Jørgen Lundsgaard ny K-energiordfører - igen

Der skal være en skatteudligning, så forbruget bliver skubbet derhen, hvor investeringerne skal ligge. Derfor er jeg også fortaler for, at vi skal have en anden afgiftslovgivning, herunder beskatning af fossile brændsler.

Jørgen Lundsgaard (K)
Kommende energiordfører

Når Jørgen Lundsgaard (K) overtager posten som energiordfører efter Jakob Axel Nielsen (K), der forlader Folketinget den 1. november, vil området ikke være ham helt ukendt. Han afløste i foråret Per Ørum Jørgensen, der var på sygeorlov, men fik dog kun fire uger på posten, inden Jakob Axel Nielsen overtog i marts.

Jørgen Lundsgaard var dengang ikke begejstret for at skulle afgive det nyerhvervede ordførerskab, da energipolitikken altid har ligget den 65-årige svendborgenser meget på sinde:

"Jeg har levet af energi hele mit liv, og det er helt klart inden for det område, jeg kan bidrage med mest. Jeg har beskæftiget mig med brændselsceller, batterier og vedvarende energi i forskellige former," siger Jørgen Lundsgaard, der derfor ikke er bleg for at betegne sin nye stilling som et "drømmeordførerskab."

Jørgen Lundsgaard indtrådte i Folketinget i juni 2009, da Bendt Bendtsen forlod sin plads til fordel for en karriere i Europa-Parlamentet. Han har i al sin tid i Folketinget været forskningsordfører og har desuden bestridt både kirke- og it-ordførerposten.

Gennemfør Klimakommissionens anbefalinger
Ifølge Jørgen Lundsgaard er den allervigtigste opgave, når han overtager energiordførerskabet 1. november, at få gennemført Klimakommissionens anbefalinger. En anden af Lundsgaards mærkesager, der bærer præg af hans post som forskningsordfører nogle uger endnu, er, at der skal uddannes flere erhvervs-ph.d.er inden for energiområdet og forskes mere i de nye teknologier:

"Hvis vi baserer vores energiforsyning på energiformer, som kommer og går, er vi nødt til at kunne opbevare energien. Derfor skal vi satse hårdt på teknologier til opbevaring af energi - for eksempel ved at satse mere på brintsamfundet," siger Jørgen Lundsgaard, der selv både har forsket i og udviklet litiumbatterier, brændselsceller og elbiler:

"Vi snakker og snakker om, at transporten skal over på el. Nu må vi se at handle på det og forske endnu mere i, hvordan batterier til elbiler kan forbedres."

Offentlig-privat samarbejde skal styrkes
Noget, der også ligger den kommende energiordfører meget på sinde, er samarbejdet mellem det private og offentlige, som han mener skal styrkes og udbygges:

"Jeg har selv været med til at etablere et offentligt-privat partnerskab for brint- og brændselsceller, som var det første af sin slags, og det har fungeret fremragende. Hvis sådan noget skal kunne gennemføres, skal man have befolkningen med, men også de store forsyningsselskaber. Samarbejdet skaber en større forankring og gennemslagskraft," siger Jørgen Lundsgaard, der vil bygge bro mellem industrien - især de små virksomheder - og universiteterne.

Indfør afgift på fossile brændsler
Jørgen Lundsgaard har i et tidligere interview med Altinget udtalt, at "vi skal ikke bare være først med nye energiløsninger. Vi skal også være først med de nye love, der passer til dem," og det står han stadig ved. Og han er heller ikke bange for at indtage kontroversille synspunkter på skatte- og afgiftsområdet:

"Det er rigtigt vigtigt at få ændret loven om beskatning af energi, der går til og fra et net, som også ligger i forlængelse af Klimakommissionens anbefalinger. Der skal være en skatteudligning, så forbruget bliver skubbet derhen, hvor investeringerne skal ligge. Derfor er jeg også fortaler for, at vi skal have en anden afgiftslovgivning, herunder beskatning af fossile brændsler," siger Jørgen Lundsgaard.

Dermed går han stik imod både oppositionen, men også sin egen regering, der er stærkt imod en ny afgift på fossile brændsler, som Klimakommissionen ellers anbefaler, af frygt for, at der vil forsvinde arbejdspladser ud af Danmark.

Flere penge til forskning
Foruden energipolitikken er Jørgen Lundsgaards andet hjertebarn forskning - to områder, han synes hænger utroligt godt sammen. Han mener blandt andet, at Danmark skal langt højere op end de én procent af BNP, der er afsat til offentlig forskning og to procent til forskning i industrien:

"Vi skal op og sammenligne os med de bedste i Europa, hvis vi skal klare os i konkurrencen. Finland bruger eksempelvis fem procent af BNP til forskning, hvor Danmark sammenlagt bruger tre procent, og det er overhovedet ikke nok. Vi skal tilbyde noget mere end de andre lande, og det kan vi blandt andet ved at øge forskningsindsatsen," siger Jørgen Lundsgaard.

SF: K er syv hestehoveder bagud
SF's energi- og klimaordfører, Anne Grete Holmsgaard, ser frem til samarbejdet med Jørgen Lundsgaard, som hun betegner som "en meget sympatisk person, der går op i energipolitikken og har en stor indsigt." Hun håber, at den nye ordfører kan skabe fornyet opmærksomhed om energiområdet i den konservative folketingsgruppe:

"Man kan roligt sige, at De Konservative er kommet syv hestehoveder bagud ved at have skiftet energiordfører så mange gange over de sidste år. Jeg håber, at Jørgen Lundsgaard kan tage fat på, at De Konservative igen får en grøn profil," siger Anne Grete Holmsgaard.

I en undersøgelse foretaget af Altinget op til Det Konservative Folkepartis Landsråd i starten af oktober svarede 44 procent af de 59 lokalformænd, der ønskede at deltage, at det var en fejl at afgive alle de grønne ministerier. Og det er den nye energiordfører fuldstændig enig i:

"Jeg synes, at det er rigtigt kedeligt, at Det Konservative Folkeparti ikke har nogen grønne ministerier, selvom Lykke Friis gør det godt som klima- og energiminister. Men Videnskabsministeriet er efterhånden blevet et grønt ministerium, fordi mange af de penge, der cirkulerer, går til forskning i grøn energi, for eksempel gennem globaliseringspuljen," siger Jørgen Lundsgaard, der dog gerne så et grønt ministerium på konservative hænder igen.

Partifarven skal matche ideologien
Han har tidligere udtalt til Altinget, at "den største nedtur, vi har haft siden oliekriserne i 1970'erne, var faktisk, da den nuværende regering kom til magten, fordi de sløjfede en forfærdelig masse af de initiativer, som Svend Auken havde sat i gang."

Det Konservative Folkeparti havde set med Jørgen Lundsgaards briller en nærmest sort profil, da partiet kom i regering i 2001. Selvom han mener, at der er sket ændringer siden da, vil han kæmpe hårdt for at trække partiet i mere grøn retning:

"Jeg vil forsøge at få vores partifarve (grøn, red.) til at matche vores ideologi, og det er vigtigt at markere, at der er sket et skifte. Jeg er måske lidt mere markant i mine holdninger og udmeldinger end Jakob Axel Nielsen, og så må vi se, om bukserne kan holde partimæssigt set," siger Jørgen Lundsgaard.

Han vil som det første på sin nye post arbejde på at gøre sin indflydelse gældende på regeringens klima- og energihandlingsplan og i de kommende energiforhandlinger.

Ifølge valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsens geografiske prognose for mandatfordelingen ved næste folkestingsvalg får Konservative kun ét mandat på Fyn, grundet den massive krise i partiet og dermed svigtende vælgertilslutning. Det betyder efter alt at dømme, at Jørgen Lundsgaard ikke bliver genvalgt.