Leif Lahn Jensen
Mike Villa FonsecaJon Stephensen får plads i tre udvalg efter aftale med regeringen

Løsgænger Jon Stephensen får nu plads i Folketingets Udenrigsudvalg, Socialudvalg og Grønlandsudvalg.
Det skriver TV 2 på vegne af Ritzau.
Uddelingen af de nye pladser sker som led i aftalen om at indgå i valgforbund med regeringen, som Jon Stephensen har indgået.
"Den aftale om valgforbund, som blev indgået for et par uger siden, indebærer, at Jon indtræder i udenrigsudvalget, socialudvalget og grønlandsudvalget," skriver Socialdemokratiets gruppeformand Leif Lahn til Ekstra Bladet.
Meldingen kommer efter, det fredag kom frem, at Moderaterne har ekskluderet 28-årige Mike Villa Fonseca på grund af hans kæresteforhold til en 15-årig.
Når Villa Fonseca vender tilbage fra sin nuværende sygemelding, har regeringen kun 87 mandater bag sig i de indenrigspolitiske spørgsmål, hvor de fire nordatlantiske normalt ikke tælles med. Det rækker reelt ikke til et flertal i Folketinget, og derfor har regeringen skulle finde mindst ét ekstra mandat udenfor SVM-kredsen.
Det er her, at Jon Stephensen har stillet sig bag regeringen – nu med tre udvalgsposter til følge.
I Udenrigsudvalget må Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen forlade sin udvalgspost, og i Socialudvalget erstatter Jon Stephensen Preben Bang Henriksen fra Venstre.
Stephensen meldte sig ud af Moderaterne i august 2023 efter et selvbetalt sygeorlovsforløb. Udmeldelsen kom efter en række negative historier om folketingsmedlemmet, der blandt andet havde sendt upassende beskeder til en 19-årig partifælle og angiveligt forfalsket et bestyrelsesmedlem fra teatret Aveny-T's underskrift.
Omtalte personer
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste
- Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid
- Regeringsgrundlaget afslører, at det kristne Danmark er blevet et blåt projekt


































