Fogh.

Blair var premierminister fra 1997 til 2007, og han har derfor stået i spidsen for en af Danmarks tætte samarbejdspartnere i Europa i næsten hele Foghs regeringstid.

Han kom til København for at tale om, hvordan demokratiet kan overleve i en globaliseret verden. Bagsiden af globaliseringen er blandt andet en stigende populisme, der blandt andet er affødt af, at der er blevet større forskel på rig og fattig, og flere ser deres job flytte til udlandet eller oplever løndumping.

"Hvis vi vil den vrede, der driver populismen, til livs, har vi brug for svar. Vi har brug for at skabe optimisme i samfundet og en tro på, at fremtiden vil lykkes for borgerne," sagde Tony Blair og fortsatte:

"Det kræver store beslutninger. En radikal, men fornuftig ny politisk dagsorden og muligvis en anderledes type regering samt et lederskab, der er villig til at tage kampen op mod populismen med deres egen plan for forandring."

Politikerne skal give svar på de generelle bekymringer i samfundet angående blandt andet immigration og den teknologiske udvikling, præciserede Tony Blair.

Demokraterne bør prøve at forstå Trump
Bekymringer affødt af globalisering og immigration var nogle af årsagerne til, at briterne stemte for at forlade EU-samarbejdet ved folkeafstemningen i juni 2016.

Med den ene fod inde og den anden ude havde den tidligere premierminister en løftet pegefinger til kollegaerne i EU, der søndag og torsdag skal mødes for at diskutere asyl- og immigrationpolitik.

"Til næste uges topmøder må Europa vise, at man nu har hørt beskeden, og vise handling med en fyldestgørende plan, der demonstrerer, at demokratiske ledere både har viljen og magten til at gøre noget."

Opfordringen til at tage skeen over i den anden hånd og levere forandring var ikke det eneste råd, som Tony Blair havde taget med.

Han havde også nogle visdomsord, han gerne ville dele med forsamlingen. Ifølge ham er det vigtigt, at man forsøger at forstå dem, der har stemt for et Brexit. Ellers forsvinder den udfordring aldrig.

"Og hvis jeg var amerikansk demokrat, ville jeg bruge lige så meget tid på at finde ud af, hvorfor Trump tiltrækker vælgere, som jeg bruger på at undsige ham," tilføjede han.

Om det sidste var en stikpille til den anden hovedtaler, står hen i det uvisse.

Forrige artikel Region H: Stop unuanceret klapjagt på kolde hænder Region H: Stop unuanceret klapjagt på kolde hænder Næste artikel Analyse: Merkel kæmper for at redde EU's asylpolitik og sit eget politiske liv Analyse: Merkel kæmper for at redde EU's asylpolitik og sit eget politiske liv
Alt tyder på smalt og hurtigt forlig om sundhedsreform

Alt tyder på smalt og hurtigt forlig om sundhedsreform

NYHEDSANALYSE: Der er ingen større bump på vejen mod et forlig med Dansk Folkeparti om regeringens sundhedsreform. Op til forhandlingsstart kom regeringen da også med justeringer, der imødekommer både DF-mærkesager og centraliseringskritik.