En grønspættebog for politiske kandestøbere

ANMELDELSE: Efter at have læst Jørgen Goul Andersens "Fra krisevalg til jordsskredssejr" har læseren et tungt våbenarsenal af argumenter og fakta til de kommende politiske diskussioner over middagsbordet, skriver Anders Frandsen.

Altingets vurdering: 4/6

Af Anders Frandsen
Kommunikationsdirektør og forhenværende politisk rådgiver

Valget i 2015 medførte store ændringer i det politiske landskab. Dansk Folkeparti blev det største parti i blå blok, og Alternativet brød frem af grundfjeldet og fik plads på det politiske landkort. Selvom det ikke tåler sammenligning med valget i 1973, så kan det med en vis ret betegnes som ”det lille jordskredsvalg”. Ikke mindst i lyset af, at tilliden til politikerne er på sit laveste i 25 år.

Men hvilke forklaringer ligger til grund for, at de tektoniske plader i folkedybet skurrede mod hinanden med en sådan kraft, at vælgervandringerne var de næststørste i folkestyrets historie?

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen har sammen med en række medforfattere forsøgt at kortlægge forløbet fra valget i 2011 til 2015. Det gøres hen over 20 skarpe kapitler. Og det er godt gjort!

Et bugnende ammunitionslager
For politiske kandestøbere og bezzerwizzere, der oplever dopaminens glædesrus, når de tamper andre i en politisk debat med et par velplacerede faktuelle oplysninger, er bogen et bugnende ammunitionslager af letforståelig statistik omkring vælgervandringer, prioriteringer og partiskift.

Sidder du pludselig infiltreret i en middagsdiskussion om, hvordan man får enderne til at mødes i den kommende 2025-plan, så er det jo nyttigt at vide, at Dansk Folkeparti hentede broderparten af de stemmer over midten, som sikrede Lars Løkke Rasmussen (V) regeringsmagten.

Trods ihærdige forsøg lykkedes det nemlig heller ikke ved valget i 2015 for Thorning at få strammet gazebindet tilstrækkelig tæt til at stoppe blødningen til DF. Det bør statsministeren selvsagt tage hensyn til i forhandlingerne.

LA’s røde stemmefangst
Du kan også kaste dig ind i diskussionen med et velunderstøttet synspunkt om, at hedsporerne i Liberal Alliance skam også leverede et nettobidrag over midten. Hver femte LA-vælger i 2015 stemte således rødt i 2011. Og på trods af en ustabil vælgerskare, så afleverede de stort set kun stemmer til andre partier i blå blok.

Dertil kommer, at de har et relativt godt greb i førstegangsvælgerne, som dermed stemmer mere blåt end ellers. Det bør statsministeren også komme ihu, når forhandlingerne spidser til.

Vælgerskaren af politiske nomader
Uanset hvilket af ovennævnte synspunkter, du indtager, viser tallene, at stadig flere vælgere er ved at blive en slags politiske nomader på speed.

Dels beslutter vælgerne sig generelt senere for, hvor de vil sætte krydset. Cirka 11 procent nåede for eksempel at ombestemme sig inden for de sidste tre dage op til valget i 2015. Samtidig er vælgerne i stand til at rejse over temmelig store afstande. Eksempelvis vandrede 1,1 procent af vælgerne over tundraen fra Enhedslisten og direkte til et af de borgerlige partier.

På nuværende tidspunkt vil du formentlig have placeret dig som en vidensmæssig magtfaktor i middagsdiskussionen. Og her skal du være på stikkerne. Ofte vil din modstander forsøge at genvinde fodfæstet ved at påpege, at der ”også er alt for meget spin og mudderkastning i politik og for lidt snak om substans og de reelle problemer”. Alle ved jo, at det er rigtigt!

Vælgere gennemskuer spin
Men her kan du også lige tage et stik hjem. Sigge Winther konkluderer nemlig, at cirka halvdelen af vælgerne er fint i stand til at gennemskue spin og strategi – eller; applikere det rette ”kognitive skema”, som det hedder på statskundskabsk – og at det i øvrigt ikke har betydning for, hvor krydset sættes på valgdagen.

Og hvad angår den megen kritik af mudderkastning, så bør vedkommende middagsgæst nok også lige spise brød til. Ditte Shamshiri-Petersen påpeger i hvert fald, at fremførslen af sådanne argumenter er en indgroet del af dramaturgien omkring en valgkamp.

Forskning peger på, at det kan være en belejlig undskyldning for ikke selv at sætte sig ordentligt ind i substansen, når man reducerer den politiske debat til ”spin og mudderkastning”.

Socialdemokraternes højredrejning
Som diskussionen skrider frem vil I uvægerligt komme ind på udlændingepolitikken og formentlig også den socialdemokratiske højredrejning. Det er virkelig noget, der kan sætte sindene i kog. Men her kan du med Goul Andersens bog som Kong Salomons sværd dele sol og vind lige ved at anskueliggøre Mette Frederiksens udfordringer på dette område.

Tallene viser nemlig, at partiet ved valget i 2015 var splittet direkte ned gennem midten i synet på, hvorvidt udlændinge er en trussel mod dansk kultur.

Samtidig er det relevant, at de vælgere, som går til Dansk Folkeparti fra Socialdemokratiet, faktisk ser udlændingespørgsmålet som en større trussel end de vælgere, som har stemt på DF ved flere valg. Hertil kommer, at blokskiftere ofte er mere kritiske over for deres gamle parti, som de føler har svigtet. ”Damned if you do, damned if you don’t”, som man siger.

Vækst og miljøhensyn
Og hvorfor diskuterer vi ikke miljø- og klima noget mere? Klodens overlevelse, ik? Det er da vigtigere end alle de banale trakasserier, der fylder debatten? Og dét er rigtigt. Det synes vælgerne bare ikke i øjeblikket.

Ifølge Jørgen Goul Andersen er det ikke udtryk for, at danskerne har nedprioriteret miljøet, men blot, at de mener, at en vækstdagsorden er vigtigere – og at disse ofte ses i modsætning til hinanden. Kan man finde en måde at nedbryde modsætningsforholdet mellem vækst og miljøhensyn, så burde der være et uforløst vælgerpotentiale for Konservative, der har genindtaget positionen som det grønne parti i blå blok.

SF’s deroute
Et behageligt træk ved bogen er derudover, at den ikke bruger lange passager på at udbore årsager, som der formentlig aldrig kan gives et fyldestgørende svar på.

Eksempelvis kan SF’s bratte fald fra meningsmålingernes tinder i 2010 næppe forklares alene med henvisning til Fair Løsning og parløbet med Socialdemokratiet. Men gennemgangen af, hvor SF’s vælgere løb hen, er et god supplement til det samlede billede. Man får en god grundtegning, men man må også selv fylde lidt farver på.

Bog skorter på Alternativet
Skal man pege på en bar plet i værket, må det være, at Alternativet ikke tildeles mere særskilt opmærksomhed. Partiet, der har slået sig op på at ”tænke politik på en helt ny måde”, må immervæk ses som et tydeligt symptom på 2015-valgets vælgervandringer.

Kort henfaldstid
Endeligt er udfordringen, at henfaldstiden på sådanne bøger er meget kort. På udlændingeområdet har flygtningekrisen og terrortruslen allerede forrykket vælgerbilledet yderligere siden valget i 2015. Det er i hvert fald på højre side af DF, at der er grøde i dansk politik. Nye Borgerlige er netop blevet opstillingsberettiget og National Samling, Danskernes Parti m.v. arbejder på det samme.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at ”Fra krisevalg til jordskredsvalg” giver et godt og letlæst overblik over de væsentligste faktorer, som førte frem til valgresultatet i 2015. Og den fungerer derfor som en glimrende "Grønspættebog" for alle, der ønsker at stemple strategisk faktuelt ind i den politiske debat.

 

Ny bog: Fra krisevalg til jordskredsvalg - vælgere på vandring 2011-2015
Af Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red).
Frydenlund Academic, 380 sider
Udgivelsesdato: Er udkommet

Forrige artikel Krause-Kjær: Foghs Krause-Kjær: Foghs "vilje til at lede" mangler vilje til at reflektere Næste artikel Søvndals problematiske optimisme Søvndals problematiske optimisme
Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.